Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. december, 2009

Mine 3 x 7

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , , , , — admin @ 17:55

Ellen, a.k.a. Mommer har sendt denne udfordring i min retning. Jeg må sige, at jeg ikke er ret god til sådan nogle ting. Hvis jeg først skal til at grave op i hver kategori, så kommer der enten ingenting frem, eller også mange flere end tre. Men lad os nu se, hvordan det kan komme til at gå:

Tre ting, jeg husker, som var det i går. . .

  • Vores bryllupsdag, 26/10-1998. Der var ingen, udover folkene på borgmesterkontoret, der vidste noget. Der var hverken blomster, ring eller fest, men alligevel var det helt specielt. Når jeg her vover at påstå, at jeg husker det, som det var i går, så er det ikke ensbetydende med, at jeg aldrig glemmer min bryllupsdag. Det har jeg faktisk præsteret flere gange!
  • Da vi var i British Columbia i år 2000. Sjovt nok er det som om, jeg nyder minderne om rejsen mere, end jeg nød rejsen selv. Jeg er ikke god til at rejse, savner hurtigt mine ting og mine vante omgivelser og har det ikke godt med at vente i timevis i lufthavne eller andre af de små eller store overraskelser, nærmest enhver rejse byder på. Men når jeg vel er kommet hjem igen, kan jeg sagtens sætte pris på de mange indtryk, jeg har fået undervejs.
  • Da jeg var til min første mands (samlevers) begravelse i 2001. Jeg havde ikke set ham i over 10 år og troede egentlig, at jeg følelsesmæssigt havde afsluttet den historie. Men først, da han var død, turde jeg indrømme over for mig selv, at han faktisk havde mange gode sider, og at der var gode grunde til, at vi i sin tid fandt sammen, forstå det, hvem der kan.

Tre ting, jeg ikke kan lide . . .

  • Når utidig geskæftighed skal gøre det ud for effektivitet.
  • Når personlig uformuenhed skal gives udtryk i kontroltrang over for andre.
  • Når folk parkerer deres holdninger og moral hos Dansk Folkeparti.

Tre ting, jeg kan lide . . .

  • Katte
  • Elektroniske gadgets af enhver beskrivelse
  • Bøger

Tre sange, jeg hører . . .

  • Blomsterduetten fra Leo Delibes’ Lakmè, den er jeg faktisk så vild med, at jeg har lavet den som ringetone på min telefon for tiden. Desværre kan jeg ikke selv synge, men hvis jeg får noget at skulle have sagt om, hvilke evner, jeg skal have i et evt. næste liv (jeg regner chancerne for begge dele for minimale), så kunne jeg godt tænke mig at kunne synge som Anna Netrebko.
  • Preludio no. 1 af Heitor Villa-Lobos. Jeg har en gang kunnet den, og mange andre stykker, udenad. Desværre kunne jeg ikke få det til at lyde særlig godt. Men det var sjovt at lære klassisk guitar. Efter 8 år på musikskole syntes jeg ikke rigtig, at jeg gjorde fremskridt, så jeg stoppede. Nu er præludiet jo ikke nogen sang, men det er dog et musikstykke, så jeg siger, at det gælder!
  • Når jeg bli’r gammel af og med Gnags. Jeg kunne godt lide den, da den kom frem, og jeg synes stadig, den holder.

Tre tv-udsendelser, jeg følger med i . . .
Følger med og følger med, det gør jeg ikke sådan rigtig. Men jeg kan godt lide f.eks.

  • Poirot
  • Miss Marple
  • Foyle’s War

Tre blogs, som besøges dagligt . . .
Jeg har en liste så lang, og jeg besøger dem alle hver dag, hvor jeg er i stand til at bruge armene. Der er ingen grund til at fremhæve nogen frem for andre.
Tre bloggere, som skal udfordres . . .
Her har jeg også tænkt mig at snyde. Dels har denne leg vist været rundt i store dele af blogland, dels er det ikke nemt at vælge nogen ud frem for andre. Så vi gør følgende:
Hvis du føler dig tiltalt af konceptet med 3 x 7, så kan du hermed regne dig for udfordret!

12. september, 2009

Vildt mærkeligt

Filed under: Indlæg — Tags:, , , , — admin @ 13:24

I går kom vi også, ikke helt tilfældigt, forbi det husmandssted, nu nedlagte, der var mit barndomshjem. For 40 år siden blev det solgt til mennesker, der siden har brugt det som sommerhus. Der var folk på gårdspladsen, så jeg bad om lov til at tage et par billeder af huset. Det fik jeg lov til, og var også så heldig at blive inviteret indenfor. Udefra ligner huset sig selv, som jeg husker det.

Indvendig er det derimod helt lavet om. Alt er meget smukt og smagfuldt lavet, og det er meget forskelligt fra, hvad jeg husker. Alligevel, og det er her, det vildt mærkelige kommer ind, kunne jeg lige pludselig huske, hvor kakkelovnen stod, før vi fik centralvarme, og at vi havde et tørrestativ af træ oven over kakkelovnen, hvor min mor tørrede bleer om vinteren, og en hel masse andre detaljer om, hvordan huset var indrettet, og hvordan vi havde det der.

De “nye” ejere har lavet det meste af stalden om til en flot, højloftet stue med synlige bjælker, så den del af huset lignede i hvert fald ikke sig selv.

Til salg

Stedet vil blive sat til salg i den nærmeste fremtid. Udbudsprisen vil være ca. 40 x det, mine forældre fik for det i 1970. Det må da siges at være en rimeligt god investering? Men der er som sagt også ofret rigtig meget på det. Man må håbe, at de har haft glæde af stedet i de 40 år. Det synes jeg nu nok egentlig, det tydede på. Ellers ville man vel heller ikke have gjort så meget ud af det eller beholdt det så længe!

11. september, 2009

Stråtækt var den ikke …

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 20:00

Næh, det var den ikke, og det er den stadig ikke, min barndoms første skole. Der er for det første ikke skole mere, det har der ikke været siden 1961 eller var det måske 62?- For det andet er det vel ikke i taget, lærdommen sidder. Jeg var på en måde med til at lukke den skole, idet jeg gik i anden klasse – eller andet skoleår – da den lukkede, læreren gik på pension og alle ungerne blev flyttet på centralskole. Det har jeg skrevet om på-let-dansk andetsteds, hvis nogen ellers skulle være interesserede. På den adresse har jeg også berettet lidt om mine meritter i dette lidet agtværdige lærdomsinstitut, samt lidt om, hvordan der egentlig var i den sorte, toklassede skole.

Men i dag kom vi altså forbi, og da ejeren har været så venlig at fælde en hel del af de træer, der ellers i mange år har skygget for bygningen, syntes jeg, at tiden var inde til at tage et billede:
Nr. Rubjerg gl. skole

Bygningen ligner sig selv ude fra, bortset fra, at den er i betydeligt bedre stand nu, end den var den gang. Så mener jeg også at huske, at vinduer og døre var grønne og ikke hvide, men bortset fra det …

Der, hvor toiletterne var, er der i dag et værksted, hvor der drejes unika-skåle af trærødder, bl.a. Der er også en lille butik, hvor man kan købe træskålene og nogle andre, lokalt fremstillede ting. Der var keramik, patchwork og akvareller.

Alt i alt synes jeg, at der var en betydeligt bedre stemning der i dag, end den gang jeg gik der. Spøgelser kan åbenbart fordrives!

På højkant

7. januar, 2009

Minder

Filed under: Indlæg — Tags:, , — admin @ 15:13

Hvis folk vidste, hvor stort og uudsletteligt et indtryk en tilfældig handling eller et uoverlagt ord kan gøre på et lille barn, så ville de tænke sig noget mere om. Eller ville de? Sandheden er måske snarere, at vi alle har været udsat for mere eller mindre traumatiserende oplevelser gennem vores opvækst, og at det slet ikke har gjort os mere hensynsfulde, måske snarere mere hårdhudede for ikke at sige afstumpede.

Hvis man f.eks. bliver bedt om at associere frit over ordet “skole”, så får minderne frit løb. Man kan straks hensætte sig til, hvordan det var at starte i første klasse. Hvad man følte, da døren lukkede sig efter mor eller far. Hvordan det føltes, da de der mærkelige flueben i bøgerne pludselig formede sig til ord, der gav mening, og som nogle gange formede sig til historier, som man næsten kunne “flytte ind i” og blive væk fra omverdenen. Eller senere, hvordan man baksede med integralregning, og endelig fik lært beviserne udenad, men stadig ikke fattede/fatter en meter.

Ikke så få mennesker forbinder ordet “skole” med angst. Det kan både være angst på det fysiske plan, man er bange for en lærer, der smækker øretæver, selv om det her i landet har været forbudt i henved 50 år, samt at man er bange for at blive hørt i noget, man ikke kan og dermed blive udsat for lærerens vrede og klassekammeraternes latterliggørelse. Hvem har ikke prøvet at have gentagne mareridt om at være til eksamen i noget, man ikke havde haft mulighed for at forberede sig på?

For nogle af os er der så sket det, at vi er flyttet over på den anden side af katederet, rent bortset fra, at man ikke bruger katedere ret meget mere. Her kan vi så blive konfronteret med kursisters/elevers traumer og fordomme om skolegang og komme til at bakse med dem, før en egentlig læring kan finde sted. Dette gælder ikke mindst, når man er så heldig at arbejde med udenlandske kursister, der er kommet her til landet for at slå sig ned og integrere sig. Her kan man træffe kursister, der har en meget disciplinær og streng skole i bagagen, og som derfor skal vænne sig til, hvordan vi gør tingene her.

Jeg er også blevet klar over, at vi ikke behøver at bevæge os til såkaldte tredjeverdenslande for at finde skolesystemer, der er væsentlig anderledes end det danske.