Dette indlæg skal ikke handle om, hvad der eventuelt er ved at pible op i haven, for det, der evt. er, er meget mindre end de større og mindre uhumskheder, der også dukker frem. Der er altså ikke tale om noget, der tåler at blive fotograferet!

Nej, jagten gik udenfor byen. Først gik det ikke særlig godt:

Sne, sne og atter sne, så langt øjet rækker.

Vanen tro trak vi ud til kysten, og her gik det straks bedre:

Den mark har næsten ingen sne, men hvis man så vender sig og kigger den anden vej, er udhusene ved siden af Vennebjerg Mølle stadig helt begravet i sne:

Møllen selv har det ikke for godt. Den har mistet en vinge, og jeg håber da, at nogen har tænkt sig at få den ordnet, for det ser galt ud:

Nu, vi var kommet så langt, så måtte vi også lige ud til Maarup Kirke. Det er et sted, jeg kommer flere gange om året. Det er ikke ens to gange i træk. Der er lavet en afspærring nu, så man ikke kan komme ud til kanten. Dvs. selvfølgelig kan man det, men jeg vælger at tro på dem, der siger, at der er risiko for nedstyrtning, så jeg skulle ikke nyde noget:

Det meget forblæste og meget fotograferede gravsted med et helt skævt træ er der stadig:

Et andet af gravstederne med stakit er der derimod ikke meget tilbage af. Hvis det var fiskere, der var begravet der, er de vist taget til havs igen, hvilket vel egentlig er meget apropos:

Endelig glædede det mig at se, at Skov og Naturstyrelsen har taget sig sammen til at flytte ankeret fra “The Crescent” til en plads, hvor man kan se det ordentligt, og hvor det tager sig bedre ud end på den første, midlertidige placering, som bare var på marken ved siden af:

Nå, men det var foråret, jeg kom fra. Jo, det er vel på vej, men der var nu ikke engang lunt ude, selv om solen skinnede.

Flere billeder: