Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. december 2016

Kameraet ser ting, øjnene ikke ser

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 11:45

181216
Små ting, støvkorn nærmere betegnet. Exhibit A: Se venligst mellem hornene på dagens ur. Nu er det heldigt, at jeg ikke lider af OCD, for så ville jeg jo nok fjerne støv, fotografere, fjerne støv, fotografere lige indtil køerne kommer hjem. Hvis køer og hvilket hjem melder historien intet om i denne talemåde, direkte lånt fra engelsk.

Apropos engelsk, så har vi atter været udsat for den idi*t af en oversætter, der oversætter “Mince Pies” til “kødtærter”. Ser de mennesker ikke udsendelsen, de oversætter? Ser de ikke, at der ikke er tale om kød, men om frugt, der er hakket til smat? Ser de heller ikke, at ovennævnte Mince Pies indtages med flødeskum? Nok er vort Brexitramte broderfolk kendt for nogle lidt underlige spisevaner, men – come on – flødeskum på kødtærter? Nej, vel?

Så er det da ellers mærkelige tider, vi lever i. Her til morgen, ved 7-tiden, på en “høj-hellig” søndag, har jeg fået nogle bøger, som jeg havde bestilt hos Saxo, leveret til yderdøren. Post Nord skal nok oppe sig mere, end de er i stand til, for at konkurrere med den slags! Nu havde jeg ganske glimrende kunnet vente til i morgen med at få mine bøger, men hvis de skulle have været leveret med Post Nord, ville jeg tidligst have fået dem tirsdag. De bringer ikke ud om mandagen, her hvor vi bor.

Bortset fra det, kan det da godt være, at jeg skal til at hente mine bøger på biblioteket. Dels så er disse købebøger ikke just gratis, dels så fylder de jo, og jeg havde en del af dem i forvejen. Jeg er i gang med at læse Mari Kondos bog om oprydning, og hun mener at 100 bøger er mange! Hun anbefaler, at man skærer ned til under 40. Jeg har nok et godt stykke over 1000 bøger. Hvordan de japanere klarer sig med så få bøger, er noget af et mirakel. Det går også op for mig, at Mari Kondo hovedsagelig henvender sig til folk, der bor i en 1-værelses. Det siger nok noget mere om boligsituationen i Japan for især unge mennesker, end det egentlig taler om, hvordan ældre, ordensudfordrede danskere, nærmere betegnet mig, skal bære sig ad med at holde sin sti ren. Sti ikke i betydningen “vej” i dette tilfælde. Men en ting har hun da fat i, japanske Mari Kondo: Man skal smide væk. Hun siger, at alt, hvad der ikke giver en øjeblikkelig glædesfølelse, når man rører ved det, skal smides ud. Hun har ganske ret i sin formodning om, at hendes bog om oprydning kan blive et af de første ofre for den politik.

Men ikke nu. En gang mellem nytår og jul.