Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. april, 2010

Hvorfor blogger du egentlig?

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 09:24

Spørgsmålet kommer op i forbindelse med, at jeg har læst Julia Lahmes e-bog, “Kloge kvinders guide til blogging”. I bogen fortæller JL blandt andet om bloggens fordele frem for de statiske sider, om hvordan en blog kan være med til at “brande” foredragsholdere og forfattere, hvordan en blog kan føre til større salg osv. Hun fortæller også om de forskellige slags blogge, modeblogge, kreative blogge osv. Hun kommer også rundt om kommentarer og det leben, der kan udfolde sig i sådan et kommentarspor, og hvordan blogging er fælleskab, udvikling og udveksling af idéer. Altsammen sikkert rigtigt og dog af begrænset relevans, ligesom der heller ikke var noget decideret nyt at hente.

Hun afslører så, at hun startede sin egen blog, fordi hun ikke kunne holde ud ikke at have noget at skrive på, da hun var færdig med sin første bog. Det fik mig til at spørge mig selv, hvorfor jeg egentlig blogger.

Jeg har startet mange blogs og ladet dem sande til. Denne blog startede jeg i oktober 2008, og jeg ved godt, hvorfor jeg startede den, men det var nu lidt “tongue in cheek”, og spørgsmålet er så også, hvorfor jeg bliver ved. Det første koncept holdt jo ikke særlig længe, af gode grunde.

Sådan set har jeg ikke noget, jeg skal sælge. Jeg vil måske nok gerne påvirke mine læsere, men ikke mere end jeg ellers vil i almindelig omgang med mine medmennesker. Der er altså ikke tale om noget korstog, sådan helt generelt, selv om jeg selvfølgelig har noget at sige af og til om mange forskellige emner.

Mere udadvendt, end folk er flest, er jeg heller ikke. I hvert fald er det ikke ekshibitionisme, der får mig til at blogge. Sådan set tror jeg ikke, jeg har fundet de vises sten på nogen måde, hverken når det gælder boligindretning, håndarbejde, madlavning eller noget andet i den boldgade. Men det er der så mange andre der har gode bud på, som jeg da også læser med hos med stor fornøjelse. Onde tunger kunne måske finde på at sige, at hvis jeg ikke har nogle gode grunde til at blogge, så skulle jeg hellere tage at lade være. Men indtil videre tror jeg, at jeg fortsætter. Med ujævne mellemrum.

Den gode grund til, at jeg blogger er måske ikke ulig Julias. Jeg kan godt lide at skrive! Og jeg kan godt lide at snakke med folk i kommentarsporet, både her og på deres blogge.

E-bogen fik man gratis med Julia Lahmes nyhedsbrev for april. Julia Lahme holder også workshop til en sær masse penge, hvor man kan lære mere om bloggeri. Det føler jeg ikke noget behov for. Jeg foretrækker nok at gøre mine egne erfaringer og iagttagelser, og de koster ikke alverden.

30. december, 2009

ABC i ord og billeder: O

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , , , — admin @ 22:43

Årets sidste indlæg i kategorien “ABC i ord og billeder” kommer til at handle om bogstav o. Hos mig denne gang skal det handle om ord. Der var ikke nogle egnede billeder i arkiverne, så jeg lavede lige et:
Ord og sådan noget
Når vi mennesker bliver rigtigt selvfede, plejer vi at sige, at ordene og evnen til at bruge dem er det, der adskiller os fra dyrene. Personligt vil jeg ikke udelukke, at visse dyrearter kan have et sprog og en måde at bruge det på, der langt overstiger menneskers sproglige formåen. Men lad det nu ligge.

Ord er i hvert fald meget vigtige for mig, både i arbejdslivet og privat. Man fortæller, at jeg begyndte at tale, da jeg var ca. et år, men at jeg ventede med at begynde at gå, til jeg var næsten 2. Det med fysisk udfoldelse har aldrig tiltalt mig noget videre!

I arbejdslivet er det jo blevet sådan, at jeg hjælper folk med at lære dansk. Jeg har 2 uddannelser, den ene som lærer, og den anden som korrespondent. Den sidste uddannelse har jeg aldrig brugt, men den ville jo også i høj grad handle om at bruge ord, og det på flere forskellige sprog.

Jeg er veget noget tilbage for at bruge “ord” i bestemt form. “Ordet” har jo i høj grad en religiøs tone. I begyndelsen var “ordet”. Den tekst handler nok om noget, som jeg ikke rigtigt forstår, og det har i hvert fald ikke så meget med den måde, jeg normalt bruger ord på, at gøre.

Man kan også bede om ordet, eller tage ordet. I så fald skal man altså huske at aflevere det igen! Ingen gider høre på en person, der kværner løs i en uendelighed. Ord fungerer bedre i dialog end i monolog! Hvis der er for mange ord, kan man begynde at tale om ordskvalder. Ja, nogle mennesker lider ligefrem af logoré. Det er ikke af det gode!

Ord kan være meget stærke. De kan glæde, overraske, såre, chokere og forsone. Nogle gange er det bedst, hvis der ingen ord er. Dog skal man passe på ikke at lade vigtige ting være usagt, men det kan være svært at finde de rigtige ord, for ikke at tale om det rigtige øjeblik at få dem sagt.

Mine fritidsinteresser har også meget med ord at gøre. Læsning er en stor interesse, og jeg skriver jo også. Blandt andet denne blog.

Når man selv skal bruge ordene, kan de drille. Nogle gange kan man som sagt slet ikke finde de rette ord, og i den situation kan man måske få hjælp af en ordbog.

Nogle gange synes man, at ordene bliver lidt slidte. Det kan være, fordi man har brugt de samme ord for tit. I så fald kan man måske bruge nogle synonymer i stedet.

Det kan også være, fordi man har fået for vane at bruge for store ord. Så har man et problem. Hvis alting er pragtfuldt, hvad skal man så sige, når noget virkelig overgår forventningerne? I min del af landet har vi ord for ikke at overdrive. Det hedder sig, at vi siger: “Det er ikke så ringe”, hvor f.eks. mennesker fra hovedstaden ville sige: “Det er vidunderligt”. Men ligesom man kan overdrive, kan man underdrive. Det kan være ganske vigtigt, at sproget er afstemt efter situationen, og at man udtrykker sig så præcist som overhovedet muligt. Andre gange kan det måske være opportunt, at man ikke er alt for tydelig, og at udtrykket bliver sådan lidt mere svævende. Som i det gamle ordsprog: “If you cannot say something nice, say nothing at all”. Det går jeg normalt ikke ind for, men der kan være situationer, hvor det er det bedste.

Hvis du har lyst til at se, hvad andre har fundet på til bogstav o og evt. selv deltage i legen, kan du klikke her.

11. december, 2009

ABC i ord og billeder: L

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 21:05

Så er vi allerede kommet frem til bogstav L. Det skal ganske enkelt stå for læsning her hos mig. Lige siden jeg fandt ud af at kombinere de små flueben til ord, det har været, da jeg var ca. 7 år, har læsning været en meget vigtig del af mit liv, og det er det stadig.

Selvfølgelig er der en hel del “pligtlæsning” i min profession. Pligtlæsningen kan være mere eller mindre interessant, mere eller mindre relevant for de ting, jeg prøver at gøre i mit arbejde. Men det skal nu ikke være pligtlæsningen, dette indlæg skal handle om. Det skal derimod være fornøjelseslæsningen. Her på bloggen har jeg altid “Den læser jeg lige nu” ude i sidebar’en. Det er nu ret tit, at jeg snyder og faktisk har gang i flere bøger på en gang, men det holder jeg som regel for mig selv.

Næsten al min fornøjelseslæsning er på engelsk. Sådan har det været i godt tyve år. Det begyndte, fordi jeg ikke underviser i engelsk, selvom det egentlig er mit fag, og jeg ville gerne gøre noget for, at det ikke skulle ruste. Det er jeg så fortsat med, også fordi mange af de forfattere, der interesserer mig, er engelsksprogede. Jeg køber mange af mine bøger fra Bogklubben Piccadilly, der startede som et ganske lille foretagende og i løbet af en årrække blev en så stor succes, at den blev overtaget af Gyldendal.

De bøger, jeg ikke får fra Piccadilly, køber jeg fra Amazon.co.uk. Dette udmærkede foretagende har bl.a. en genial funktion, hvor man gennem dem kan få kontakt til hundredevis af antikvarboghandlere, hvilket er en uvurderlig ting, hvis man skal have fat i en bog, som er udsolgt fra forlaget. Det kan næsten altid lade sig gøre, og tit er det til en særdeles fordelagtig pris. Samtidig er disse antikvarboghandlere, som Amazon samarbejder med, særdeles professionelle og meget hurtige til at få bøgerne ekspederet. Det føles virkelig som om, man har fået fat i en guldgrube der!

Nå, men dette indlæg skal da også illustreres. Jeg kunne jo bruge nogle af de forsidebilleder, jeg har haft siddende ovre i sidebaren:

Nå, jeg må hellere holde op. Det skulle jo nødigt virke pralende! Andres bud på bogstav L kan du læse her, og du kan også selv deltage i legen, hvis du skulle have fået blod på tanden!

24. juli, 2009

Singled out

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , — admin @ 11:59

Sådan hedder den bog, jeg nu snart er færdig med at læse. Den fortjener et ekstra ord med på vejen, synes jeg. Forfatteren Virginia Nicholson beskriver den situation, som mange kvinder i Europa befandt sig i efter første verdenskrig. Hun skriver om situationen i England, men det var det samme i Tyskland og Frankrig, eller måske værre endnu.

Situationen var, at de unge mænd døde som fluer under første verdenskrig. Det betød, at der i England efter krigen var ca. 2 millioner flere kvinder i giftemoden alder, end der var mænd. Bogen fortæller om en pigeskole, hvor der ved morgensangen blev sagt til pigerne, at de skulle regne med, at kun hver tiende af dem nogensinde ville blive gift. En barsk besked til en flok piger, der indtil da var blevet opdraget til, at giftermål og børnefødsler var deres bestemmelse.

I et sådant samfund, hvor kvindens nærmest eneste bestemmelse var at blive gift og få børn, måtte en situation med et stort underskud af unge mænd nødvendigvis give anledning til nogen nytænkning. Nu kunne man have troet, at et samfund, der havde frembragt en sådan situation, også ville have foretaget noget for at afhjælpe den, f.eks. ved at tilbyde uddannelse og arbejde til disse kvinder, der nu ikke kunne forvente at blive forsørget, men nej, sådan gik det ikke.

…man burde eksportere dem til kolonierne,…

De enlige kvinder, “the spinsters” – pebermøerne, blev nærmest dæmoniseret og lagt for had. Man sagde, at de stjal jobbene fra de mænd, der nu var vendt tilbage fra krigen. Man sagde også, at de udviklede alle mulige uheldige karaktertræk og vaner på grund af deres mangel på mænd. Nogle mente sågar, at man burde eksportere dem til kolonierne, hvor der efter sigende var mangel på kvinder. Især ude på landet. Visse kvinder hoppede på den og lod sig skibe af til Canada eller Australien, men mange af dem kom tilbage igen.

Bogen beskriver videre, hvordan mange kvinder faktisk lod sig uddanne og fik gode jobs, ja nogle fik endda strålende karrierer og gjorde på den måde al tale om forspildte kvindeliv til skamme. Men naturligvis var mange kvinder henvist til at klare sig i elendigt betalte jobs, for det var jo ikke meningen, at kvinders arbejde skulle være permanent. Det var bare noget, der skulle vare, indtil kvinderne blev gift. Derfor var det ikke nødvendigt at give kvinder en ordentlig løn eller ordentlige arbejdsforhold, mente mange arbejdsgivere.

Men man kan sige, at mange af disse “overflødige” kvinder banede vejen for senere tiders kvindefrigørelse og ligeberettigelse. Deres protest over at blive betragtet som overflødige, blot fordi de ikke havde mulighed for at blive vedhæng til en mand, ændrede for altid den generelle opfattelse af mænds og kvinders roller, evner og muligheder i samfundet.

Nu var det selvfølgelig ikke den samme situation her i Danmark i kraft af, at landet ikke var med i første verdenskrig, men vi er da klart påvirkede af det samlede tankegods fra vores del af verden, og derfor mener jeg også, at danske kvinder skylder “the surplus women” nogle af de goder og fremskridt, vi trods alt har opnået.

Ældre indlæg »