Vinterferien var vel ovre allerede i går. I dag hedder det week-end. Hvad end jeg kalder det, så skal jeg på arbejde mandag morgen. Man burde vel afstå fra at gøre status over ferier, især når man som jeg har det som erklæret mål at lave så lidt som muligt. Hvorom alting er, så må jeg sige, at det mål er nået.
Jeg har læst noget, set noget TV, været ude i byen et par gange, men vejret har ikke rigtig været efter min smag, så det er ret begrænset. Så har jeg forberedt mig lidt til de kommende uger, og der er stadig lidt, jeg kan gøre i morgen eftermiddag, når lampefeberen melder sig. Det er latterligt, når man lever af at undervise, men lige så sikkert som amen i kirken er det, at jeg får et anfald af lampefeber i slutningen af hver eneste ferie. Jo længere ferien har været, jo mere ligner lampefeberen til forveksling et regulært anfald af panikangst. Jeg ved, at jeg ikke er alene om at have det på den måde. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det, men jeg har erfaret, at der kommer lidt ro på, hvis man sætter sig til at fremstille nogle opgaver, så det gør jeg. Når jeg er i mit bedste hjørne, tænker jeg, at lampefeberen er et udtryk for, at man har respekt for sin gerning og gerne vil gøre det så godt som muligt. Når jeg er i et af de andre, talrige hjørner, så kalder jeg det en forbandelse. Så gælder det bare om at placere sig i det rigtige hjørne.
Hvis man ellers følger med her, vil man måske lægge mærke til, at jeg har fiflet lidt med designet hele ugen. Nu får det være, som det er, et stykke tid. Så vil jeg lave et helt nyt design, helt fra bunden af. Der skal ikke være andre lige linjer på det, end dem som formes af teksten. Så skal der være mange farver, noget storblomstret, kunne jeg tænke mig. Eneste problem med den slags er, at det ikke holder ret længe. Så bliver jeg træt af det. Jeg ryger så også ud i nogle betragtninger om indhold og form. F.eks. ville det være svært at skrive et godt, gammeldags indigneret indlæg midt i sådan en blomsterhave. Det er måske derfor, jeg har så mange blogs. Jeg plejer at lave noget meget iøjnefaldende design, og når det jeg vil skrive, ikke passer i den sammenhæng, plejer jeg at lave en ny blog. Det kan man selvfølgelig også godt gøre, men det er lidt upraktisk, især hvis man har fået sig nogle læsere. Det skal jo gerne være sådan, at læserne kan finde frem til én.
Hvis nogen har fulgt denne blog, siden den startede i oktober 2008, vil de vide, at den startede som mit bidrag til dansen omkring guldkalven, altså jagten på reklameindtægter. Den har så udviklet sig noget anderledes, hvilket jeg hverken er ked af eller overrasket over. Jeg overrasker nok ingen ved at afsløre, at denne blog ikke har tjent mange ører til mig. Men selve tanken satte mig i gang med noget andet, der – måske – senere bliver til en slags forretning.
Da jeg startede min første blog i 2004, fik jeg med det samme en masse kommentarspam. Det forskrækkede mig så meget, at jeg skyndte mig at lukke af for kommentarer. Det er først med denne blog, jeg har lukket op igen, og det er jo noget helt andet, når man kan komme i snak med folk i kommentarsporet og på ens egen og deres blog. Jeg har installeret en plugin, der hedder Akismet, som sorterer spammen fra på forbilledlig vis. Nu om stunder er det vist kun folk, der som jeg blogger på eget domæne og selv vedligeholder deres software, der har problemer med spam. Jeg mener, at Blogger og WordPress.com er gode til at holde den slags væk.
