Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december, 2009

ABC i ord og billeder: O

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , , , — admin @ 22:43

Årets sidste indlæg i kategorien “ABC i ord og billeder” kommer til at handle om bogstav o. Hos mig denne gang skal det handle om ord. Der var ikke nogle egnede billeder i arkiverne, så jeg lavede lige et:
Ord og sådan noget
Når vi mennesker bliver rigtigt selvfede, plejer vi at sige, at ordene og evnen til at bruge dem er det, der adskiller os fra dyrene. Personligt vil jeg ikke udelukke, at visse dyrearter kan have et sprog og en måde at bruge det på, der langt overstiger menneskers sproglige formåen. Men lad det nu ligge.

Ord er i hvert fald meget vigtige for mig, både i arbejdslivet og privat. Man fortæller, at jeg begyndte at tale, da jeg var ca. et år, men at jeg ventede med at begynde at gå, til jeg var næsten 2. Det med fysisk udfoldelse har aldrig tiltalt mig noget videre!

I arbejdslivet er det jo blevet sådan, at jeg hjælper folk med at lære dansk. Jeg har 2 uddannelser, den ene som lærer, og den anden som korrespondent. Den sidste uddannelse har jeg aldrig brugt, men den ville jo også i høj grad handle om at bruge ord, og det på flere forskellige sprog.

Jeg er veget noget tilbage for at bruge “ord” i bestemt form. “Ordet” har jo i høj grad en religiøs tone. I begyndelsen var “ordet”. Den tekst handler nok om noget, som jeg ikke rigtigt forstår, og det har i hvert fald ikke så meget med den måde, jeg normalt bruger ord på, at gøre.

Man kan også bede om ordet, eller tage ordet. I så fald skal man altså huske at aflevere det igen! Ingen gider høre på en person, der kværner løs i en uendelighed. Ord fungerer bedre i dialog end i monolog! Hvis der er for mange ord, kan man begynde at tale om ordskvalder. Ja, nogle mennesker lider ligefrem af logoré. Det er ikke af det gode!

Ord kan være meget stærke. De kan glæde, overraske, såre, chokere og forsone. Nogle gange er det bedst, hvis der ingen ord er. Dog skal man passe på ikke at lade vigtige ting være usagt, men det kan være svært at finde de rigtige ord, for ikke at tale om det rigtige øjeblik at få dem sagt.

Mine fritidsinteresser har også meget med ord at gøre. Læsning er en stor interesse, og jeg skriver jo også. Blandt andet denne blog.

Når man selv skal bruge ordene, kan de drille. Nogle gange kan man som sagt slet ikke finde de rette ord, og i den situation kan man måske få hjælp af en ordbog.

Nogle gange synes man, at ordene bliver lidt slidte. Det kan være, fordi man har brugt de samme ord for tit. I så fald kan man måske bruge nogle synonymer i stedet.

Det kan også være, fordi man har fået for vane at bruge for store ord. Så har man et problem. Hvis alting er pragtfuldt, hvad skal man så sige, når noget virkelig overgår forventningerne? I min del af landet har vi ord for ikke at overdrive. Det hedder sig, at vi siger: “Det er ikke så ringe”, hvor f.eks. mennesker fra hovedstaden ville sige: “Det er vidunderligt”. Men ligesom man kan overdrive, kan man underdrive. Det kan være ganske vigtigt, at sproget er afstemt efter situationen, og at man udtrykker sig så præcist som overhovedet muligt. Andre gange kan det måske være opportunt, at man ikke er alt for tydelig, og at udtrykket bliver sådan lidt mere svævende. Som i det gamle ordsprog: “If you cannot say something nice, say nothing at all”. Det går jeg normalt ikke ind for, men der kan være situationer, hvor det er det bedste.

Hvis du har lyst til at se, hvad andre har fundet på til bogstav o og evt. selv deltage i legen, kan du klikke her.

29. december, 2009

Efter nedbøren

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , — admin @ 13:43

Nu er jeg sandt at sige ikke ret vild med vinteren og al dens væsen, og sne siger mig bestemt ikke ret meget. Indtil vi fik bil for godt 3 år siden, var det faktisk noget af en pestilens at skulle balancere sin cykel med fuldt læs af købmandsvarer hen ad rillede c-veje, især i betragtning af, at vi har ca. 3 km til den nærmeste levnedsmiddelforretning.

Nu, hvor jeg kan slippe for at komme ud i det på cykel, kan jeg ligesom bedre tolere sne og snevejr. Og jeg er da nødt til at indrømme, at det hvide pudder ser godt ud på billeder. Jeg var lige ude og skyde et par stykker her for lidt siden:
I sne står urt og busk i skjul
Vores vej kommer langt nede i alfabetet, hvilket betyder, at kun Vor Herre rydder sne på den. Fortovet står gemalen for. Og det går med håndkraft, idet vi ikke har fået indkøbt en børste til havetraktoren endnu.

Man kan vist lige ane det på billedet; de fik lidt gode nyheder af en eller anden art inde hos naboen lige før jul. Kvarteret er under udskiftning, sådan at der flytter unge mennesker med børn ind i stedet for pensionisterne. Da vi kom her, var det noget af et sølvbryllupskvarter, tror jeg.

Vejret er fint her, hvilket man nok ikke helt kan se på billederne. Der er en lille smule dis, og solen kæmper sig igennem af og til, og heldigvis er dagene begyndt at blive længere. Det gælder om at holde fast i det positive!

28. december, 2009

Bomber: Nej tak!

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , — admin @ 19:25

Ja, så er det ved at være på de tider igen. Tid for det første sure opstød i sæsonen. Det handler om fyrværkeri. Som bekendt har vi en fyrværkerilov her i landet. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så siger den, at fyrværkeri ikke er tilladt undtagen fra 1. december til og med 5. januar. Hvis man vil lave fyrværkeri på et andet tidspunkt, kan det kun lade sig gøre med en speciel tilladelse fra politiet, hvis man altså vil være på lovens grund.

Så kan man jo spørge sig (og det vil jeg helt sikkert gøre!), hvilke bagtanker lovens fædre/mødre kan have haft? Det skal jo nok have noget med nytårsaften at gøre, ville være et godt bud. Men hvorfor skal fyrværkeri så være tilladt i hele december? Den dybere sammenhæng mellem fyrværkeri og advent kan jeg altså overhovedet ikke få øje på. Næh, det må være noget med, at de handlende gerne vil have lov at sælge fyrværkeriet hele december måned. Jeg har lidt svært ved at se, hvad det fornuftige argument skulle være. De steder, hvor man sælger fyrværkeri, er underlagt skrappe sikkerhedsbestemmelser mht. hvordan fyrværkeriet opbevares, hvilken afstand der skal være til andre bygninger osv. Det er altsammen meget fint, sikkert, men hvad så når familien Danmark får sine batterier og raketter og hvad-har-vi bugseret hjem i privaten, der i begyndelsen af december? Hvor samme privat i øvrigt er behørigt dekoreret med levende lys, tørre grandekorationer og så videre? Lovgiverne må altså regne med, at borgernes hjem er af en hel anderledes sikker beskaffenhed end de autoriserede udsalgssteder for fyrværkeri. Hvordan man kan få hovedet rundt om den idé, har jeg ingen anelse om.
Bomber, nej tak!
Nu vil mange sikkert indvende, at nytårsfyrværkeri er en smuk tradition, som vi har haft i århundreder. Det skal jeg ikke kunne sige, så gammel er jeg trods alt ikke blevet endnu. Jeg kan blot huske, at da jeg var barn, var det slet ikke alle familier, der havde fyrværkeri, og de der havde, havde kun en lille smule. Nu om dage er det jo sådan, at der stinker af krudt og svovl i dagevis efter nytårsaften. Alle fyrværkeriets flotte farver kommer mig bekendt af en række tungmetaller, som man altså ganske ukritisk lader drysse ud over landskabet, i stadig større mængder år efter år. Hvis det er i orden, så mener jeg altså ikke, at man kan købe aflad ved at æde økologiske gulerødder resten af året!

Noget, der især falder mig for brystet i denne fyrværkerisæson, er de helt ualmindeligt klamme reklamer, der er rettet mod børn, eller “juniorer”, som man siger. Det er ren og skær spekulation i ulykke. Oven i købet er disse “junior-pakker” billigere end sædvanligt fyrværkeri. “Ethvert barn” ved, at det dyre fyrværkeri er mere sikkert end det billige. Det er her i landet lykkedes at forbyde reklamer for cigaretter, hvad med om man også forbød reklamer for fyrværkeri?

Som sædvanlig skal vi ikke holde nogen fest nytårsaften. Vi sidder brandvagt, mens naboerne skyder fyrværkeri helt ad h til. Ellers skal vi bare forsøge at bilde kattene ind, at det bombardement, der foregår udenfor, er helt normalt. Det er det jo næsten også blevet gennem hele december måned. Her er det vigtigt at understrege, at ordet normalt kun handler om statistik!

Endelig vil jeg igen opfordre fyrværkerielskerne til at slutte sig sammen og lave fyrværkeriet uden for byen, på et sikkert sted, hvis der endelig skal være fyrværkeri. Jeg har dog ikke det store håb om, at det forslag falder i god jord. For at det kan være rigtigt sjovt, så skal det åbenbart være mere end en anelse farligt og irriterende for andre mennesker.

23. december, 2009

ABC i ord og billeder: N

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , — admin @ 21:02

På grund af den nærtforestående jul har Petunia rykket bogstav N en enkelt dag frem. Det må jo udnyttes. For resten, hvis du ikke kan komme ud af dit hus, kunne det være, fordi julen står for døren! Selv om jeg ikke er det store julemenneske, er der måske nok et N, der kunne trænge sig mere på end andre, når man nu tænker på, at det er den 23. december. Det N, jeg tænker på, er ordet “nisse“. Nu er der jo nok ikke ret mange, som stadig er ved deres fulde fem, der tror på nisser, så måske er det på sin plads med en illustration på dette sted:
Terrassenissen
Billedet forestiller min terrassenisse. Han er ikke født til at være terrassenisse, og det er bestemt ikke med min gode vilje, at han overhovedet er kommet ind på matriklen. Hvordan det gik til, kan vi muligvis komme tilbage til en anden gang. Det er, som om han står et nyt sted, hver gang jeg ser ham, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det går til. Det er i hvert fald ikke mig, der går og flytter på ham. Så meget er sikkert!

Men ellers kan man jo fortælle lidt forskelligt om nisser: I gamle dage kaldtes de også “Gårdbo”, det var fordi de boede på alle gårde. I Norge hed de efter sigende “Gardvord” og i Sverige “Tomte”. Men nisser var de nu alle sammen. Der er lidt uenighed om, hvor stor sådan en nisse egentlig er. I 1700-tallet troede mange, at de sådan var på størrelse med et 6-7 års barn. Senere har man troet, at de var betydeligt mindre, på størrelse med en kat f.eks. eller måske så små, at de kunne sove i en sko. Der synes at være almindelig enighed om, at nisserne kunne blive meget gamle. Med hensyn til deres påklædning, lader det til, at de var klædt ligesom bønderne, de boede hos. Mange af disse bønder har åbenbart gået med en rød eller brun tophue… Der er også nogle, der mener, at den tophue er en såkaldt “frygisk hue”. Den frygiske hue var en rød, kegleformet hue med øreklapper og fremadhængende spids. Den blev også kaldt jakobinerhuen og blev efterhånden og op gennem tiden kendt som et frihedskæmpersymbol, så meget så at den i Norge blev forbudt af tyskerne under besættelsen… Nå, det var nisser, vi var i gang med at snakke om. Ordet nisse skulle forresten være en forvanskning af drengenavnet “Niels”. Iøvrigt var de ikke specielt bundet til julehøjtiden, de var der skam året rundt!

Før i tiden kendte folk ikke den videnskabelige sammenhæng i mange af de ting, der sådan kunne ske omkring dem. Når der sker ting, og tit ufordelagtige ting, som f.eks. mælk, der bliver sur i utide, kalvekastningsepidemier, ildebrande, uforklarlig sygdom osv. er det et såre menneskeligt træk, at mennesker har brug for en forklaring på, hvorfor disse ting lige skal overgå dem. Denne forklaring blev så i mange tilfælde, at det var nissen, der havde forårsaget det. Nissen var altså en slags husgud, som det gjaldt om at holde sig gode venner med. Det kunne man f.eks. gøre ved at give ham god og dyr mad. Den gode og dyre mad kunne f.eks. være grød, der var kogt med mælk og forsynet med smørklat. Beviset for nissens eksistens var så også klaret, idet et sådant grødfad næsten altid var tomt næste morgen. At folk dengang ikke valgte at forbinde dette fænomen med tilstedeværelsen af sultne hunde, katte og husmåre siger jo også lidt om de folk.

På den anden side så har der altså også været stærke kræfter i gang for at forvirre folk. F.eks. har et seriøst og ordentligt sted som Zoologisk Museum i København faktisk et skelet af en nisse i deres samlinger:
Nisseskelet fra Zoologisk Museum
Der har vi jo beviset, med hue, stok og briller og det hele! Undtagen brillerne, altså. Onde tunger vil så vide, at det er en af forne tiders kustoder på museet, der har fabrikeret dette præparat ud af skelettet af et pindsvin, kraniet af en silkeabe samt en nissehue og en stok af ukendt oprindelse som en overraskelse til sin lille søn. Men jeg mener, det kan man vel vælge at tro på eller ikke? Dermed er det da stadigvæk en trossag. Jeg har lånt billedet fra Zoologisk Museums hjemmeside. Jeg håber, de vil tilgive mig i anledning af julen. Det har jeg i øvrigt håbet i adskillige år i træk, for jeg plejer at divertere mine voksne kursister med en historisk fremstilling af nissens liv og levned gennem tiderne, blandt andet illustreret med dette billede, hvert år til jul.
Spoiler Alert:
Lige til sidst er der en enkelt ting, jeg skal have ud af verden. Jeg håber ikke, der er nogle børn, der læser med her, men hvis der er: Dette er sidste chance, unger! Zap væk nu!
Nissen blinker til dig!
Jo, det er det lille spørgsmål om julemanden og hans relation til nisserne. Der er ikke nogen! Julemanden er ikke nogen nisse. Faktisk kommer julemanden, som vi kender ham nu, tyk, fed, helt klædt i rødt og med langt, krøllet, hvidt skæg og hår, fra Coca-cola-reklamer. Protester endelig, hvis du vil, men sådan er det. Coca-cola havde så taget nogle elementer fra legenden om St. Nicholas, der vist nok var en biskop i Lilleasien, der på et tidspunkt forhindrede et massemord på nogle børn og på den måde kom til at give disse børn en stor julegave, nemlig livet. Men det er en helt anden historie.

Ellers vil jeg da gerne ønske alle en glædelig og fredelig jul, med eller uden nisser eller julemænd.

Hvad andre har fundet på til bogstav N kan du se her:

Ældre indlæg »