U står i denne uge for ur her hos mig. I sommerferien afgik mit gamle ur ved døden, og da jeg ikke kan undvære et ur i hverdagen, skyndte jeg mig at købe et billigt plastik-ur i et supermarked. Meningen var, at jeg ville sondere markedet og finde et ur, som jeg virkelig gerne ville have. Det skulle være stort, så jeg kunne se hvad klokken er uden at bruge lup.
Men så satte den indre regnemaskine i gang: Det gamle ur gav jeg 6-700 kr. for den gang, tilbage i halvfemserne. Ca. hvert andet år skulle det have nyt batteri og ny rem. Denne operation kostede gerne 2-300 kr., alt afhængigt af, hvor luksuriøs remmen skulle være. Det ur, jeg købte i supermarkedet, kostede 70 kr., og der er 3 års garanti! Dog ikke på batteriet, formoder jeg. Det eneste problem med uret er, at det er lilla, og det er ikke altid, man har lyst til at have et lilla ur på. I hvert fald ikke, hvis man er mig. Nu har jeg så købt to andre ure, til 60 kr. pr. styk, og så skifter jeg mellem de tre. Så får vi se, hvornår jeg bliver træt af dem, for de er på ingen måde diskrete, nogen af dem!
Samtidig har jeg besluttet, at jeg ikke længere vil gå med ur hele tiden. Når jeg er herhjemme og har fri, skal jeg ikke nødvendigvis hele tiden hænge i en klokkestreng. Forskellige stress-symptomer begynder at stikke deres grimme hoveder frem ved for meget klokkestreng. Samtidig, stadig med mit forrige indlæg i tankerne, begynder jeg meget godt at kunne forestille mig en tilværelse, hvor man kun sjældent har brug for et armbåndsur.
Hvis du vil se, hvad andre har fundet på, kan du besøge ABC-bloggen.
