Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. november, 2008

Vi har det svært med: Jul

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 23:46

Kætteri! Landsforrædderi! Alt muligt skrækkeligt er det, at jeg ikke er ret meget for julen. Der er dog en god ting ved julen, og den ting er ekstra god i år: Fridagene! På grund af den måde helligdagene ligger på i år, får jeg nemlig fri i to uger. Og to ugers ferie er altid godt.

Men bortset fra det, kan I altså godt beholde hele skidtet for mig. Det gælder såvel nisser, engle, grantræer, lys, pynt, røgelse, kirkegang, småkager, marcipankonfekt, flæskesteg, and, gås, ris á là mande, kirsebærsovs, rødkål, grønlangkål, sul, medisterpølse, julefrokost, snaps, juleøl, gaver som nytårsaften med samt alt, som dertil hører. Det kommer der i øvrigt en seperat post om senere!

Jamen, hvad er der dog sket og hvorfor? Og bla, bla, bla. Jeg kan ikke melde om nogen traumatiseret barndom eller grufulde hændelser, og dog tror jeg faktisk, at kimen til mit julehad blev lagt allerede der. Det var noget med nogle helt urimelige forventninger, der naturligvis aldrig blev opfyldt. Og sådan er det faktisk fortsat. Bare med nogle andre menneskers forventninger, der heller aldrig blev opfyldt osv. etc.

Medvirkende årsag er også, at vi efterhånden skal have julestemning påduttet allerede i oktober måned. Også det faktum, at forretningsverdenens tiltag er i den grad gennemskuelige. Hvis de virkelig ville have fat i mine surt tjente skillinger, måtte de altså godt nok gå lidt mere subtilt til værks. I disse finanskrisetider er det også nærmest hjertegribende at se gridske forretningsfolk hændervridende konstatere, at dette års julehandel nok “kun” når op på 2006-niveau.

Når man samtidig tænker på alle de familier, der låner til at holde jul for, så de må leve af suppe og havregrød i både januar, februar og marts, ja, så er der ærlig talt ikke megen feststemning tilbage.

Konsekvensen af mit julehad er blevet, at jeg nærmest ikke går i butikker mellem oktober og januar. Ja, altså helt undgå det kan jeg jo ikke. I modsætning til grevinde Alexandra har jeg jo ikke andre til det, men jeg kan godt love for, at det er højst begrænset med indkøb. Trods alt er det også begrænset, hvor meget julehalløj, de har hos Aldi og Lidl og lignende etablissementer, hvor jeg køber mine levnedsmidler.

Så er der hele begrebet julefrokoster. Det har jeg så stærke meninger om, at jeg faktisk overvejede, om det skulle have sin helt egen post. Det besluttede jeg så, at det ikke skulle, idet det ville være at gøre for meget ud af skidtet. Ja, jeg dukker mig allerede for at undgå de rådne æg og de overmodne tomater. Jeg ved godt, at jeg her rører ved noget, der for mange danskere er mere helligt end julen selv. Men jeg hader julefrokoster af et godt hjerte.

Det er firmajulefrokoster, jeg hentyder til. Hvis folk ellers har et bedre forhold til deres slægtninge, end jeg har, kan det sikkert være meget hyggeligt at mødes i juledagene og spise frokost sammen, men det er altså ikke den slags julefrokost, jeg her forholder mig til.

Næh, det er firmajulefrokoster. Jeg er godt klar over, at en af grundene til, at så mange ser frem til firmajulefrokosten hele året og ikke kunne tænke sig at springe over den for nogen pris, er, at det er den ene gang om året, hvor de flipper ud, giver den gas, siger “dumme svin” til chefen og muler en kollega, de har haft et godt øje til hele året. Men den slags har jeg altså ikke brug for. Det der saturnalieaspekt af julefrokosten burde faktisk også være overflødigt i dagens Danmark, men det står måske sløjere til med medarbejderdemokratiet og den generelle mellemfolkelige respekt på arbejdspladserne, end man skulle tro?

Firmajulefrokoster har jo også fået et fuldstændig forkert navn. Da de som regel afholdes i oktober eller november, har de ikke rigtig noget med jul at gøre. Da de som regel afholdes om aftenen, har de heller ikke noget at gøre med frokost. Så hvorfor egentlig kalde dem julefrokoster?

Da Ikea i sin tid holdt op med at holde deciderede julefrokoster, fordi de ikke ønskede at støde de af deres medarbejdere, der ikke var pæreskandinaviske folkekirkemedlemmer, lød der et ramaskrig: Man skulle tro, at der var sket en overtrædelse af menneskerettighederne.

Næh, i betragtning af alle de røde ører, der følger i kølvandet på en ægte, dansk firmajulefrokost, for ikke at tale om skilsmisser, alkoholisme og anden elendighed, så synes jeg, at man skulle holde op med at holde firmajulefrokoster overhovedet. Feel free to disagree!

22. november, 2008

Vi bruger ikke så meget: Moderne frisurer

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 18:11

Måske er det også bare et tegn på, at man er ved at være gammel, lige som så meget andet, men er det bare mig, eller er frisuremoden blevet mere og mere underlig på det sidste?

Nu er det meget længe siden, jeg har forsøgt mig med noget i den branche. Mit hår er mere eller mindre langt, men altid langt nok til at lave en hestehale. En gang i mellem synes jeg, at det bliver for langt og for besværligt, og så får jeg et stykke kappet af. Det sker sådan hvert 3. -4. år, og det er frisøren fuldt ud i stand til at gøre på tilfredsstillende vis, nemlig helt lige og uden takker, så dette er ikke en klage over frisørernes evner som sådan.

Nej, det er moden, jeg ikke synes om. De moderne frisurer ser efter min mening ud, som om håret er hakket af med en machete. Fuldt af takker og ujævnheder. Og det lader til, at håret også skal sættes, så det ser så uredt ud som muligt. En overgang puttede folk også så meget “produkt” i lokkerne, så håret ikke blot så uredt ud, men også mat og uvasket. Men det uvaskede look er da heldigvis blevet gammeldags igen, så vidt jeg kan se.

Hvis man så snakker om farver, så er det et helt kapitel for sig. Der synes at være to hovedretninger: En, hvor man tilstræber et naturligt udseende, og en hvor man tilstræber et hårdt og særdeles unaturligt udseende. Den første version er der ikke så meget at sige til, bortset fra, at jeg ikke kan se, at der skulle være noget galt med ens naturlige hårfarve med den mængde gråt, naturen nu engang har sat der.

Personlig er jeg glad for mine grå hår, jeg er nemlig kommet ærligt til dem. Før i tiden, før jeg altså fik gråt hår, har jeg da eksperimenteret lidt med farve, men den tid er forbi. Jeg vil altså ikke være slave af mine “rødder”. Desuden er jeg blevet mere og mere allergisk med alderen, og jeg tror absolut ikke, at de kemikalier, der indgår i hårfarver, er sunde for en.

Den anden trend, den jeg kaldte de hårde og unaturlige farver, ser jeg mest hos unge piger. Der er f.eks. tale om blondiner, der farver deres hår helt ensfarvet matsort. Det ser altså ikke godt ud. Jeg er godt klar over, at det er en del af en stil, men alligevel. Jeg håber, at de unge piger vokser fra det. Men jeg ser også midaldrende damer med assymetrisk klip og hår i 5 forskellige farver, og det er sjældent kønt. Men opsigtsvækkende, det er det da. Nogle gange får man et helt mærkeligt indtryk, når sådan en frisure sidder på hovedet af en mild morlil, der minder om ens bedstemor. Gud ved, hvem der råder de kvinder mht. frisurer? Det må vel være deres frisører, men jeg synes at de er blevet gjort en bjørnetjeneste.

Det værste, man kan se med farver, er både mænd og kvinder, der højt op i alderen bliver ved med at farve deres hår så mørkt, som de tror, det var i deres unge dage. Man kunne godt nævne nogle eksempler på dette, som man næsten dagligt kan se i TV, men jeg skal være så venlig at lade være. Efterhånden, som man bliver ældre sker der jo også noget med de andre farver i ansigtet, ikke kun med håret. Sådan en hård brun eller sort hjelm på et blegt 60-70 årigt ansigt ser altså forfærdeligt ud. Den mørke hårfarve får huden til at virke ekstra gusten. Og det bliver ikke bedre, hvis så vedkommende har smurt noget orangefarvet make-up i hovedet for at virke solbrændt og ungdommelig.

Man behøver selvfølgelig ikke gå totalt i bedstemor-modus, men det betaler sig respektere den alder, man nu har opnået. Det kan så være svært for nogen, kan man se.

15. november, 2008

Vi bruger også: Udlændingeservice

Filed under: Indlæg — Tags: — admin @ 15:17

Hvad pokker har det nu med forbrugerstof at gøre, udbryder den hypotetiske læser. Tjah, læsningen af denne blog er jo ikke obligatorisk, så hvis det ikke passer fruen, eller den herre, måske? – at læse om Udlændingeservice, eller det der gør det ud for en sådan service her i landet, så er der jo masser af andre sider på internettet, man kan henvende sig til.

Udlændingeservice. Ja, hvor skal man egentlig begynde? Måske med navnet. Før hed det jo Udlændingestyrelsen, hvilket vel egentlig er i bedre tråd med, hvad de laver og hvad deres formål er, men der er kommet et vist mål “newspeak” ind over, og derfor Udlændingeservice.

Det er sikkert ikke gået ret mange næser forbi, at vi har nogle meget restriktive bestemmelser her i landet, om hvilke udlændinge, der kan få lov at slå sig ned her for kortere eller længere tid, eller måske endog permanent. Turistbranchen har allerede været ude med en meddelelse om, at det nu er så svært at få turistvisum til Danmark, at landet mister valuta, fordi folk, der kunne tænke sig at komme hertil på ferie, nægtes adgang. Det er så, hvad det er. Højst uhensigtsmæssigt, men dog ikke mit hovedemne her i dag. Det skulle bare lige med for at sætte sagen i relief.

Næh, det jeg kunne tænke mig at beskæftige mig med her, er fa­­­mi­­­li­­­e­­­sam­­­men­­­fø­­r­ing­­­er eller mangel på samme. Det er nemlig lykkedes regeringen og Dansk Folkeparti at få lavet nogle regler, hvorefter det er muligt at skille familier ad. Det, at man er gift med en dansk statsborger, eller måske mor eller far til en, er sandelig ikke nok til, at man kan få lov til at bo her. Nej, man skal også være over 24 år, ens familie må ikke have ligget det offentlige til last, og familiens samlede tilknytning skal være størst til Danmark, et krav der har vist sig nærmest umuligt at opfylde.

Mange dansk-udenlandske par har derfor været nødt til at bosætte sig andetsteds, f.eks. i Sverige, hvor reglerne ikke er nær så restriktive. Henover sommeren og det begyndende efterår kom så nogle domme fra EF-domstolen, iflg. hvilke det var meget nemmere for en person med dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse at få sin ægtefælle med hertil. Man behøvede faktisk bare at have arbejdet i et EU-land en kort periode for at have ret til at slå sig ned i et EU-land, herunder også Danmark, med samt alle medlemmer af sin husstand. Det kunne da bare mangle andet, siger deres udsendte, men det var der ikke politisk opbakning til.

Dansk Folkeparti kunne ikke ligefrem få regeringen til at gøre oprør mod EU på den konto. Det havde DF vist godt nok helst set, men sådan spillede klaveret trods alt ikke. Til gengæld måtte der indgås en såkaldt “udlændingeaftale”, efter hvilken det på forskellig vis blev gjort meget mere besværligt for herboende udlændinge at opnå statsborgerskab. Mage til sammenblanding af snot og skæg skal man lede længe efter, og hvilke konsekvenser det vil få at holde dele af befolkningen uden for på den måde tør man næppe tænke på. Men næste gang, jeg hører en borgerlig politiker efterlyse mere “sammenhængskraft”, tror jeg nok, jeg tager og kaster op!

Men balladen slutter ikke her. Birthe Rønn Hornbech, vores alle sammens integrationsminister, har været i krydsild hos den ene efter den anden fremragende journalist, hvor hun blot lodret har benægtet alt, herunder at der skulle være tale om et bestemt tidrum, man skulle have været beskæftiget i et andet EU-land for at kunne søge familiesammenføring i Danmark. Det har hun sørme været god til. Nej, nej, nej i op til et kvarter ad gangen. Hvor svært er lige det? Spørg en tre-årig i trodsalderen.

Ombudsmanden har gransket Udlændingeservice’s vejledningspraksis, vejet den og fundet den for let. Birthe Rønn Hornbech har taget ombudsmandens rapport som et venligt råd, mens nogle af hendes politiske modstandere har ønsket hendes afgang. Hun siger så, at hun ikke kan forstå, at det at tage ansvar for Udlændingeservice’s praksis skulle kunne medføre hendes afgang, men at det netop bør medføre, at hun bliver og gør ret for sig. Der har hun jo nok en pointe, selvom der selvfølgelig er en grænse.

Integrationsministeren lover da også at have Udlændingeservice’s vejledningspraksis under konstant evaluering med henblik på at gøre alt så godt som muligt. Fru Hornbech kan iø. ikke forstå, hvorfor ikke flere af de mange par, der påstås at bo i Sverige, har søgt om at få opholdstilladelse i Danmark. I betragtning af, at integrationsministeriets hjemmeside siger, at man skal søge samtidig med, at man optager bopæl her i landet, så lader vi lige den stå et øjeblik.

