Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. april, 2010

Hvorfor blogger du egentlig?

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 09:24

Spørgsmålet kommer op i forbindelse med, at jeg har læst Julia Lahmes e-bog, “Kloge kvinders guide til blogging”. I bogen fortæller JL blandt andet om bloggens fordele frem for de statiske sider, om hvordan en blog kan være med til at “brande” foredragsholdere og forfattere, hvordan en blog kan føre til større salg osv. Hun fortæller også om de forskellige slags blogge, modeblogge, kreative blogge osv. Hun kommer også rundt om kommentarer og det leben, der kan udfolde sig i sådan et kommentarspor, og hvordan blogging er fælleskab, udvikling og udveksling af idéer. Altsammen sikkert rigtigt og dog af begrænset relevans, ligesom der heller ikke var noget decideret nyt at hente.

Hun afslører så, at hun startede sin egen blog, fordi hun ikke kunne holde ud ikke at have noget at skrive på, da hun var færdig med sin første bog. Det fik mig til at spørge mig selv, hvorfor jeg egentlig blogger.

Jeg har startet mange blogs og ladet dem sande til. Denne blog startede jeg i oktober 2008, og jeg ved godt, hvorfor jeg startede den, men det var nu lidt “tongue in cheek”, og spørgsmålet er så også, hvorfor jeg bliver ved. Det første koncept holdt jo ikke særlig længe, af gode grunde.

Sådan set har jeg ikke noget, jeg skal sælge. Jeg vil måske nok gerne påvirke mine læsere, men ikke mere end jeg ellers vil i almindelig omgang med mine medmennesker. Der er altså ikke tale om noget korstog, sådan helt generelt, selv om jeg selvfølgelig har noget at sige af og til om mange forskellige emner.

Mere udadvendt, end folk er flest, er jeg heller ikke. I hvert fald er det ikke ekshibitionisme, der får mig til at blogge. Sådan set tror jeg ikke, jeg har fundet de vises sten på nogen måde, hverken når det gælder boligindretning, håndarbejde, madlavning eller noget andet i den boldgade. Men det er der så mange andre der har gode bud på, som jeg da også læser med hos med stor fornøjelse. Onde tunger kunne måske finde på at sige, at hvis jeg ikke har nogle gode grunde til at blogge, så skulle jeg hellere tage at lade være. Men indtil videre tror jeg, at jeg fortsætter. Med ujævne mellemrum.

Den gode grund til, at jeg blogger er måske ikke ulig Julias. Jeg kan godt lide at skrive! Og jeg kan godt lide at snakke med folk i kommentarsporet, både her og på deres blogge.

E-bogen fik man gratis med Julia Lahmes nyhedsbrev for april. Julia Lahme holder også workshop til en sær masse penge, hvor man kan lære mere om bloggeri. Det føler jeg ikke noget behov for. Jeg foretrækker nok at gøre mine egne erfaringer og iagttagelser, og de koster ikke alverden.

30. december, 2009

ABC i ord og billeder: O

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , , , — admin @ 22:43

Årets sidste indlæg i kategorien “ABC i ord og billeder” kommer til at handle om bogstav o. Hos mig denne gang skal det handle om ord. Der var ikke nogle egnede billeder i arkiverne, så jeg lavede lige et:
Ord og sådan noget
Når vi mennesker bliver rigtigt selvfede, plejer vi at sige, at ordene og evnen til at bruge dem er det, der adskiller os fra dyrene. Personligt vil jeg ikke udelukke, at visse dyrearter kan have et sprog og en måde at bruge det på, der langt overstiger menneskers sproglige formåen. Men lad det nu ligge.

Ord er i hvert fald meget vigtige for mig, både i arbejdslivet og privat. Man fortæller, at jeg begyndte at tale, da jeg var ca. et år, men at jeg ventede med at begynde at gå, til jeg var næsten 2. Det med fysisk udfoldelse har aldrig tiltalt mig noget videre!

I arbejdslivet er det jo blevet sådan, at jeg hjælper folk med at lære dansk. Jeg har 2 uddannelser, den ene som lærer, og den anden som korrespondent. Den sidste uddannelse har jeg aldrig brugt, men den ville jo også i høj grad handle om at bruge ord, og det på flere forskellige sprog.

Jeg er veget noget tilbage for at bruge “ord” i bestemt form. “Ordet” har jo i høj grad en religiøs tone. I begyndelsen var “ordet”. Den tekst handler nok om noget, som jeg ikke rigtigt forstår, og det har i hvert fald ikke så meget med den måde, jeg normalt bruger ord på, at gøre.

Man kan også bede om ordet, eller tage ordet. I så fald skal man altså huske at aflevere det igen! Ingen gider høre på en person, der kværner løs i en uendelighed. Ord fungerer bedre i dialog end i monolog! Hvis der er for mange ord, kan man begynde at tale om ordskvalder. Ja, nogle mennesker lider ligefrem af logoré. Det er ikke af det gode!

Ord kan være meget stærke. De kan glæde, overraske, såre, chokere og forsone. Nogle gange er det bedst, hvis der ingen ord er. Dog skal man passe på ikke at lade vigtige ting være usagt, men det kan være svært at finde de rigtige ord, for ikke at tale om det rigtige øjeblik at få dem sagt.

Mine fritidsinteresser har også meget med ord at gøre. Læsning er en stor interesse, og jeg skriver jo også. Blandt andet denne blog.

Når man selv skal bruge ordene, kan de drille. Nogle gange kan man som sagt slet ikke finde de rette ord, og i den situation kan man måske få hjælp af en ordbog.

Nogle gange synes man, at ordene bliver lidt slidte. Det kan være, fordi man har brugt de samme ord for tit. I så fald kan man måske bruge nogle synonymer i stedet.

Det kan også være, fordi man har fået for vane at bruge for store ord. Så har man et problem. Hvis alting er pragtfuldt, hvad skal man så sige, når noget virkelig overgår forventningerne? I min del af landet har vi ord for ikke at overdrive. Det hedder sig, at vi siger: “Det er ikke så ringe”, hvor f.eks. mennesker fra hovedstaden ville sige: “Det er vidunderligt”. Men ligesom man kan overdrive, kan man underdrive. Det kan være ganske vigtigt, at sproget er afstemt efter situationen, og at man udtrykker sig så præcist som overhovedet muligt. Andre gange kan det måske være opportunt, at man ikke er alt for tydelig, og at udtrykket bliver sådan lidt mere svævende. Som i det gamle ordsprog: “If you cannot say something nice, say nothing at all”. Det går jeg normalt ikke ind for, men der kan være situationer, hvor det er det bedste.

Hvis du har lyst til at se, hvad andre har fundet på til bogstav o og evt. selv deltage i legen, kan du klikke her.

14. december, 2009

Mine 3 x 7

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , — admin @ 17:55

Ellen, a.k.a. Mommer har sendt denne udfordring i min retning. Jeg må sige, at jeg ikke er ret god til sådan nogle ting. Hvis jeg først skal til at grave op i hver kategori, så kommer der enten ingenting frem, eller også mange flere end tre. Men lad os nu se, hvordan det kan komme til at gå:

Tre ting, jeg husker, som var det i går. . .

  • Vores bryllupsdag, 26/10-1998. Der var ingen, udover folkene på borgmesterkontoret, der vidste noget. Der var hverken blomster, ring eller fest, men alligevel var det helt specielt. Når jeg her vover at påstå, at jeg husker det, som det var i går, så er det ikke ensbetydende med, at jeg aldrig glemmer min bryllupsdag. Det har jeg faktisk præsteret flere gange!
  • Da vi var i British Columbia i år 2000. Sjovt nok er det som om, jeg nyder minderne om rejsen mere, end jeg nød rejsen selv. Jeg er ikke god til at rejse, savner hurtigt mine ting og mine vante omgivelser og har det ikke godt med at vente i timevis i lufthavne eller andre af de små eller store overraskelser, nærmest enhver rejse byder på. Men når jeg vel er kommet hjem igen, kan jeg sagtens sætte pris på de mange indtryk, jeg har fået undervejs.
  • Da jeg var til min første mands (samlevers) begravelse i 2001. Jeg havde ikke set ham i over 10 år og troede egentlig, at jeg følelsesmæssigt havde afsluttet den historie. Men først, da han var død, turde jeg indrømme over for mig selv, at han faktisk havde mange gode sider, og at der var gode grunde til, at vi i sin tid fandt sammen, forstå det, hvem der kan.

Tre ting, jeg ikke kan lide . . .

  • Når utidig geskæftighed skal gøre det ud for effektivitet.
  • Når personlig uformuenhed skal gives udtryk i kontroltrang over for andre.
  • Når folk parkerer deres holdninger og moral hos Dansk Folkeparti.

Tre ting, jeg kan lide . . .

  • Katte
  • Elektroniske gadgets af enhver beskrivelse
  • Bøger

Tre sange, jeg hører . . .

  • Blomsterduetten fra Leo Delibes’ Lakmè, den er jeg faktisk så vild med, at jeg har lavet den som ringetone på min telefon for tiden. Desværre kan jeg ikke selv synge, men hvis jeg får noget at skulle have sagt om, hvilke evner, jeg skal have i et evt. næste liv (jeg regner chancerne for begge dele for minimale), så kunne jeg godt tænke mig at kunne synge som Anna Netrebko.
  • Preludio no. 1 af Heitor Villa-Lobos. Jeg har en gang kunnet den, og mange andre stykker, udenad. Desværre kunne jeg ikke få det til at lyde særlig godt. Men det var sjovt at lære klassisk guitar. Efter 8 år på musikskole syntes jeg ikke rigtig, at jeg gjorde fremskridt, så jeg stoppede. Nu er præludiet jo ikke nogen sang, men det er dog et musikstykke, så jeg siger, at det gælder!
  • Når jeg bli’r gammel af og med Gnags. Jeg kunne godt lide den, da den kom frem, og jeg synes stadig, den holder.

Tre tv-udsendelser, jeg følger med i . . .
Følger med og følger med, det gør jeg ikke sådan rigtig. Men jeg kan godt lide f.eks.

  • Poirot
  • Miss Marple
  • Foyle’s War

Tre blogs, som besøges dagligt . . .
Jeg har en liste så lang, og jeg besøger dem alle hver dag, hvor jeg er i stand til at bruge armene. Der er ingen grund til at fremhæve nogen frem for andre.
Tre bloggere, som skal udfordres . . .
Her har jeg også tænkt mig at snyde. Dels har denne leg vist været rundt i store dele af blogland, dels er det ikke nemt at vælge nogen ud frem for andre. Så vi gør følgende:
Hvis du føler dig tiltalt af konceptet med 3 x 7, så kan du hermed regne dig for udfordret!

10. august, 2009

Don’t give up your day job

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , — admin @ 15:49

Overskriften er vist sådan noget, man plejer at sige til folk, der har forsøgt sig ud i de skønne kunster til en eller anden audition, hvor “auditørerne” har været mindre end imponerede af udgydelserne.

… så derfor har hun sagt sit job op, så hun kan koncentrere sig om bloggen…

Jeg startede jo denne blog som et slags forsøg på at gøre Blondinbella (svensk attenårig, der ved sin fars hjælp er blevet millionær på at blogge) kunsten efter, hele tiden vel vidende, at det ville jeg af en lang række grunde næppe få held til, men så var der så mange andre ting, jeg kunne tænke mig at få skrevet ud af systemet, og så kunne bloggen jo da bruges til det. En af blondinens veninder blogger også. Hun kalder sig BloodyMari, og hende har jeg også fulgt, omend på meget god afstand, for hendes blog er meget fattig på tekst og i det hele taget kun interessant som fænomen. Men så tjekkede jeg hende lige i dag, og minsandten om hun ikke meddeler, at hun er utilfreds med den måde, hendes blog går på, så derfor har hun sagt sit job op, så hun kan koncentrere sig om bloggen.

Så knækkede filmen, før kæden hoppede af i en skål metaformix! Det må være mig, der intet fatter. Man skulle være lyshåret, tyve år og svensker og have en masse tro på fremtiden.

Jeg vil i al beskedenhed vove at påstå, at min blog, selv om jeg heller ikke er helt tilfreds med den altid, er tyve gange bedre end hendes, og derfor burde den da kunne forsørge mig med lethed, hvis hendes blog altså kan forsørge hende. Men der må være et eller andet, som jeg slet ikke har fattet.

Ældre indlæg »