Valentinsdag! Hmmn. Vi kom til at snakke om den her til morgen. Min mand sagde, at han havde købt det samme til mig i år som sidste år, nemlig ingenting. Jeg sagde, at det skulle han ikke bekymre sig over, idet vi jo ikke fejrer Valentinsdag her i landet. Det røg bare ud uden en tur gennem monitoren. Man var ikke helt vågen endnu. Men jeg blev jo nødt til at rette mig selv og sige, at jo, man fejrer den da vist godt nok nu. Hvorefter min mand siger: Coca-cola kultur.

Ja, det er da vist rigtigt. Coca-cola i betydningen ting, vi helt ukritisk har taget til os fra amerikansk kultur. Der er jo også f.eks. Halloween, som mange danskere fejrer nu med græskar, hekse, sorte katte og hvad ved jeg. Det betyder vist bare Alle Helgens Aften, men den plejer vi da ikke at lave noget ståhej ud af i det sekulære liv, og den falder vist ikke engang på samme dato som Halloween.

Den måde, mange mennesker og i hvert fald butikkerne markerer julen på, er da også stærkt amerikaniseret og også direkte påvirket af Coca-cola. Meningen med al den amerikanske inspiration er vel god nok. Det gælder om at skabe  lejligheder til at bruge flere penge. Lykønskningskortindustrien vil gerne have nogle ekstra mærkedage. Det samme vil chokoladefabrikanterne, blomsterhandlerne og sådan kan man blive ved.

Selveste mors dag er vist kommet ad den samme kanal, og den er så godt indarbejdet, at man formodes at skulle have dårlig samvittighed over det, hvis man glemmer den.

Jeg synes, man skal gøre oprør mod den slags kommercielle “mærkedage”. Jeg går meget ind for både chokolade, blomster og andre gaver, det ved den søde grød, men ikke sådan nogle kunstige, forløjede tidspunkter som f.eks. jul, 14. februar, osv.

Gaver i “utide” ligger der nemlig en tanke bag i modsætning til bevidstløst pligtgiveri på bestemte, af forretningslivet fastsatte tidspunkter.