Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. december 2016

Kulørt litteratur?

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:05

Det skal ikke svinge sig op til en egentlig anmeldelse, men …

Jeg har tidligere rost Anne B. Ragdes “Berlinerpoppel-trilogi”. Det handler om en dybt dysfunktionel norsk familie. Eller, man skulle måske sige, en familie med lidt flere hemmeligheder end godt er. Det er en hurtigt læst bog, eller 3 bøger, alt efter hvilken version, man har fået fat i.

Da jeg hørte, at der ville komme et fjerde bind, besluttede jeg straks, at det skulle jeg da investere i. Om ikke andet, så var jeg nødt til at høre, hvordan det gik med alle disse personer. Efter at være blevet færdig med dette fjerde bind, “Altid tilgivelse”, må jeg konstatere, at der er sket det samme, som der sker med succesfulde tv-serier. Man malker succesen og beslutter, om man skal skrive videre på historien, baseret på seer- eller salgstal. Det gør sjældent noget godt ved de litterære værdier. Det forlyder allerede nu, at der også kommer et femte bind, foreløbig udråbt til at være det absolut sidste, men lur mig, om ikke der vil være tilstrækkeligt med løse ender i også det femte bind (som jeg nok også bliver nødt til at læse), til at der kan blive et sjette, hvis ellers salgstallene tilsiger det.

Jeg har i samme hug investeret i nogle andre af forfatterens bøger, og indtil videre smager disse også af, at forfatteren absolut er levebrødsforfatter snarere end en kunstner, der er drevet af den hellige ild.
Ragde
Personligt har jeg jo haft en “læsekrise”, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig nok om læsningen til at kunne klare mere end nogle få sider ad gangen, og det er jeg åbenbart ovre nu. Det kan jeg sandsynligvis takke Ragdes noget letbenede værker for, og det er da ikke så dårligt. Rimeligt godt underholdt undervejs har jeg også været, om end der er tale om nogle tomme kalorier.

Men hvad, man æder jo også somme tider konfekt. Eller Matadormix.

Forhåbentlig kan jeg vende tilbage til noget litteratur, jeg finder mere tilfredsstillende, når jeg er kommet igennem disse. Fx nogle gode kriminalromaner. Ja, nu er Ruth Rendell/Barbara Vine desværre død, men måske er der en værdig arvtager et eller andet sted?

Kulørt er også dagens ur:
191216
Det er et af de med en forhammer reparerede Citizen automatikure, jeg har købt fra en sælger i Indien. Det virker fint, når man lige ser bort fra, at det hjul, hvor dagenes navne står, har sit eget liv og ikke lader sig tæmme. Men af et ur, der er 30-40 år gammelt, er det slet ikke så galt. Jeg kan godt lide det sammen med den kontrastfarvede rem. Det er meget kulørt, men det går fint, når man langt fra er nødt til at gå med det samme hver dag.

8 Comments »

  1. Jeg ved jeg har læst noget af Ragde, men om jeg kan huske titlen? Nix. Den kan ikke have gjort det dybeste indtryk på mig – men det er da fint, hvis hun har hjulpet dig igennem læsekrisen!
    Spørg mig om krimier! Jeg ELsker krimier og jeg synes, vi har flere virkelig gode forfattere i genren her i lille Danmark.
    Kender du Inger Wolf? Hun er rigtig god, og jeg har læst alle hendes bøger.
    Lotte og Søren Hammer? Sara Blædel? Anna Grue? Lars Kepler? A.J. Kazinsky? Jussi Adler Olsen? (Jeg tror du vil synes om hans humor).
    Der er nok at gå i gang med – jeg har også læst alle bøger af de nævnte forfattere …
    Tomme kalorier er de bedste og mest underholdende – gælder også for bøger … jeg gider ikke den mere lødige litteratur; jeg vil bare underholdes, men det skal selvfølgelig være velskrevet.

    Comment by Ellen — 19. december 2016 @ 13:57

  2. @Ellen: Jeg har faktisk næsten ikke læst nogle af de forfattere, du nævner der.

    Den eneste, jeg på forhånd ved, at jeg ikke vil bryde mig om, er Jussi Adler Olsen. Det har været en kombination af et udsnit af en eller anden bog, jeg alligevel har læst og så hans optræden på tv. Uha.

    Men de andre er bestemt mulige. Jeg har jo næsten udelukkende læst på engelsk i mit voksenliv, og det giver det handicap, at man ikke kender de danske forfattere særlig godt.

    Comment by Henny Stewart — 19. december 2016 @ 14:08

  3. Lars Kjædegård er en meget overset krimiforfatter, synesjeg, fantasifuld og velskrivende – man skal bare holde sig fra den såkaldte Montebello-trilogi, som er helt anderledes end hans sædvanlige stil. Jeg begræder også Ruth Rendell/Barbara Vines bortgang fra arenaen.

    Comment by Anna Marie — 19. december 2016 @ 14:33

  4. @Anna Marie: Endnu et navn til listen! Tak skal du have.

    Rendell/Vine efterlader et tomrum, selv om hendes senere værker ikke var på omgangshøjde med de tidlige, efter min mening. Fx var der flere faktuelle fej i “Asta’s Book”. Det irriterede mig, at hun udstyrede en hovedperson med en dansk baggrund for så at give fejlagtige oplysninger om DK. Nå, ingen er uden fejl.

    Comment by Henny Stewart — 19. december 2016 @ 15:17

  5. Jeg har lige læst fire e-krimier af Bille & Bille, fordi de kostede 9 kroner stykket hos Saxo. Anmeldelserne var gode, men jeg havde aldrig hørt om forfatterne.

    De har et system, som går ud på, at hvert bind skal have fokus på et mere eller mindre videnskabeligt emne – heltinden er nemlig journalist på et populærvidenskabeligt blad.

    De to første var jeg ret begejstret for, men i nummer tre går morderen fri, og i nummer fire gør den største skurk det samme. Det har jeg det ikke ret godt med, så det er tvivlsomt, at jeg læser mere af den dame og den herre.

    Ærgerligt.

    Comment by Rasmine — 19. december 2016 @ 20:03

  6. @Rasmine: Nej, pyh ha. Krimier, hvor de skyldige går fri, det er ikke underholdende, det kommer til at ligne den virkelige verden lidt for meget.

    Der var altså en gang, hvor krimiforfattere selv syntes, at de havde en moralsk forpligtelse til ikke at lade skiderikkerne komme af sted med deres ugerninger, men sådan er det åbenbart ikke mere.

    Comment by Henny Stewart — 19. december 2016 @ 20:09

  7. Du inspirerer mig til evt. at gå i gang med Anne B. Ragde igen. Måske er det letbenet nok til at jeg kan? Det er dejligt at læse, at du er ovre din læse-krise.

    Der er noget særligt over at være i gang med en bog.

    Comment by Stegemüller — 22. december 2016 @ 11:24

  8. @Hanne: Jeg tror næsten, at Ragde må være letbenet nok. Og der er en handling, i hvert fald i “Berlinerpoplerne”, der bærer det hele fremad.

    Comment by Henny Stewart — 22. december 2016 @ 14:32

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment