Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. december 2016

Næsten som ånden i flasken

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:29

I kropsform, altså. Hvad han er så forbløffet eller forskrækket over, skal jeg ikke kunne sige, men jeg lover at tænke over det. Da jeg er kommet for skade at begå en enkelt karikaturtegning, skylder jeg også lige at sige, at han ikke skal ligne nogen, mig bekendt.
Jamen, jeg troede!?!?!?
Ellers er det kommet mig for øre, at det Jespersen/Pittelkowske pensionistprojekt er ved at gå på r*ven, fordi nogle lede, kommunistiske lejesvende som fx Nordea, Just Eat, TUI og en snes andre større og mindre virksomheder ikke længere ønsker at bruge annoncekroner der. Jeg foreslår, at vi IKKE samler ind i en gammel hat til dem, for som Brinkmann siger: Den Korte Avis er avis på samme måde, som et korthus er hus, nemlig slet ikke! Skal vi endelig have lidt modgift mod vores glædesrus, så følg linket og læs, hvad CAPAC har at sige om det, og ikke hvad de to vendekåber selv siger. Det er nemlig vås!

Dagens ur er et Sekonda, jeg har bragt for nylig, men da det er det seneste, jeg har anskaffet, har det stadig “nyhedens” interesse for mig. Heldigt for min økonomi. Ellers var jeg sikkert i gang med at finde det næste ur …
101216

9 Comments »

  1. @ Henny

    Jeg beundrer dig for, hvad du kan med alle dine farvekridt!

    Dagens ur er lige min smag. Jeg slog op i DDO og fik “sekunda” = “af mindre høj kvalitet om varer m.m.” Der er selvfølgelig et bogstav til forskel, nemlig at du har “Sekonda”, mens jeg har “sekunda”. Men det er vel næppe helt tilfældigt eller hur?

    Jeg kan godt lide din hobby med urene. Måske skulle jeg begynde? Lige nu er jeg bare så glad for mit stort set nye “Norlite”-ur, som jeg synes er smukt, og som jeg glæder mig over, hver gang jeg ser på det.

    Comment by Stegemüller — 10. december 2016 @ 17:07

  2. @Hanne: Jeg tror ikke, nogen frivilligt ville vælge at kalde deres brand “sekunda”, tror du?

    Faktisk var der åbenbart tale om, at det var de bedste russiske ure fra flere forskellige urfabrikker, der blev eksporteret under navnet “Sekonda”.

    Brandet eksisterer stadig, men urene fremstilles ikke mere i Rusland. Sandsynligvis kommer de fra Kina nu. De modeller, de kører med nu, siger mig ikke rigtig noget.

    Hvis du er glad for dit ur, skal du da endelig holde fast ved det. 🙂

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2016 @ 17:18

  3. Jeg har (nu) læst Capac, men jeg synes stadig ikke, at det er et angreb på ytringsfriheden at opsige sine annonceringer fordi man ikke sympatiserer med en given holdning.

    Comment by Ellen — 10. december 2016 @ 18:15

  4. @Ellen: Det synes jeg nok heller ikke, i virkeligheden.

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2016 @ 18:17

  5. flot trold… måske han chokeret over udtalelsen fra den korte avis om at nordea m.m. forbryder sig mod ytringsfriheden ved ikke at betale til dem… (var det ikke noget i den stil?)
    personligt mener jeg at de benytter sig af ytringsfriheden ved at sige de ikke er enige i de ytringer og derfor ikke vil støtte dem… de beder ham jo ikke holde kæft.

    Comment by Anette — 10. december 2016 @ 18:18

  6. @Anette: Nej, den havde trolden nok ikke set komme! 🙂

    Nej, jeg mener heller ikke, man forbryder sig mod ytringsfriheden ved ikke at betale til Den Lorte Avis (stavet sådan med vilje). I dette tilfælde kan man vel også sige, at det er almindelige forbrugere, der har været med til at motivere virksomhederne, og det er da ytringsfrihed, så det basker!

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2016 @ 18:30

  7. Hvis virksomheder mener, at det ikke tjener deres interesser at annoncere i Den korte Løgnehistorie, er det fint med mig.

    At det skulle være et anslag mod ytringsfriheden er noget vrøvl. Det er heller ikke et anslag mod ytringsfriheden, at de ikke annoncerer i Arbejderen eller – omvendt – at jeg har valgt annoncører fra, som jeg ikke ønsker associeret med mit websted.

    Comment by Eric — 10. december 2016 @ 18:51

  8. @Eric: Det er også fint med mig, da!

    Min pointe er da også, at jeg bestemt ikke synes, der er tale om et anslag mod ytringsfriheden på den måde, Jespersen og Pittelkow påstår.

    Hvis vi har et demokratisk problem i, at virksomheder med deres reklamekroner sætter sig på politikken, så får vi det vel at se efterhånden. De sætter sig jo allerede på politikken ved direkte tilskud, så jeg er ikke videre bekymret over det her.

    Comment by Henny Stewart — 10. december 2016 @ 18:57

  9. helt enig Henny og Eric

    Comment by Anette — 10. december 2016 @ 20:42

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment