Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

27. november 2016

Mens vi venter på Godot …

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:17

Eller i hvert fald på de nye farver, jeg har bestilt på nettet, har Filiaerne måttet holde for igen. Der skal altså mange kræfter til, for overhovedet at få noget ned på papiret. Jeg synes ikke, de var helt så træagtige, da jeg var barn. Men det er jo også meget, meget længe siden.

Det blev til endnu en trold. Nu er trolde jo ikke altid søde, små pussenus, så det er ham her ikke. En overgang syntes jeg, han var kommet til at ligne Donald Trump, og det vil jeg bestemt ikke have, så jeg modvirkede den tendens, så godt som jeg nu kunne. Trolde behøver ikke være uhyggelige, bare fordi de ikke skal være pussenussede. Ham her er bekymret:
Worrywart
Om bekymringen går på, at han er ved at være tyndhåret, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan i hvert fald tydeligt se hans skaldede isse inde under det mangefarvede garn.

Dagens ur er et vintage Sekonda. USSR leverede Sekonda ure til Storbritannien i mange år. Om dette er et af dem skal jeg ikke kunne sige. Alle de russiske urfabrikker delte en del af de designs, de brugte. Jeg har også to ure af mærket Luch, bestemt ikke lavet for det europæiske marked, som ligner dette til forveksling. Dette har dog den specielle skive, der er børstet i to retninger, og det har jeg kun set på ure af mærket Sekonda. Det russiske ur-eventyr startede tilbage i 30’erne, da russerne lånte design og know-how fra det fransk urmærke, Lip. De udviklede også deres egne designs, og jeg mener bestemt, dette er et af dem. Af andre russiske urmærker kan nævnes følgende: Pobeda – Победа, Luch – Луч, Zim – Зим og Vostok – Восток. Og så altså Sekonda, som jeg aldrig har set som Секунда, men dermed være ikke sagt at det ikke findes.
271116