Det sidste nye er, at man har fundet en EU-vejledning, der fortæller om alle de rettigheder EU-borgere har i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse. Den er desværre bare aldrig blevet oversat til dansk. Hvordan mon det altsammen ender? Den manglende vejledning og forholden af relevante oplysninger er snart en tamilsag værdig. Man skulle jo tro, at de ansvarlige politikere var blevet klogere siden da, men er de det?

  • Eneste indlæg om det emne!

12. november, 2008

Vi har brug for: Lys

Filed under: Indlæg — Tags:, , , — admin @ 16:31

Og det får mange mennesker ikke nok af på denne årstid. Nogle af os oplever tristhed og nedsat energi i den mørke tid, og for en del mennesker udarter dette sig i en regulær depression, der skal behandles med antidepressiv medicin.

SAD, som det meget apopos er blevet kaldt, forsøges også somme tider kureret med lysterapi, hvor man sidder i timevis foran en speciel lampe. Den har jeg ikke forsøgt endnu, men det kunne være, man skulle prøve.

Personligt har jeg længe været tilhænger af en helt anden ordning: Hvorfor ikke lukke Danmark fra og med november til og med februar? Jamen hvad så med julen, vil nogen sikkert indvende. Den kan jeg selv godt undvære, men hvis folk ikke kan finde ud af at holde jul under de varmere himmelstrøg, som man iflg. min idé ville fortrække til, kunne man vælge at dispensere, så sentimentale individer kunne slippes tilbage over grænsen den 24. og den 25. december, men så var det altså bare tilbage til subtroperne igen!

Gratisavisen MetroExpress har fået lavet en undersøgelse af omfanget af danskernes problemer med den mørke årstid. Op mod halvdelen rapporterer tristhed og manglende energi, altså får de sandsynligvis ikke bestilt ret meget, når de er på arbejde. Hvis man nu skibede dem sydpå, kunne man måske sende noget arbejde med eller også ville det, at man var fri for at være i Danmark i den mørke tid, bevirke et så stort boost af folks energi, at de nemt kunne klare et års produktion på 8 måneder. Hvem ved? Det var vel et forsøg værd?

Hvor skulle man så tage hen? Det ville blive det næste spørgsmål. Jeg har prøvet at være i Sydspanien i juleferien. Det var ærlig talt ikke særlig rart. Der var nemlig lidt halvkoldt, og spanierne forstår simpelt hen ikke det der med centralvarme. Når man kom ind et eller andet sted, havde de typisk anbragt et bækken med nogle trækul i midt på gulvet. Så kunne man stå ved dette bækken og varme hænderne lidt. Nej, i Spanien kan man godt risikere, at der ikke er godt at være i december og januar. Man måtte altså søge længere sydpå for at være sikker på, at der var varmt nok.

Nu må man selvfølgelig ikke glemme, at der også findes besynderlige individer, der påstås ligefrem at nyde den kolde og mørke tid. Det er vist noget med, at de vader rundt i orange/gule skovbevoksninger, iført kabelstrik og medbringende varm chokolade på termoflaske. Men den hopper jeg nu ikke på. Jeg tror, det er noget reklameindustrien har fundet på. Jeg synes forresten ikke, at man ser orange/gule træer mere. Det er som om, der kommer en storm og vipper alt løvet af træerne, så snart det ikke er helt frisk og saftspændt mere. Var der nogen, der sagde global opvarmning?

Men hvis man skal opholde sig et sted, hvor der er koldt, er det nok bedst at vælge et sted, hvor folk er vant til, at det er koldt. Der forstår de sig nemlig på centralvarme! – Noget, vi sagtens kan komme til at sætte endnu mere pris på her i landet, hvis det går, som visse videnskabsmænd har spået: At Golfstrømmen i løbet af få år stopper, og vi får koldt vejr året rundt her.

For nu at komme tilbage til begrebet SAD, så hedder det sig også, at man kan holde sin SAD stangen ved at gå lange ture og få så meget ud af dagslyset som muligt. Nu er det bare sådan, at ved det lav man kommer hjem fra arbejde, er det ved at være mørkt, og hvem gider bevæge sig ud i det? Og da slet ikke, hvis det blæser og regner. Og så kan det også sagtens være, at ens energiniveau er så langt nede, at man på ingen måde orker andet end en lur eller at sidde og stene foran fjerneren. Men sundt er det altså ikke, og slet ikke i kombination med de dårlige madvaner, nogle af os holder sig specielt i den mørke tid.

Måske kunne man indbygge det helbredende lys i TV- og computerskærme? Det ville da være smart og måske også lettere at få folk med på end det der med at lukke kongeriget 4 måneder hvert år og tage hen, hvor peberet gror.

Ældre indlæg »