Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. september 2016

Dystopisk landskab?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:23

Walden North
Tankeassociation: Jeg så et link til en artikel i “The Guardian” om en bog med “dystopiske landskaber“. Forfatteren har samlet billeder af bygninger, der ikke bruges mere, herunder et billede af Rubjerg Knude Fyr. Billederne antyder, mener forfatteren, hvordan verden vil se ud, når menneskene ikke er der mere. Opløftende? Næh, det kan man egentlig ikke sige. At det også er noget søgt, er min personlige holdning til det.

Det fik mig til at tænke på en historie, som jeg faldt over, en gang jeg kørte en lang “playlist” i Youtube, nemlig historien om Vernon Pick:
Vernon Pick
Han var en selvlært opfindertype, som på et tidspunkt mistede alt, han ejede og havde ved en brand. Han og familien besluttede sig til at bruge forsikringspengene på en autocamper, så de kunne drage afsted og lede efter uran! Da Vernon Pick kun havde ganske få dollars tilbage, var han heldig og fandt uran. Han blev multimillionær på fundet og besluttede sig til at bruge pengene til gavn for menneskeheden. Han oprettede et laboratorium og ansatte topvidenskabsmænd til at arbejde der. På et tidspunkt havde han fået nok af pressen, og han var også blevet bange for, at vi nærmede os en katastrofe, enten en atomkrig eller en miljømæssig katastrofe af anden art. Derfor byggede han det hus, man ser på det første billede. Det ligger i bjergene i British Columbia. Det er indrettet med metertykke mure, eget vandkraftværk og atter mange værksteder/laboratorier. Det var meningen, at dette hus skulle kunne modstå lidt af hvert.

Vernon Pick var storryger, og han havde håndteret en masse uran, så ikke overraskende fik han cancer og døde, før han fik ret meget glæde af sit hus.

I dag står huset, “Walden North“, tomt og er i høj grad blevet vandaliseret. Det mest værdifulde af indholdet blev solgt på auktion, og tyveknægte har taget, hvad de sådan har ment at kunne bruge af resten. Dog er der stadig bøger tilbage i biblioteket! Studier er måske ikke det første, der falder kriminelle ind.

Kraftværket, som Vernon Pick byggede, eksisterer stadig. Det er overtaget af det offentlige og leveret kraft til folk i området.

2 Comments »

  1. Vernon Pick synes at være et dejligt menneske med visioner; dem kan vi godt savne nogle flere af. Synd at han ikke blev så gammel.

    Jeg er helt enig med dig i din vurdering af det søgte hos ham med de dystopiske teorier/tanker eller hvad det nu kaldes.

    Comment by Stegemüller — 7. september 2016 @ 20:58

  2. @Hanne: Ja, han beholdt også jordforbindelsen, selv om han lærte at sætte pris på nogle af de goder, der er for rige mennesker. Fx sagde han, at hans kone ikke kunne bruge meget mere end en minkpels. Han blev også ved at køre rundt i en Pick-up og arbejdstøj, selv om han havde råd til både skræddersyet tøj og privatchauffør.

    Comment by Henny Stewart — 7. september 2016 @ 21:09

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment