… har du måske allerede.
Her hentyder jeg til min misundelse over den fantastiske spirea, som Madame havde fotograferet forleden dag. Ved min havevandring her i formiddag finder jeg ud af, at jeg nok har en af dem. Desværre er den på ingen måde så flot, som den kunne være. En eller anden har været i gang med en fuldautomatisk hækkeklipper. Det må jeg have sat en stopper for.

Vi har to store syrener i haven. Jeg elsker syrener, både deres udseende og deres duft. Duften kan jeg bare ikke tåle. De dufter dog ikke noget særligt endnu, for de er ikke sprunget ud. Men det sker nok meget snart.

Pludselig mødte jeg genboens kat. Han er normalt lidt af en kriger, men jeg antraf ham i et fredeligt humør og fik lov at fotografere ham indtil flere gange. Da han var lille, flyttede han ind her. Dengang var han ikke øremærket, og vi vidste ikke rigtig, hvor han hørte til. Han kom og spiste sammen med den kat, vi havde den gang, og vi havde nærmest indstillet os på en ny pensionær. Men han havde et par overflødige ting hængende bagtil, og jeg vil altså ikke have fertile hankatte boende, og så var der jo også det med den manglende øremærkning. Vi tog ham til dyrlægen og fik ordnet det fornødne. Da han kom hjem igen, holdt vi ham inde nogle dage, som man jo skal, når et dyr er blevet opereret. Den første dag, han blev sluppet ud, løb han så til sit første hjem. De var noget forundrede over, at han kom hjem med numre i ørerne og minus kuglerne, men ved hjælp af samme øremærker fandt de frem til os. Det er nu flere år siden. Katten besøger stadig, hvem den vil. Det skulle ikke undre mig, om han har en 3-4 hjem her i gaden. Men lad det stå som en advarsel til hankønsvæsener af enhver beskrivelse: Man kan føjte rundt så længe, at man mister kuglerne og kommer hjem med numre i ørerne!!!

I vores forhave har vi en bunddækkende plante med hårede, håndstrengede blade, hvor der altid ligger vanddråber. Det er noget, jeg skal have noget ud af med det nye kamera! Desværre ved jeg ikke, hvad planten hedder, men det er der måske en evt. læser, der kan hjælpe med?

Jeg har været grøn af misundelse over de billeder af æbleblomster, andre bloggere har offentliggjort i de seneste dage. Ja, jeg ved godt, at misundelse er en grim ting, men nu er vores æbletræ også lige på nippet til at springe ud. Endnu en ting, hvor jeg kan øve mig i makrofotografering. Jeg er bange for, at dette er ved at udvikle sig til noget af en fotoblog, i hvert fald indtil nyhedens interesse har fortaget sig lidt med mit nye legetøj, men så må det vist være sådan.