Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. september 2016

En anelse lørdagslukket

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 17:13

Katte
Det skal ikke blive en vane, det her med at holde lørdagsfri fra bloggen! Har man bestemt noget, så har man bestemt det.

Ergo iler jeg til med et billede af nogle af kattene. Ovenikøbet et, hvor de ser nogenlunde nuttede ud. Her skal vi så ikke nævne, at den sorte, Punktum, A.K.A. Bimse, allerede har siddet under min seng og spist noget, der havde ben og knasede, 2 gange i dag.

Ja, ja. Det er jo bare kattene, der er katte. Man er nødt til at tage hele pakken med, medmindre man altså satser på at holde indendørskatte. Det gør vi ikke, dels er der ikke nogen særlig grund til det her, dels er det nok noget mere besværligt for katteejeren. Vi behøver ikke gå i detaljer. Men for at undgå det etiske dilemma med de små, knasende ting med ben, der kører rundt og rundt på helt desperat vis, så er der andre sider af kattens adfærd, ejeren må påtage sig ansvaret for, hvis ikke mitterne må komme ud.

Under alle omstændigheder er vores katte så gamle, at man nok ikke kunne lære dem nye tricks. Og dog, den kattelem vi endelig fik installeret sidste år, har de alle lært at betjene. Det holdt hårdt med Stoffer. Jeg har skubbet ham gennem den kattelem utroligt mange gange, før det gik op for ham, at jeg altså ikke gider åbne og lukke terrassedøren hundredvis af gange hver dag.

2 Comments »

  1. Åh hvor er de skønne. Du er heldig, at du har dem.

    Gid jeg måtte have en lille kat. Den kan jo ikke genere nogen i min ejendom. Jeg forstår, man ikke må have hund, da den evt. står og gør.

    Comment by Stegemüller — 3. september 2016 @ 19:02

  2. @Hanne: Nu skal jeg ikke opfordre til ulovligheder, men hvis det nu var mig, så tror jeg nok, jeg kunne komme til at finde en killing og tage den med hjem. Nogle gange er det nemmere at opnå tilgivelse end tilladelse, og der ville måske aldrig være nogen, der opdagede det. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 3. september 2016 @ 19:49

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment