Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. november 2014

Til stranden

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 9:53

Jeg ville gerne til stranden.
En gang mere.
I dag.

1. november 2014

Ked af det

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 8:27

Fordi jeg er ensom. Født ensom, skal dø ensom og være ensom en stor del af den mellemliggende tid. Har måske først fundet ud af det for nylig, og måske er det vitterligt et livsvilkår. I hvert fald for os, der ikke har en direkte linje opadtil. Når de, der er nærmest, ikke kan bryde min ensomhed, er det nok fordi, de er frosset fast i deres egen. Mere grund til at være ked af det. Jeg havde ikke troet, at det skulle gå sådan her, livet. Det blev sq ikke lige, som jeg havde tænkt mig. Andre vil sikkert kunne pege på ting, der bør have været fyrtårn af glæde og lykke i mit liv. Selv kan jeg hverken se eller huske dem. Ked af det er jeg også, fordi der er meget mindre tid tilbage. Der er meget mindre plads til mit håb.

Vred

Over, at jeg snart skal dø. Over, at jeg måske ikke en gang opnår at få blot nogle få år, hvor jeg kan disponere over min egen tid uden at være til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke vil have mig. Under nogen omstændigheder.

Træt af

  • at skulle leve denne løgn, at jeg forbereder mig på at blive klar til at ”træde ind på arbejdsmarkedet”. Det er fint for mig at være i virksomhedspraktik, fordi jeg laver noget, der giver mening. Selv om det ikke er et lønnet arbejde
  • at være blevet sat af ”det seriøse spor” af manipulerende mennesker, sygdom og alder. Inden i mit hoved er jeg ca. 32! Husk lige det, selv om min korttidshukommelse er blevet meget dårlig. Det er jeg fandeme også træt af
  • at have betalt en enorm pris for at have fået kræft!

Frustreret over

at være født i 1954. Havde jeg nu været født i 1953, ville min overførselsindkomst ikke have været betinget af, at jeg skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke vil have mig. Jeg ville kunne have brugt mine ressourcer på:

  • at skabe orden i min personlige sfære
  • i den nyskabte orden at udfolde mig kreativt
  • at udfolde mig kreativt, som jeg kunne en gang

Bange for

at jeg ikke når frem til den dag, hvor jeg kan disponere over mit eget liv uden at skulle bekymre mig om udkommet. At jeg ikke får set det, jeg ville.

30. oktober 2014

En afkortet pakke

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:22

Så var det atter blevet tid til et kontrolbesøg hos lægerne i Aalborg. Det forløb aldeles uden blodsudgydelse, også denne gang. Men jeg blev fortalt, at den operation, jeg fik, tidligere indgik i et pakkeforløb på 5 år med to årlige kontroller. Disse pakkeforløb er over hele landet blevet kortet ned til to år p. gr. af en politisk beslutning. Det er godt to år siden, jeg blev opereret, så det skulle vise sig at være sidste gang!

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg ikke har været begejstret for mine check-ups hele vejen igennem. Dels, at man blev udsat for en læge, der ikke kunne skrive det i journalen, vi havde talt om og efterfølgende ikke ville indrømme sin fejl. Dels det, at jeg bad om at blive fri for at møde ham igen, og så alligevel kommer til at møde ham ville vel være nok til, at jeg ikke kan beskrive disse kontroller som en succesoplevelse. Dagens læge kan jeg aldrig mindes at have set før, ligesom jeg heller ikke kendte ham, jeg snakkede med sidste gang, og det sagde jeg til ham. Han mente nu nok, at vi måtte være stødt på hinanden en eller anden gang i forløbet … Skal ikke kunne sige det. Jeg var jo bedøvet en stor del af tiden.

Så denne nedskæring er jeg ikke specielt utilfreds med. Jeg håber bare ikke, det kommer til at skade nogle andre, der har haft en bedre oplevelse ved at gå til kontrol.

Men ellers fint nok. Jeg er sq også træt af sygehuse, læger og alt, hvad dertil hører. Er også træt af sygdom, kræft især, men også al mulig anden sygelighed. Der er også andet, jeg er træt af, så måske er jeg i virkeligheden bare træt!

Stik mig lige et medikament, en eller anden, så jeg bliver frisk som en havørn og fuld af tillid til mig selv og fremtiden! Et middel mod indbygget forældelse og anden værdiløshed …

« Nyere indlægÆldre indlæg »