Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. december 2016

Hvad skal man vælge? IV

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:14

151216
Dagens aftale overstået, så kan man gå videre med sit blogindlæg. Dagens ur er et Rotary Bridgewater. Ligesom det ur, jeg bragte i går, er det et Cartier look-a-like. Det var efter mine begreber ikke helt billigt, men kostede dog kun en brøkdel af et Tank Francaise. Men det, sådan et koster, skal vi mindst have en nyere bil for. Eller bruge som udbetaling på et hus. Uret er et quartz-ur.

Jeg iler videre med min “indkøbsguide”.

  • Nyt eller vintage?

Nogle mennesker kan slet ikke med tanken om at købe noget brugt. Sådan har jeg det ikke. Mange af de ure, jeg bedst kan lide, produceres ikke mere, så hvis jeg vil have sådan et ur, er jeg nødt til at købe vintage. Når man køber vintage, skal man være klar over, at der ikke er nogen garanti (med mindre man aftaler det med sælgeren), og at det derfor er et tab, man må tage på sin egen kappe, hvis uret ikke holder så længe. På den anden side set, hvis et ur har holdt i 30 år, kan det sagtens være, at det kan holde 30 mere. Jeg har ure, der er ældre end jeg selv, som stadig fungerer udmærket. Hvis uret ikke koster alverden, kan det jo også være en kalkuleret risiko.

  • Stort eller lille?

Ures størrelse er i høj grad et spørgsmål om mode. Store ure er moderne pt. Det er yderst sjældent, at moderne herrreure er mindre end 40 mm i diameter. I 50’erne, 60’erme og 70’erne var de sjældent mere end 36-38 mm, og dameurene var meget mindre. Jeg køber næsten aldrig dameure. De er for små. Dels kan jeg næsten ikke aflæse dem, og dels er jeg ikke lille. Jeg synes ikke om “miss Piggy”-looket, hvor det ser ud, som om man har en elastik om håndleddet. Omvendt køber jeg ikke moderne herreure, der er over 40 mm, for det føles, som om man render rundt med en tallerken eller en mindre parabolantenne. Man siger som tommelfingerregel, at et ur ikke må være så stort, at hornene, dvs. de anordninger, remmen sidder fast mellem, hænger udenfor armen.

  • Stil

Stil kan jo være et vidt begreb. Jeg selv synes ikke, urmoden har været bedre, end den var i 60’erne. Eller rettere sagt, 60’erne er den seneste guldalder indenfor design. Jeg kan også godt lide Bauhausstilen og Art Deco-stilen. Begge perioder er repræsenteret i urmoden. Fx er Cartiers tanks af enhver beskrivelse Art Deco. Mondaines “Railwayclock” er Bauhaus. Det samme er mit Wostok. Faktisk ejer jeg ikke andet end ure fra de stilperioder. På den måde kan ure være en overkommelig måde at dyrke designinteresse på.

  • Farvepræferencer?

Mange mener, at hvis man kun har et ur, så skal man vælge et med en hvid eller en sort skive. Det må man vel selv om! Man skal bare vide, at ure fås med mange forskellige farver på skiven. Jeg har selv en tendens til at vælge lyse skiver med mørke tal/afmærkninger og visere. Jeg synes, de er lettere at aflæse. Jeg sætter ofte en rem i en “frisk” farve på mine ure. Det kan bløde op på min ellers noget farveløse garderobe. Eller også bliver jeg bare glad i låget af at se en enkelt, stærk farve på mit ur. Man kan selvfølgelig også vælge at matche med bælte, taske og sko, hvis man er til den slags. Det er normalt ikke særlig svært at skifte en urrem. Hvis man har et ur, man godt kan lide, og remmen ikke kan holde mere, er der ingen grund til at smide uret væk. Billige urremme finder man let på eBay. De allerbilligste er derefter, det er dem, der koster 5-10 kr pr. stk. Jeg har købt glimrende læderremme på eBay til 15-20 kr pr. stk. Hvis man går ind til en urmager og beder om en ny rem, skal man regne med at betale omkring 200 kr. for den fornøjelse.