Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. april, 2009

Bagsiden af månen?

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 19:31

Afghanistan? Sahara? Back of Beyond? Universets uvaskede armhule? Ja, hvor er dette billede egentlig taget? Jeg kan afsløre, at billedet er taget her i eftermiddag, og hvis man ser godt efter, kan man også lige ane en stribe blåt hav i horisonten, så Sahara er det i hvert fald ikke. Ikke desto mindre synes jeg, at det er et særdeles øde, goldt og uvelkommende landskab. Nu viste det sig fra sin trods alt bedste side i dag, fordi der var høj himmel og sol. Men jeg mindes stadig min uglorværdige ungdom, når jeg efter en week-end lidt længere sydpå vendte tilbage til Skagen og det job, jeg efter ikke særlig lang tid nåede at blive godt og grundigt ked af. Især når himlen var grå og regntung og lagde sig over “månelandskabet” lige syd for Skagen by, for det er det, det er, så var det i sig selv nok til at gøre én i dårligt humør og fuld af bange anelser. Jeg udholdt jobbet i godt 2 år, men jeg burde have forladt det efter et halvt års tid, for da så jeg allerede, at det var mere besvær, end det var værd. Men den gang var jeg af den overbevisning, at man skulle bide det i sig og holde det ud, lige meget hvad. Det ved jeg så nu, at man ikke skal. Så vidt vides, har vi kun et liv, og det er for dyrebart til at spildes på noget, der alligevel intetsteds fører.

Ovenstående behøver ikke være i konflikt med nogens ferieminder eller minder fra visefestivaler og lignende. Skagen en vinterdag er en anden verden, der ikke på nogen måde ligner de postkort, der sælges i kioskerne deroppe.

24. april, 2009

Når konceptet ikke holder

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 16:58

På skrømt startede jeg denne blog som en pendant til visse blogs i udlandet, hvor teenagere tjener millioner på at fremvise resultaterne af deres seneste shoppingrunder mv. Jeg var selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke ville kunne gøre dem kunsten efter, men på det lidt mere seriøse plan havde jeg så det koncept, at jeg ville skrive noget om, hvor og hvorfor jeg ofte vælger det billigste og mindst popsmarte alternativ, når jeg køber ind. Hertil kommer, at jeg havde en idé om at “afsløre” nogle efter min mening helt latterlige produkter, som industrien gerne vil prakke mig på.

Det har jeg så gjort, og så er det, at konceptet ikke længere holder. For det første viser det sig, ikke specielt overraskende, at jeg hurtigt er færdig med at skrive om indkøb, både dem jeg foretager og dem jeg går udenom i en stor bue. Shoppinghysteriet har altså ikke ret godt fat her! Altså stod jeg, engang i februar, i den situation, at jeg stort set har skrevet det, jeg havde på hjerte, indenfor konceptet, men jeg havde en blog endnu. Jeg skrev så lidt, sådan løst og fast om nogle ting, der faldt mig ind, men der blev længere og længere mellem indlæggene. Der har jeg ligesom været før med nogle blogs. Først går de langsomt, og så går de i stå. Det er der vel heller ikke noget galt i som sådan, men jeg kan godt lide at blogge, så jeg må nok se lidt på konceptet, strække det lidt eller udvide det.

I mellemtiden bringer jeg et umotiveret billede af en eller anden blomstrende busk ude fra haven:

8. april, 2009

Lokalpatriotisk reklame

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 20:26

I går var flere af holdene fra Sprogskolen på ekskursion. Turen gik til Vendsyssels KunstmuseumP. Nørkjærs Plads i Hjørring. Stedet er nok et besøg værd. Frem til 13. april er museet ramme om en vandreudstilling af Lars Jonssons værker. Nu kan man jo mene om naturstudier, hvad man vil, men mandens evne til at iagttage og gengive i minutiøs detalje, hvad han har set, kan man ikke bestride. Ingen tvivl om, at hans billeder var et stort hit hos vores kursister.

Vi havde lavet en aftale om rundvisning i Lars Jonsson-udstillingen samt i museets permanente udstilling af Poul Anker Bechs billeder, men museet har p.t. også en meget omfattende udstilling af Niels Helledies værker, som man kunne se undervejs.

6. april, 2009

Forår: De frivillige

Filed under: Indlæg — Tags:, , , — admin @ 11:36

Havemennesker, det er vi altså ikke. Selv er jeg allergisk for det meste af det derude og kan kun holde til at opleve det i meget små doser. Derfor er det godt at fotografere. Så kan man da sidde og se på billederne bagefter, uden tårer i øjnene, udslet eller nysen. Min mand har gennem årene forsøgt sig med at så og plante forskellige ting, som vi egentlig godt kan lide. Han har haft held til at få nogle rhododendron til at vokse ude i forhaven, selv om haven mest består af sand, og rhodoerne ellers er surbundsplanter. Han har også sået nogle lupiner, som vi har taget frø til i grøftekanten. De kommer også op hvert år. Selv om vi mener, at vi har taget frø fra forskelligt farvede lupiner, får vi næsten kun de blå. Men hvad, de er da også de pæneste.

Ellers må vi nok sige, at vi lever højt på vore forgængeres evner ud i havekunsten. De har bl.a. været meget glade for løgplanter. Hvert år har vi rigtig mange krokus, i foråret gule og lilla, og senere på året nogle underligt bleglilla nogle. Der er også påskeliljer og tulipaner. De havde åbenbart også tradition for at drive hyacinter frem og så smide løget ud i haven bagefter. Der  trives de strålende, og vi har hvert år mange hyacinter. Alle disse overleveringer fra de tidligere ejere kalder jeg: De frivillige. Her er et billede af nogle af dem, der er fremme i dag:

Tulipanerne er ikke sprunget ud endnu, af krokus er der kun enkelte gule tilbage, der er masser af hyacinter, og endelig er rabarberne begyndt at røre på sig. Nej, der er ingen vej tilbage, det er forår nu.

Senere forventer jeg andre frivillige, selv om det er lidt forskelligt, hvad der kommer hvert år. Vi plejer at have akelejer i alle mulige farver, også studenternelliker, som jeg synes er helt vildt flotte. Som regel kommer der også nogle margueriter. Endelig er der et par roser, som jeg vist nok har fået beskåret lidt for meget, sådan at de blomster der kommer, nærmest ligner hybenroser, men det gør nu ikke så meget.

Da vi kom her for over ti år siden, var der et faldefærdigt drivhus, bygget af gamle vinduer. I drivhuset var der en vinranke. Vi blev nødt til at rive drivhuset ned, inden det faldt ned, men vinranken har vi stadig. Der kommer også druer på den hvert år, men de når ikke at blive modne. Så vidt er det trods alt endnu ikke kommet med den globale opvarmning, og godt det samme. Så vinbønder kan vi ikke kalde os.

Ellers er det vist mest kattene, der har glæde af haven og betragter den som et ekstra rum.

Ældre indlæg »