Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. september 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.

9 Comments »

  1. Ja, man kan føre lange samtaler med nogle katte. Måske ikke på så højt intellektuelt niveau, som da Hartling mødte Mao, men det har vi på den anden side også kun Hartlings ord for, at det var.

    God tur til byen og hils Pushkin.

    Comment by Eric — 29. september 2016 @ 15:13

  2. @Eric: Jeg ved ikke så meget om Maos niveau, men han havde i hvert fald en god PR-afdeling. Hartlings har jeg alle dage haft mine tvivl om. Jeg er ret sikker på, at det er mine manglende sprogkundskaber, der holder mine samtaler med Pushkin nede på et ret lavt niveau. Han hilser tilbage.

    Comment by Henny Stewart — 29. september 2016 @ 16:19

  3. Pushkin er da en rigtig smuk kat – han minder mig om min Jason.

    Ja klimaet ændrer sig i disse år, og det undrer mig, at folk ikke slutter sig sammen og gør noget alvorligt ved det, for det er helt galt. Det burde være muligt at skabe en fælles platform, der er er inficeret af politik. Det er det nemlig for vigtigt til.

    Jep overload af plastikposer er noget miljøsvineri.

    Comment by Stegemüller — 29. september 2016 @ 18:11

  4. @Hanne: Det er op ad bakke, det med miljøet. Nogle benægter, at der er et problem. Mange lægger hovedet på skrå og siger, at de rigtig gerne vil gøre noget for miljøet, men så snart det koster noget, er de ikke med mere, og endelig har vi en mindre gruppe, der rent faktisk gør noget. Jeg kan også godt forstå det, hvis fattige 3. verdenslande er trætte af, at de skal til at betale for at skåne miljøet, efter at de i århundreder har iagttaget, hvordan vestens lande har opnået stor velstand ved at svine lystigt, men det nytter ikke noget. Båden er ved at synke, og vi er alle sammen i den.

    Alt er politik, ovenstående ingen undtagelse.

    Comment by Henny Stewart — 29. september 2016 @ 18:48

  5. alt for mange poser er svineri

    har også lige bestilt dagligvare på nettet, til levering hjemme… for første gang, har benyttet bestil og hent en del gang, og er meget glad for det. Specielt dejligt når jeg har noget angst og ikke kan overskue at stå i kø, men gerne vil udfordre mig lidt og gå ud (skal jeg jo også med Zorro)
    men ligefrem at lukke budet ind som skal komme med varene i morgen, hoveddøren må være fint nok.
    Jeg tror jeg har læst at nogle af abonomentservicerne (grønt kasser m.m.) har retur kasser, det kan jeg godt lide.

    Comment by Anette — 30. september 2016 @ 16:07

  6. @Anette: Da vi fik grøntsager en gang om ugen, var det i kasser, som vi returnerede den næste uge. Men nu var det jo også sådan en abonnementsordning, så de var sikre på, at de ville kunne få dem igen. Men det fungerede perfekt.

    Comment by Henny Stewart — 1. oktober 2016 @ 17:13

  7. Coop har emballageretursystem. Ikke papkasserne, men flamingokasserne til kølevarerne.
    Du kan altså roligt lukke bude ind … hvis du har set en ‘autoriseret’ bil med logo og det hele, er jeg stensikker på, at du kan være stensikker på ikke at blive overfaldet, berøvet eller på anden måde forulempet 🙂

    Comment by Ellen — 1. oktober 2016 @ 3:26

  8. @Ellen: Vi har mig bekendt ikke en lokal Coop. Sjovt nok er det Kvickly, der står bag Osuma her i byen, men Kvickly er vist ikke Coop, eller …? Hmm. I hvert fald havde de ikke nogen returkasser. Jeg følte mig heller ikke truet af chaufføren, jeg havde bare ikke lyst til at lukke ham ind. Bilen var, såvidt jeg husker, ikke “autoriseret”, jeg tror, det bare var en lokal vognmand.

    Men det med dagligvarer på nettet er jo stadig i sin barndom, og jeg regner da med, at de forskellige foretagender vil lære af deres erfaringer og optimere processen, sådan pø om pø. Eftersom der blive flere og flere ældre mennesker i egen bolig, burde det være et område med fremtid i.

    Sjovt nok husker jeg, at det i mine unge dage var ganske almindeligt, at man ringede til købmanden og fik varer bragt ud, hvis man var lidt indisponeret. Min bragte gerne ud, også cigaretter, hvilket tit og ofte var det, jeg var løbet mest tør for. Han gav endda kredit. Det var jo ikke sikkert, man lige havde nok kontanter i huset, hvis man havde ligget med influenza i en uges tid.

    Comment by Henny Stewart — 1. oktober 2016 @ 17:22

  9. Ellen

    muligt man roligt kan
    men jeg kan ikke lide det +´det kan på en dårlig dag bare gøre min angst være… mit hjem, mit valg

    Comment by Anette — 2. oktober 2016 @ 0:19

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment