Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. marts 2018

En ny runde

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:45

Et stykke tid har jeg tænkt på at sparke gang i bloggen igen. For min egen skyld, helt og aldeles. Jeg bruger nemlig tit at læse noget i den, som jeg skrev for år tilbage, og det lærer jeg næsten altid noget af. Men hvis jeg holder helt op med at skrive, er det jo slut med den fornøjelse, før eller senere.

Når jeg ikke har kunnet komme i gang igen, har det vel været, fordi jeg ikke syntes, jeg havde noget at fortælle. Det er der udfordringen ligger, åbenbart. At finde noget i min heldigvis meget udramatiske tilværelse, som jeg kan transformere “op” til at synes, at det er værd at læse om nogle måneder eller år.

I dag en pudsig oplevelse fra det virkelige liv: En gang imellem, således også i dag, stod jeg op på min badevægt og kunne se, at jeg havde tabt 5 kg. Det er ikke noget, der får mig til at skrige “jubii”, for jeg har lægerne på nakken, når det sker. Åh, forresten, giv mig lige et virtuelt spark, hvis jeg tværer mere i sygdom og alt det. Jeg er virkelig så træt af, at jeg bliver ved med at gøre det. Det må alle andre også være. Nå, men tilbage til “vægttabet”. Jeg kunne ikke rigtig forstå det. Syntes ikke, jeg kunne mærke det på tøjet, eller at jeg havde spist mindre, end jeg plejer. Så jeg foretog en kontrolvejning på mandens vægt, og den viste også den vægt, jeg havde forventet. Tilbage til min egen badevægt for at forsøge at regne ud, hvorfor den er begyndt at lyve for mig. Idet jeg løftede den op, løstes mysteriet: Der lå en tøjklemme inde under den. Hvordan tøjklemmen er kommet derind, er ikke nemt at vide. Det må være kattenes værk. Men i hvert fald var problemet løst og maskineriet virker igen, som det skal

8 Comments »

  1. Fnis – det kunne være jeg skulle låne den kat og give den en tøjklemme – jeg vil nemlig meget gerne netop fem kilo længere ned end jeg er nu 🙂
    Der behøver såmænd ikke at ske så meget i livet for at skrive blogindlæg – meningsudvekslinger er da også hyggeligt …

    Comment by Ellen — 5. marts 2018 @ 17:14

  2. @Ellen: Du kunne da selv prøve med en tøjklemme, men tøjet strammer de samme steder, som det plejer ved den manøvre. 😉

    Comment by Henny Stewart — 5. marts 2018 @ 17:16

  3. Jeg gad også godt at vægten pludselig sagde minus fem kilo, men det sker nok ikke lige over natten 🙂 Og så er det dejligt, når der kommer et pip fra dig.

    Comment by Lene — 5. marts 2018 @ 18:05

  4. @Lene: Tak. Mange synes jo, de har lidt for meget på sidebenene, men nogen af os har fået forbud mod at tabe os yderligere!

    Comment by Henny Stewart — 5. marts 2018 @ 18:55

  5. Jeg er en mager rad, men derfor kan det alligevel være nyttigt at vide, hvordan man klemmer vægten ned 😉
    Dagens tip: Hvis vægten (altså apparatet) er elektronisk, kan man også få fake news ved at stille den på et blødt underlag som fx et gulvtæppe.

    Comment by Eric — 5. marts 2018 @ 18:28

  6. @Eric: Ja, den med tæppet har sikkert indflydelse. Det samme har skæve gulve, hvilket vi er storleverandører her. Der er stadig nogle af strøerne under vores gulv, der kunne trænge til at blive fornyet.

    Comment by Henny Stewart — 5. marts 2018 @ 18:56

  7. Fedt du er her igen!

    Skriv for din egen skyld, vi læser alligevel med, fordi du har en god pen.

    Jeg er på vej med en uinteressant post om antal kilo.

    Comment by Stegemüller — 8. marts 2018 @ 18:31

  8. @Hanne: Tak! Jeg følger jo med i dine opdateringer, som du ved.

    Comment by Henny Stewart — 8. marts 2018 @ 19:14

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment