Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. december 2016

Forbilleder, rollemodeller eller idoler?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:11

Blad
Overskriftens begreber er noget, jeg har meget lidt personligt kendskab til. Jeg lægger mærke til, at det synes at være meget vigtigt for nogle af de yngre bloggere, jeg frekventerer jævnligt.

Det får mig til at spekulere på, om det er det, der er mit problem? Altså manglen på sådan en fætter? På den anden side set, ville jeg synes, det var lidt trist, hvis en person på min alder forsøgte at emulere et andet menneskes liv og gerninger. Man skulle vel gerne have fundet frem til at være sig selv, hvad det så end måtte være. Men jeg har egentlig aldrig forsøgt at ligne eller leve ligesom en anden person. Man kan have set eller hørt et eller andet, hvor man har tænkt: Det der var egentlig smart, eller “So ein Ding muss ich auch haben”, og det er vel meget normalt. Jeg udelukker heller ikke, at jeg kan have været ramt af en vis grad af misundelse over dele af andre menneskers livsførelse, men det er stadig ikke det samme som at have dem som forbilleder eller rollemodeller.

På det ubevidste plan har man vel altid rollemodeller. Fx vil børn, der er vokset op uden gode og trygge forhold til konsekvente voksne, næsten altid blive mærket af det og få svært ved selv at etablere et godt forhold til eventuelt afkom.

Men jeg kunne tænke mig at vide, om I andre sådan har/har haft bevidste forbilleder eller rollemodeller?

Dagens ur er et Shanghai “Hai Pe”. “Hai Pe” skulle ifølge sædvanligvis troværdig kilde betyde “fred”. Den fred, der er tale om, er en fredsslutning mellem Kina og Japan fra en gang i halvtredserne. Uret er dog ikke så gammelt. Det er et såkaldt “reissue”, altså en genudsendelse. Det er vel 3-4 år gammelt. Jeg har fået det som gave fra et af medlemmerne af mit urforum. Han havde fundet ud af, at uret trak et minut eller to over en periode på en uge, og det kunne han ikke leve med. Jeg siger, bare alle mine ure gik så præcist, så ville jeg være glad.
051216

11 Comments »

  1. Idoler har jeg haft, men det hørte teenageårene til, og det drejede sig kun om musik. Forbilleder/rollemodeller? Nej, det tror jeg ikke. Ikke i udpræget grad i hvert fald, og slet ikke som enkeltperson. Jeg har nok plukket lidt hist og pist, det kan næppe helt undgås, men har aldrig mødt en enkelt person, jeg syntes var det perfekte menneske.
    Jeg har måske mere gjort det modsatte: “Sådan der vil jeg aldrig gøre/opføre mig/leve!”
    Vores forældre vil uvilkårligt have præget os, hvad enten vi vil indrømme det eller ej, og vi prøver vel også på at være rollemodeller for vores børn, men er vi det så, når det kommer til stykket?
    Og enig: Nu skulle vi meget gerne have fundet os selv 🙂

    Comment by Ellen — 5. december 2016 @ 12:32

  2. @Ellen: Jeg tror, de unge mennesker har disse forestillinger fra amerikanskprægede coachingkurser, de har været på for at få succes med deres hjemmebryggede “virksomheder”.

    Nej, vi andre skulle gerne være nået frem til at være os selv, i vores alder.

    Comment by Henny Stewart — 5. december 2016 @ 12:49

  3. Hmm har egentlig aldrig haft idoler eller været fan… kan højest sving mig op til kunstnere jeg er imponerede af og/eller kan lide deres værker(ikke altid det samme) … men decideret fan hvor jeg går op i andet end deres kunst, nej.
    forbilleder og rollemodeler, ikke bevidst… mere som Ellen der har plukke her og der… og fundet det vil jeg ikke.
    fandt egentlig mig selv tidligt… men havde heler ikke typisk teenage tid hvor man vil imponere vennerne

    Comment by Anette — 5. december 2016 @ 13:36

  4. @Anette: Ja, det har nok en hel del at gøre med, hvordan ens teenagetid, der jo kan være vanskelig nok, kommer til at udspille sig.

    Når nu jeg tænker ordentligt efter, synes jeg egentlig, at der er forskel på idoler og forbilleder. Fx var Leonard Cohen idol for mig, men jeg havde ikke nogen ønsker om at komme til at ligne ham, selvfølgelig. Kunne bare godt lide hans musik.

    Comment by Henny Stewart — 5. december 2016 @ 13:40

  5. Jeg har forbilleder, men ikke som det perfekte menneske, som Ellen skriver, mere som egenskaber jeg beundrer hos en anden og som jeg gerne vil besidde. F.ek. havde jeg en ung kollega, da jeg startede efter at have være ude af sygeplejen i 11 år,hun var 15-16 år yngre end mig, men hun var den type sygeplejerske jeg gerne ville være. Erfaren, dygtig, utrolig empatisk og omsorgsfuld for sine patienter.

    Comment by Lene — 5. december 2016 @ 14:39

  6. @Lene: Det kender jeg godt. Der har været flere tilfælde, hvor jeg har lånt lidt fra kolleger, fordi jeg kunne se, at de havde en bedre måde at gøre tingene på. Som du selv siger, bunder dette ikke i forestillinger om perfekte mennesker, men mere om egenskaber, man gerne selv ville udvikle.

    Comment by Henny Stewart — 5. december 2016 @ 14:46

  7. Inden for skak og musik har jeg haft forbilleder i den forstand at “Ih, hvor ville jeg gerne kunne spille som dem”, og der er personer, jeg beundrer (fx Dalai Lama), men ellers har jeg aldrig ruttet med den slags følelser.

    Comment by Eric — 5. december 2016 @ 15:41

  8. @Eric: Ja, guitar som Pepe Romero og skak som Magnus Karlson, men ikke deres liv som sådan. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 5. december 2016 @ 15:46

  9. Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg har filosoferet lidt over det siden jeg læste dit indlæg på vej hjem i toget tidligt på eftermiddagen.

    Jeg er kommet frem til, at jeg ikke har haft egentlige rollemodeller/idoler. Men som flere skriver, har jeg haft mennesker i mit liv, som jeg har “lånt lidt fra”. Det har været mennesker med nogle sider, jeg også gerne ville besidde, som jeg vel så har forsøgt at “kopiere” mere eller mindre vellykket. Måske kan jeg også kalde det “inspiration”? Min netop afdøde veninde havde nogle sider, jeg så op til, og nogle af dem prøvede jeg at “kopiere”.

    Hvis man nu danner personligheden i teenageårene, så er det sådan for mig, at jeg da lige var flyttet ud på kollegiet, og i høj grad lod mig inspirere fx politisk. Jeg er fra et sted, hvor Glistrup, A-kraft og den slags ting var i høj kurs. Det blev der godt nok hurtigt lavet om på 🙂 Og heldigvis for det.

    Comment by Stegemüller — 5. december 2016 @ 16:18

  10. @Hanne: Jeg kan godt genkende det med det politiske. Det er ikke noget, jeg har med hjemmefra. Dog er mine grundlæggende måder at handskes med andre mennesker naturligvis noget, jeg har med hjemmefra. De var bare ikke socialister, og det var der heller ingen af naboerne, der var.

    Mine socialistiske tilbøjeligheder har jeg også tilegnet mig fra venner og bekendte i ungdomsårene. Men selvfølgelig er det noget, man gør til sit eget og ikke bare overtager kritikløst.

    Jeg kender jo også til det at “låne” lidt hist og pist, det er vist meget almindeligt.

    Comment by Henny Stewart — 5. december 2016 @ 16:36

  11. Ja idol er for mig en man er fan af (ofte musiker og sports folk) hvis liv man følger, bla. I kulørte blade og på nettet, det altså ikke kun deres kunst/sport man er optaget af.

    Det kan selvfølgelig overlappe med forbilleder, som for mig er nogle man gerne vil ligne på et eller flere punkter.

    Comment by Anette — 5. december 2016 @ 19:25

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment