Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. december 2016

Guld hedder “Sona” på hindi

Filed under: Blandet,Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 3:37

031216
Da guld hedder “sona” på hindi, ligger det måske lige for, at dette HMT-ur skal hedde Sona. Men kun næsten lige for. Uret er jo ikke af guld, men bare guldfarvet. Eller skinnende gult, om man vil, for jeg tvivler stærkt på, at der har været råd til rigtig guld i fremstillingsprocessen. Selv en meget ringe mængde ville stjæle en stor del af udsalgsprisen på ca. 30 dollars. Min bedstemor sagde mange ting, bl.a. “Det er ikke alt, der glimrer, der er guld”. Man kan også se sådan på det, at der er to ting, visse mennesker roder sammen, rent sprogligt. Det ene er adjektivet “gul” og det andet er substantivet “guld”, som vist nok kan bruges adjektivisk, men for ikke at træde nogen over tæerne, plejer jeg at sige guldfarvet. Det guld, der sidder på moderne ure er tyndere end en gang maling ville være. Processen kaldes PVD = physical vapour deposition. Der er altså tale om et tyndt lag damp, der aflejres på uret. Dette lag kan i øvrigt have alle mulige farver, man er ikke begrænset til at lave guldfarve. Ved ældre ure kan der godt være tale om et meget tykkere lag guld, især på de russiske ure. Der i tresserne og 70erne benyttede de en helt anden teknik, eller faktisk to teknikker, rolled gold og gold filled. Disse to blev markedsført i Danmark under betegnelsen gulddublé.

Jeg har købt mit Sona fra nyt af, men det har et design, der ligner mine russiske vintageure en hel del. Det er i øvrigt imponerende, at man har kunnet lave et så billigt mekanisk ur der er så tyndt.

Når man sådan sidder og skriver blogindlæg på en gammel Windowstablet, fordi man er søvnløs, det er midt om natten og iPad skal have lov at blive tanket ordentligt op en gang i mellem, så går det jo op for en, at man ikke har adgang til sine tegninger, I ved, de der pinlige trolde, for de ligger på et par andre maskiner, og selv om jeg er vågen, gider jeg ikke fyre op under dem, og jeg gider slet ikke skanne. Jeg er ret sikker på, at det må være ulovligt at skanne midt om natten. Hvis det ikke er, så burde det være det. Men heldigvis uploadede jeg lige en enkelt trold ekstra til bloggen forleden dag. Hun kan så blive brugt i dette indlæg:
Bubblehead
Jo, altså når man blogger fra den tredjesværeste dingenot, så bliver det sikkert så fuldt af fejl og mangler, at jeg skal bruge tid i morgen på at rette fejl. Nå, det tager jeg med.

Og hvorfor kan jeg så ikke sove? Jo, jeg har oplevet synkebesvær ved fast føde i et stykke tid. Det kan være noget ufarligt, men med min historik kan man ikke fortænke mig i at være bange for, at det den skide kræft, der kan være kommet tilbage. Heldigvis har jeg to kontakter med systemet i de to kommende uger, så må vi se, hvad de kloge mener om sagen.

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.

22. november 2014

På en skala fra 1 til 5 …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:41

Hvor tilfreds er du så? De fleste er sikkert kommet ud for den slags enqueter på nettet efter et køb eller bare sådan i al almindelighed, fordi det er blevet så rasendes interessant, hvad alle vi “pengestærke” forbrugere mener om alt muligt.

Således blev jeg også selv interviewet af en spirrevip af en ung kvinde med en Ipad i bussen på vej hjem forleden dag. Det var såmænd meget skånsomt; hun tolkede selv mine pauser i svarene … Hun kunne så desværre ikke gøre noget ved min manglende bybus fra forleden. Dels, fordi det i al almindelighed er svært at reparere på fortiden (det turde være indlysende, men når man ret betænker, hvor mange mennesker dette ikke er gået op for endnu, finder jeg det relevant lige at nævne det igen …), dels fordi hun altså kun havde: På en skala fra 1 – 5 og ingen kommentarfelter. Det er ikke alle facetter af NT, jeg er helt tilfreds med, men omvendt vil jeg sige, at NT er bedre end sit rygte. Bl.a. fortjener de fleste chauffører stor ros for deres måde at være på, og ikke mindst for deres måde at køre bussen på.

Da jeg var kommet hjem, lå der et brev fra Region Nordjylland. Jeg lod det ligge nogle timer, idet jeg ikke er vant til noget behageligt fra den kant. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om endnu en screening, som jeg ville skulle gemme mig for. Hvad siger du? – Kan jeg allerede høre dig tænke, MEN det er sådan, at jeg ikke går til screeninger i disse tider. Jeg vil ikke have udstedt flere dødsdomme eller noget der ligner i meget lang tid, om nogensinde igen. I hvert fald vil jeg ikke have en så invasiv behandling mod cancer igen, som jeg allerede har fået. Hvis den samme slags cancer skulle komme tilbage, er det jo så heller ikke en mulighed. Men selv om man har haft cancer et sted, er det jo desværre ikke en garanti for, at det ikke også opstår i andre dele af ens korpus. Der er det så, at jeg har meddelt gennem de seneste år, at jeg ikke deltager i screeninger for brystkræft og livmoderhalskræft. Selv efter, at jeg har forklaret hvorfor, synes de fleste mennesker at mene, at det er dybt uansvarligt, men jeg lader den ligge her, idet det jo er mit liv, og jeg er tæt på at have så mange bi- og følgevirkninger af min første cancer, at jeg dårligt kan forestille mig, at det vil være en fordel at overleve evt. følgende, hvis sådan nogle skulle opstå.

Nu var Regionen så ude i et helt andet ærinde, viste det sig. Det var et skema med en række spørgsmål, der skulle besvares efter devisen: På en skala fra 1-5 osv. etc. … Der var også et enkelt kommentarfelt eller tre. Årsagen til, at jeg skulle have det skema nu, er at mit forløb på ambulatoriet er “afsluttet“.
Skema
Jeg har haft skemaet liggende her i nogle dage, men i betragtning af, hvordan mit forløb med kontroller, der ikke var kontroller, ikke-eksisterende eller alt for forsinket rehabilitering mm. har været, er det blevet til, at jeg ikke har udfyldt skemaet. Jeg har fundet et tomt sted på skemaet og skrevet følgende:”Jeg er så træt af ambulatoriet, at jeg ikke orker jeres skemaer. På ambulatoriet gik næsten alt, hvad der kunne gå galt, galt. På den baggrund er jeg meget tilfreds med, at forløbet er afkortet til to år”. Put that in your pipe and smoke it!

Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Man har næsten ikke tabt hverken sit gode humør, sin galgenhumor eller sin efterhånden noget forkølede tro på det gode i menneskene …

Ældre indlæg »