Gennem det meste af foråret kørte DR et tema om “Udkantsdanmark”. Utallige var de billeder, man så af landsbyer, hvor samtlige huse så mere end trætte ud, også de beboede. Vi har måttet høre på, hvordan det kun er taberne, der bliver hængende i udkanten, dvs. at de unge, der ikke drager ind til hovedstaden eller til nød til Århus, er af hankøn og kun udstyret med nødtørftige kundskaber fra Folkeskolen og generelt ret håbløse i enhver henseende.

Dertil er også kommet gruopvækkende historier om familier, der i den grad er dysfunktionelle, og som drager landet rundt som “sociale nomader” og bor i betændte rønner, der ejes af en vis hr. Svendsen fra Låsby på Fyn. Det sidste er det absolut ikke min hensigt at slå hen, der er simpelthen brug for, at kommunerne tvinges til at arbejde bedre sammen, sådan at man ikke skal starte forfra med f.eks. fjernelse af børn fra et totalt uegnet hjem, blot fordi familien i ly af natten er draget videre til en anden “udkantskommune”.

Men, helt ærligt altså: Man kan da blive helt skidt tilpas over at ens hjemegn sådan bliver stemplet som død, håbløs, træt og gennemgående et sted, hvor selv kragerne skal have madpakke med, når de flyver baglæns.

Et plaster på såret er så, at man nu har lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt nordjyderne, hvordan de egentlig er tilfredse med at bo i landsdelen. 98% svarer, at de er godt tilfredse, 1% svarer at de ikke er tilfredse, og 1% ved ikke. Analytikere siger, at den fordeling af svar er meget atypisk for den slags undersøgelser. Så det kan da godt være, at det kun er knoldesparkerne, der er tilbage heroppe, til gengæld har vi det godt her. Så det!