Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. juni, 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: H

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , — admin @ 19:23

Så er vi kommet til H. Uanset, hvad jeg end gør, så kommer de fleste hits fra folk, der har søgt efter gode råd om hår og frisurer her på min blog. Sådan har det været næsten lige siden, jeg startede bloggen, og sådan er det stadigvæk. Se selv:

5    3.23%    frisure 2010 kvinder
5    3.23%    frisurer 2010
5    3.23%    frisure trends 2010
5    3.23%    ord med g
5    3.23%    ord med z
4    2.58%    moderne frisurer 2010 mænd
3    1.94%    ord med j
3    1.94%    ord med Y
2    1.29%    færdig
2    1.29%    midaldrende kvinder frisurer
2    1.29%    ord med f
2    1.29%    frisure ideer kort hår
2    1.29%    citat om 40 fed færdig
2    1.29%    bøger om stil og påklædning
2    1.29%    kort dame frisure
2    1.29%    frisurer 2009 kort hår
2    1.29%    moderne frisure mænd 2010
2    1.29%    ting der starter med x
2    1.29%    frisurer grå hår
2    1.29%    frisurer ældre kvinder
2    1.29%    frisurer til modne kvinder
2    1.29%    blive grøn af misundelse
2    1.29%    ord med n
2    1.29%    trend frisurer 2010
2    1.29%    moderne frisurer 2010
2    1.29%    frisurer mænd langt hår

Så i mit indlæg om H, skal det simpelthen handle om hår. Ikke fordi jeg har noget særligt nyt at berette om emnet. Man vil dog kunne se, at ABC’en er ved at snige sig ind på hårpragten i min statistik. Hvem ved, hvis jeg fortsætter med at køre ABC, til jeg dør og aldrig laver flere indlæg, hvor jeg nævner hår eller frisurer, så kan det være, at jeg kan komme fænomenet til livs efterhånden.

Genbrugsbillede af hår

Hvis du kunne tænke dig at se, hvad andre har fundet på til h, kan du besøge ABC-bloggen.

25. februar, 2010

Indlæg om hår!

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 15:53

Jeg har før underholdt med, hvordan mange af de besøgende, der gelejdes her hen af Google og andre søgemaskiner, kommer her via nogle hår-relaterede søgeord. Det er åbenbart lige meget, hvor mange indlæg, jeg laver om sne, katte, ABC eller hvad som helst, så er det stadig mine indlæg om hår, der kendetegner sitet. Se selv:

  • moderne frisurer
  • moderne frisurer 2010
  • frisurer 2010
  • fyrre fed og færdig
  • 40 fed og færdig
  • ord med j
  • ord med o
  • moderne frisure
  • frisurer modne kvinder
  • skøre reklamer
  • frisurer mænd
  • korte frisurer 2010

På engelsk siger man, “If you can’t beat them, join them!”, og det er så det, jeg gør nu. Jeg har nemlig været hos frisør. Det var to år siden sidst, så garnet var blevet både langt og slidt.

Der er lige åbnet en ny salon her i kvarteret, så jeg besluttede mig til at prøve den frem for at forsøge at forcere snemasserne og komme ind til centrum. Hun havde også åbningstilbud. Jeg er godt tilfreds med klipningen, og prisen var bestemt ikke afskrækkende, så den salon vil jeg nok bruge igen.

De, der kender mig, vil måske nok spørge, hvad der er sket med de grå hår. De er der stadig, de kan bare ikke særlig godt ses på billedet. De fleste af dem sidder lige over ørerne af en eller anden mærkelig grund. Jeg er ikke blevet klippet rødhåret med en træsaks og har heller ingen umiddelbare planer om det. Hvad, man kan få af idéer en gang i fremtiden, er ikke let at vide!

17. juli, 2009

Jeg har sagt det før …

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , — admin @ 14:59

Og nu siger jeg det så igen: Danskerne har problemer med deres hår. De leder og leder efter inspiration på internettet. Og fordi jeg nu et par gange har nævnt ordene “hår” og “frisure” mv. her på bloggen, bliver mange af de hårfortvivlede stadig gelejdet herover. Se engang her, de første 25 søgesætninger, der har ført folk herhen:

frisurer 2009    15    6.9 %
frisure    14    6.4 %
blondinbella    4    1.8 %
blindskrift    4    1.8 %
moderne frisure 2009    4    1.8 %
fyrre fed og færdig    3    1.3 %
frisurer kort hår    3    1.3 %
islagkage    3    1.3 %
moderne frisure    3    1.3 %
frisurer 2009 mand    2    0.9 %
frisure til modne kvinder    2    0.9 %
korte frisurer kvinder    2    0.9 %
berlusconi farver håret    2    0.9 %
frisure 2009    2    0.9 %
hår frisure    2    0.9 %
gratis gældsrådgivning hvor?    2    0.9 %
hverken    2    0.9 %
frisure til damer 60 år    2    0.9 %
moderne frisurer    2    0.9 %
gratis blindskrift kursus    2    0.9 %
mcdonalds juli 2009 reklame    2    0.9 %
gældsrådgivning    2    0.9 %
told på bøger    2    0.9 %
fede frisure til mænd    2    0.9 %
statisk elektricitet tøj    2    0.9 %

Langt de fleste leder efter vejledning om hår, som de altså stadig ikke finder her. Det er da for dårligt. Lad mig lige se, hvad jeg kan komme i tanker om … Jo, nu har jeg det: Det er jo sommer, så hvad med at købe en bøllehat til at dække over det værste? Sammen med et par gode, mørke solbriller bliver man inkognito med et slag, og der er i hvert fald ingen, der tænker på, hvordan håret sidder. Se selv:

Sommerklædt med dårlig hårdag

Nå, ikke? Nej, det var nok et billigt skud. Men jeg må indrømme, at det stadig nager mig, at der ligger et så uopdyrket marked lige foran mine fødder, og at jeg er aldeles ude af stand til at gøre noget ved det. Men sådan må det nok være. Jeg blev inspireret til at checke min statistik igen i dag, fordi Madame har et interessant indlæg om makeovers.

… der er et komplot mellem alle frisører og stylister…

Jeg læser også selv om makeovers, når jeg støder på dem i de kulørte blade, og selve idéen om sådan at kunne skifte stil er da fascinerende. Men det er som om der er et komplot mellem alle frisører og stylister, at hvis offeret er over 25, så skal håret kappes af. Nu er jeg en hel del over 25 og har stadig langt hår, mere og mere gråt, og jeg har ikke lyst til hverken at få det kappet af eller farvet. Det kan da godt være, at det ville klæde mig bedre end det lange, grå hår, som jeg næsten altid har sat op, men jeg gider altså ikke være afhængig af at skulle til frisøren hver måned. Med langt, gråt hår skal man bare vaske, tørre og rede igennem. Ellers passer det sig selv. Og det er jeg nu nok bedst tjent med i virkeligheden.

Atter en gang skal jeg beklage, at der ikke var noget at hente for dig, der har søgt på “frisurer 2009″ osv. ;-)

21. februar, 2009

Statistik

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 22:56

Når man har et webhotel, får man som regel noget statistik-halløj med. Man kan vælge at ignorere skidtet totalt og bare publicere løs, men personligt finder jeg webstatistik særdeles underholdende. Det er ikke kun sådan nogle kvalitative oplysninger, som hvordan det går med antallet af unikke besøgende (det er de da forhåbentlig alle sammen (?)), hvilke sider, der har vist herhen osv., selv om det selvfølgelig er interessant, især for folk som mig, der forsøger at deltage i dansen om guldkalven; nej det, der især er spændende er, efter min mening: Hvad leder de efter, de folk, som besøger min blog?

Nogle af dem kommer forhåbentlig, fordi de har været her før, og fordi de har et mere eller mindre velbegrundet håb om, at jeg på et eller andet tidspunkt vil ytre noget interessant. Men det gælder langt fra alle besøgende. Et flertal leder efter noget bestemt, og desværre  finder de nok sjældent det, de leder efter, her. Det må være noget med søgemaskinernes algoritmer, eller hvad det nu er – det forlyder, at Google har måttet indrømme, at de faktisk har mennesker ansat til at udvikle søgemaskinen.

Nej, og nu kommer vi snart til kernen af det, jeg vil sige: På et tidspunkt skrev jeg noget værre konservativt snak om hår, frisurer, farver osv. Dette indlæg er så kommet til at figurere i søgemaskinerne, hvilket igen bevirker, at fortvivlede kvinder i alle aldre bliver gelejdet herover i håbet om at finde ud af, hvordan deres lokker skal betvinges fremover. Det havde og har jeg ingen som helst idé om, og derfor er det, at jeg forærer denne forretningsidé til hvem, der måtte kunne gøre brug af den: Lav en webside med frisuretips for kvinder i alle aldre, smæk nogle reklamer på, og vips! Din  lykke er gjort. Ca. 75% af de søgninger, der fører til nærværende website, handler om frisure, hår osv. En hel del af disse igen handler om gråt hår. Der er et marked! De gråhårede kvinder i Danmark aner simpelthen ikke, hvad de skal stille op, hvis de da ikke skal gå til frisøren og blive klippet assymetrisk og farvet i fem forskellige neonnuancer.

Desværre kan jeg ikke selv bidrage med meget. Jeg har som regel hestehale. Forleden så jeg en gråhåret dame, som havde meget kort hår. Det klædte hende eminent godt. Jeg selv ville komme til at ligne en tugthusfange fra en tegneserie med den frisure. Så jeg kan desværre ikke hjælpe.

Hvis nogen af jer finder/laver sådan et website, så giv mig lige et praj, for jeg kunne også godt bruge lidt inspiration!

Ældre indlæg »