Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. oktober 2016

Svesken på disken: Økonomi

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:58

Ovre hos Mommer kan man læse en velment opsang til unge mennesker med indtægter om for hulan da at se at komme i gang med at spare op til alderdommen. Jeg tilslutter mig gerne denne opfordring, selvom jeg hellere havde set, at vores velfærdssamfund sikrede alle en god alderdom. Jeg ser, at det ikke er sådan, og at såvel røde som blå regeringer i hvert fald i dette årtusind har reduceret velfærdsydelserne, så i erkendelse af, at det er sådan, det er: Til foret, unge mennesker, jer med de gode indtægter. Der skal nok være dem, der tænker, at det ikke behøvede at være sådan, det gør jeg også selv til en vis grad. Ligeledes kan man have den mening, at problemet a priori er skabt af folk, der hytter sig og sine, fede pensionsformuer bl.a., formuerne, ikke nødvendigvis og ikke sædvanligvis dem, der har skabt dem. Men vi må altså konstatere, at det er sådan, det forholder sig nu, og så er man nok lidt ubegavet, hvis man ikke gør, hvad man kan. Hvis man altså kan noget. Der skal vi ikke glemme, at der er masser af mennesker, der simpelthen ikke har frie midler, fordi de er blevet ramt af en af de begivenheder, ud over alderdom, som vi håber, vores velfærdssamfund beskytter os mod de værste konsekvenser af. Folk i evighedspraktik og på kontanthjælp er selvfølgelig ikke i den privilegerede position at kunne lægge noget til side til alderdommen.

Og nu til egen abildgård: Man siger, at for at det kan være fornøjeligt at være efterlønner eller pensionist, skal man sørge for at have mindst 75% af sin lønindtægt til rådighed. Det har jeg ikke. Langt fra. Men det går alligevel. Og så er der jo mange forskellige definitioner på “fornøjeligt”. Men:

  • Vi var godt forberedt på den lavere indtægt. Jeg var jo sygemeldt fra oktober 2012 til februar 2015. Jeg skruede med fuldt overlæg ikke op for forbruget i de få måneder, jeg arbejdede, før jeg gik på efterløn.
  • Vi bor billigt. Faktisk er det måske den vigtigste grund til at blive boende her. Det og så det faktum, at huset nok ville være nærmest umuligt at sælge. At give det væk vil jeg dog ikke.
  • Vi har skruet ned for en hel del “luksus-forbrug” af den slags, hvor mindre bestemt kan gøre det, men hvor man ikke er bevidst om det på samme måde, hvis man har en lønindtægt. Jeg skal slet ikke udelukke, at der er mere at gøre på den front. PayPal-konto og TV2play, jeg har jer i tankerne!
  • Vi har aldrig levet højt og flot, for vi har levet af én indtægt gennem det meste af vores ægteskab. Jeg forestiller mig, at det faktisk er sværere at vænne sig til relativ smalhans, hvis man har været vant til samtalekøkken, velværelse og flere biler i garagen. Ikke at jeg vil argumentere for, at sådanne mennesker skal have større overførselsindkomster, hvis de skulle få brug for dem. Sorry folks, men der må være en kant!

Så alt i alt går det. Vi har det, vi skal bruge. Bruge mere kunne man vel altid, men det kan også være anstrengende. Det er ikke sådan, at jeg sparker mig selv i ærgrelse over ikke at have sparet mere op, for jeg ser ikke et stort formål i at efterlade en stor arv. Samtidig er jeg da glad for, at jeg ikke har golf eller sejlsport som mine hovedinteresser. Jeg er også ret begejstret over at have netop den alder, jeg har, for havde jeg været bare nogle få år yngre, ville der ikke have været noget, der hed efterløn. Så den havde stået på at slæbe sig på arbejde, indtil man blev smidt ud og derefter kontanthjælp, hvilket man som bekendt ikke kommer langt med i vore dage.

Det var mig og nu tilbage til de andre: Specielt hvis man har meget, bør man tænke over, hvordan man vil leve, når man ikke længere arbejder. De unge skal også tænke over, hvad de vil gøre, hvis de ikke vil arbejde, til de bliver 70. Uden tvivl kommer selv den aldersgrænse kun til at flytte sig opad, sådan at der kun er folkepension til de allerfærreste.