Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. november 2016

Mis Olga

Mis Olga
Da jeg stadig ikke er kommet længere med at genoptage min kunstnerhobby end at finde en pakke mærkelige fedtfarver oppe fra Tiger, iler jeg med at bringe dette billede af Olga. Dvs. det ligner hende ikke som sådan. Det er mere essensen af Olga, man ser her. Hun er nemlig rigtig god til at slappe af, hvilket, jeg håber, fremgår af billedet.

Det er ikke til at få hendes rigtige farver frem med de syv-otte fedtfarver, der er til rådighed. Hun er mest grå og der er simpelthen ikke nogen grå farve i pakken. Den måde, man så normalt ville få en tertiær farve frem, er ved at blande alle de andre farver. Det har jeg prøvet her, men resultatet bliver nærmest sort.

Jeg har altså både akvarelfarver og acrylmaling, sågar ordentligt oliekridt et eller andet sted, hvis jeg bare vidste hvor. Indtil jeg finder frem til nogle af disse forsyninger, må jeg nøjes med disse fedtfarver. Hvis man nu ville, så kunne man kalde det et benspænd, altså en kreativ udfordring, snarere end et resultat af, at alt roder som sædvanlig. Rodet i sig selv er et benspænd af dimensioner.

Jeg har lige fundet ud af, at der findes en bog der hedder noget i retning “The Life Changing Magic of Tidying Up”. Den vil jeg ønske mig til jul. Rent bortset fra, at jeg ikke får nogen julegaver og altså ville være nødt til selv at købe den, så er jeg stadig i sådan en periode, hvor jeg ikke rigtig har noget ud af at læse. Jeg udfordrer den tilstand nærmest dagligt, for jeg ville virkelig gerne tilbage til læseglæden. Ja, ja. Det kommer vel en gang.
Raketa på lilla rem

11 Comments »

  1. Tænk jeg synes altså, du er dygtig! Jeg ville aldrig nogensinde være i stand til at fremtrylle sådan en “mis Olga”, fedtfarver eller ej. Når man ikke kender hende i virkeligheden ligner hun jo ret godt 😀

    Det er flot, at du udfordrer læseglæden! Selv har jeg givet op. Jeg får intet ud af sætningerne, og afsnittene hænger ikke sammen.

    God weekend.

    Comment by Stegemüller — 18. november 2016 @ 15:27

  2. @Hanne: Tak. Nu har jeg jo tegnet og malet i store dele af mit liv, og det er kun de sidste 15-20 år, jeg har forsømt det. En eller anden slags øvelse eller teknik bliver der vel altid tilbage. Jeg vil gerne begynde at tegne og male meget igen, for det er noget, jeg tidligere har haft stor glæde af. Ja, det har været nærmest en nødvendighed eller en selvfølgelighed, at jeg lavede biller i lind strøm. Men den selvfølgelighed tror jeg ikke, jeg kan få tilbage.

    Det med manglende udbytte af læsning kunne godt have noget med depression at gøre. Eller med noget af det medicin, man får. I samarbejde med min læge er jeg i gang med at trappe ud af mine psykofarmaka. Jeg er ret spændt på, hvilke konsekvenser det kan få.

    Comment by Henny Stewart — 18. november 2016 @ 15:55

  3. Tænk at miste læseglæden! Det kan jeg slet ikke forestille mig – tværtimod bilder jeg mig selv ind, at kan jeg ikke andet, kan jeg altid læse, men sådan er det åbenbart ikke nødvendigvis.
    Det er lidt naivt at foreslå dig, at du skal starte med en bog, du slet ikke kan slippe igen, for det ved du jo ikke, før du er startet, så hvordan vælger man lige ‘udfordringen’? Jeg ønsker dig held og lykke med projektet.
    Jeg køber også gaver til mig selv – det må man godt 🙂

    Comment by Ellen — 18. november 2016 @ 15:37

  4. @Ellen: Det går meget godt med at starte på læsning, men efter en side eller så svigter koncentrationen. Hvis jeg så fortsætter, trænger det slet ikke ind, og jeg kan starte det samme sted næste dag. Det er ret træls.

    Comment by Henny Stewart — 18. november 2016 @ 15:57

  5. Jeg synes, det er en skøn kat! Det må give en dejlig ro at kunne tegne på den måde!

    Comment by www.skøreliv.dk — 18. november 2016 @ 19:00

  6. @Skøreliv: Der er uden tvivl en hel del terapi i at tegne. Min påstand er, at alle kan. Det er bare så få, der gør det. De lader sig stoppe af selvkritik, inden de overhovedet er kommet i gang. Til dem kan jeg kun sige: Tal R!

    Comment by Henny Stewart — 18. november 2016 @ 19:02

  7. På afdelingen er der mange, der finder ro i at farvelægge mandalaer. Mange er rigtig dygtige, og laver det rigtig flot. De evner har jeg slet ikke.

    Der ligger en kæmpe mappe med mange forskellige, og de er (sgu) flotte. Jeg ville ønske, jeg kunne, men det kan jeg ikke. Og tænk at kunne tegne og farvelægge en mis Olga, som du kan. Det er en gave.

    Comment by Stegemüller — 19. november 2016 @ 13:19

  8. @Hanne: Jeg er altid veget uden om sådan noget, hvor man ikke må farve uden for stregen.

    Jeg har set en fiks app til iPad, hvor man kunne farvelægge mandalaer i vildskab. Så spilder man da i det mindste ikke papiret, og app’en sørger for, at man holder sig inden for linjerne.

    Sådan noget repetitivt “arbejde”, der ikke kræver, at øverste etage er særlig meget koblet til, virker vist beroligende.

    Det er noget andet, når der er tale om personligt udtryk.

    Comment by Henny Stewart — 19. november 2016 @ 14:27

  9. hvor er Olga fin… og meget afslappet

    nu grå jo ikke tertiær … men grå og kan kun laves med hvid og sort (med mindre den skal knækkes i en brunlig retning altså)

    Comment by Anette — 20. november 2016 @ 21:18

  10. @Anette: Hmnn, det kan der være noget om. Der er heller ikke nogen hvid farve, så den eneste grå, jeg i virkeligheden kunne lave, ville være ved at farve meget let med den sorte. Og det er slet ikke sådan en grå, damen er. Nå, man kunne altid ty til fotografier i stedet.

    Comment by Henny Stewart — 20. november 2016 @ 21:20

  11. Nogle gange bliver grå god med lidt sølv eller lysblå i…. sådan knækket jeg den ofte få at få den levende….

    Du må ud og købe nogle gode fedt farver

    Dine billeder er så dejlige og kan noget et foto ikke kan….

    Comment by Anette — 20. november 2016 @ 22:50

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment