Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. oktober 2016

Posthus og bibliotek på en dag?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:46

Overskriften hentyder til en samtale, jeg havde med en ven for længe siden. Vi gjorde os lystige over en bekendt (som ikke var tilstede). Hun var arbejdsløs, og hendes tempo var så langt nede, at vi mente, at hun ikke kunne klare at gå på posthuset og biblioteket på en og samme dag. Dengang havde ingen af os prøvet den inerti, der kan falde over mennesker, der ufrivilligt er blevet taget ud af daglig drift. Det er sikkert i mange tilfælde en depression, der følger oven på den følelse af at være blevet kasseret, man kan have, når man har mistet sit arbejde. Jeg ved ikke, hvor almindeligt, det er, men jeg har da set det et par gange. Mon det er sådan noget, der giver anledning til myterne om dovne Robert? Ja, jeg ved godt, at der var en “dovne Robert” i virkeligheden, men det kan da vel ikke passe, at han har fået lov til at stigmatisere hele gruppen af arbejdsløse?

Jeg har kun været meget lidt arbejdsløs, men jeg nåede som bekendt at være sygemeldt i ret lang tid. Under sygemeldingen nåede jeg frem til at fatte, hvad det gik ud på. Der var dage, hvor det føltes, som om jeg gik rundt i et bassin med koldt vand, mens jeg var iklædt tungt, vadmelstøj fra top til tå.

Når jeg nu er ude af drift, er det jo af egen fri vilje. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget kritisk med, hvordan jeg laver aftaler ud af huset. Det skulle jo nødigt være lige så hårdt at være på efterløn som det er at passe et arbejde. Fx sørger jeg gerne for, at aftaler med læge, tandlæge og dyrlæge og lignende ligger over middag. Jeg gider ikke stå op kl. lort for at passe den slags. Til gengæld kommer jeg gerne ind omkring frokosttid, så jeg ikke snupper de se sene eftermiddagstider foran næsen af folk med et arbejde at passe. Der skal da også være rimelighed med galskaben.

Imidlertid var en tid med sygeplejersken sluppet igennem uden at være afstemt med de udmærkede principper ovenfor. Jeg skulle have taget blodprøver, og det skulle være fastende, så min tid lød på 8.50. Hos lægen mener de ikke, man kan være fastende, hvis man kommer ind kl. 13.30. Det kan jeg sagtens. Nu, hvor jeg er selv er herre over min tid, spiser jeg alligevel sjældent før den tid. Men selvfølgelig kan jeg godt komme op tidligt, hvis jeg absolut skal. Således også i morges. Men næppe havde jeg gjort klar til mine renselsesprocedurer, før jeg blev sk*desyg. Det fossede ud af begge ender. Jeg skal ikke gå i flere detaljer, men da det nu var, som det var, måtte jeg ringe og melde afbud. Ingen er interesseret i at få besøg af mig, når jeg har lige det symptom ud af mine senfølger, mærkeligt nok. Jeg har det heller ikke så tit mere, men selvfølgelig skal det ske, når jeg har en aftale. Ikke nok med, at jeg måtte aflyse denne aftale, det samme måtte jeg gøre med den aftale, jeg havde med lægen i næste uge for at drøfte resultaterne af blodprøven.

Nå, men det ordner sig vel alt sammen.