Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. september 2016

Dårlig samvittighed

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:33

Et billede, som manden tog af mig for mange år siden, da jeg gik en lille tur på Tornby strand:
Tyk Henny på Tornby strand
Dårlig samvittighed over for mig selv, altså. I forbindelse med min rehabilitering i sin tid, det var altså – lige for at repetere – en rehabilitering for en diabetes, som jeg ikke er rigtig sikker på at jeg har*, og rehabilitering efter en kræftoperation, som helt givet fandt sted, blev det banket ind i mig, hvor vigtigt det er med motion.

Det startede allerede, da jeg lå på afdelingen og næppe kendte forskel på op og ned, og da slet ikke på højre og venstre. Jeg skulle motionere. Min journal nævner noget om en motionscykel, der hejstes ned fra loftet. Den husker jeg nu ikke. Man var meget godt medicineret. Så snart jeg kunne stables op i lodret position, blev jeg jaget ud på gangen, hvor jeg med diverse hjælpemidler skulle jage op og ned ad gangen på hele afdelingen.

Da jeg kom hjem, skulle jeg også gå, gå, gå op og ned ad denne kedelige vej, hvor vi bor. Jeg tog min telefon med og sikrede mig, at mandens telefon også var tændt, så jeg kunne ringe til ham og bede om at blive afhentet, hvis jeg ikke fandt mig i stand til at gå hjem igen for egen skrue. Ja, så dårligt stod det til i dage, at det var en reel mulighed.

Jeg fik det som bekendt bedre og bedre, kom i praktik og sågar i ORdinær beskæftigelse, før jeg valgte at gå på efterløn sidste år. Mens jeg var i praktik og i arbejde, vurderede jeg, at det i sig selv var mere end tilstrækkeligt med motion, så jeg opgav de ørkesløse vandringer rundt om blokken.

Den arbejdsindikerede motion hørte så op, sådan ca. sidste år ved denne tid. Så skulle man jo tro, at siden jeg udmærket ved, hvor vigtig sagkundskaben mener, at motion er, at jeg ville have fundet på noget motion.

Her kommer vi så til den dårlige samvittighed: Jeg gider simpelthen ikke motionere. Det er røvkedeligt. De stimuli, der måtte befinde sig her i nabolaget, er alle – i al beskedenhed – registreret og dokumenteret i alle detaljer.

Så det er muligt, at jeg sidder og ligger mig til en tidlig grav. Vi får vel se.

*Om den diabetes: Jeg tror, det var et tilfælde, at jeg fik taget nogle blodprøver, der viste forhøjet blodsukker. Rent teknisk kunne man sikkert sige, at jeg havde diabetes i tiden omkring min operation. Men alle aspekter af mit stofskifte var også i uorden på den tid. Nu om dage skal jeg have spist helt åndssvagt for at få en blodprøve med forhøjet blodsukker. Jeg er sikker på, at alle i min alder ville have forhøjet blodsukker efter at have indtage fx to basser eller en håndfuld lakridser. Det er ikke fornuftigt for nogen mennesker, sukkersyge eller ej, at spise på den måde. Ikke desto mindre kan det jo ske. Mennesker opfører sig ikke altid helt rationelt.

4 Comments »

  1. For at et blodsukkertal skal være reelt, skal prøven tages på fastende hjerte, fx om morgenen. Alt andet kan man ikke helt regne med.
    Jeg forstår så ganske glimrende, hvis nabolaget ikke inspirerer til den daglige motion – sådan havde jeg det i Havdrup. Hvorfor tage til Neapel og dø, når man kan kede sig ihjel i Havdrup … det samme kan du vist sige for Hjørring.
    Jeg kunne ikke være mere enig i, at motion for motionens skyld er røvkedeligt. Virkelig!
    Kunne man forestille sig, at du kunne begynde på lidt haveforskønnelse? Det ville belønne dig på smukkest mulige måde, og du får i det mindste rørt dig lidt mere end ingenting.
    Et er, at man måske dør før tid, hvis man bare ligger inaktiv hen … en lidt mere skræmmende tanke er, hvis man ender med i flere år ikke at kunne bevæge sig ret meget. Det tænker man ikke meget over, så længe man ikke er frataget den evne, men det må dæleme ikke være rart at blive helt afhængig af andre.
    Det er altså også ærgerligt, at du ikke kan cykle – og at den trehjulede, elektriske er så hundedyr.

    Comment by Ellen — 11. september 2016 @ 15:12

  2. @Ellen: Ja, det ville være træls at leve uden at kunne bevæge sig ret meget. Men jeg har nu også fået den tanke, at jeg aldrig nogensinde har været sporty eller sådan en, der gik og forbrugte mere energi end højst nødvendigt. Jeg tror, at det simpelthen er for meget forlangt, at jeg skal gøre vold på min personlighed på dette tidspunkt i mit liv.

    Ja, det er ærgerligt med de priser på trehjulede cykler til voksne. På den anden side, så har jeg nok råd til en, hvis det virkelig er det, jeg ønsker mig. Når jeg ikke allerede har anskaffet mig sådan et apparat, er det nok fordi behovet ikke er der, sådan for alvor.

    Comment by Henny Stewart — 11. september 2016 @ 15:34

  3. Jeg ville være temmelig træt af, hvis du sidder/ligger dig til døde, for jeg kan faktisk ret godt lide dig. Så er det sagt lige ud.

    Jeg er altså heller ikke for god til det med motion; jeg synes også, det er røvkedeligt. Måske ville det være godt at have nogen at dyrke det med? Så ville det nok være lettere at lette en vis legemsdel. For der er jo ingen tvivl om, at det er sundt. Jeg tror, det er godt mod alt. Mig har de også anbefalet det. Jeg har Hvidovrevej, som ved Gud er noget af det kedeligste. Så er der Damhussøen. Hvis jeg går hele vejen derop, er den samlede tur 7 km., og det er lige rigeligt. Så kan jeg cykle der op… men jeg får det ikke gjort.

    Ellens forslag til dig om gartner-sysler er vel ikke så tosset?

    Comment by Stegemüller — 11. september 2016 @ 16:52

  4. @Hanne: Næh, det er vel ikke så tosset et forslag, bortset fra, at jeg er en klovn til sådan noget. Og så minder det meget om det markarbejde, jeg var så ringe til, og som jeg absolut skulle udføre som barn. En indvending mere: Meget af det foregår i jordniveau og kræver, at man bøjer sig forover. Hvis jeg gør det, kaster jeg op. Det er en funktion af ikke at have nogen lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk.

    Det er sikkert en udmærket ting at have nogle andre at gå ture med. Hvis man laver en aftale om at mødes for at gå en tur, vil man jo være meget tilbøjelig til at overholde sådan en aftale. Jeg har bare ikke nogen i nærheden, som jeg har den slags forhold til. Min mand går af princip ikke 10 skridt, hvis han kan tage bilen.

    Comment by Henny Stewart — 11. september 2016 @ 16:58

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment