Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. marts 2018

Netflix

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 16:01

Vi har jo investeret i denne streamingtjeneste, og vi er da også glade for den, fordi der er mange interessante film og serier der. Men der er altså også plads til forbedringer:

  • Menuerne lader meget tilbage at ønske. Når man en gang har set lidt på noget og konstateret, at man ikke gider se det, burde det være muligt at fjerne dette emne fra diverse lister, så man ikke skal vade igennem det samme skidt igen og igen.
  • De oversætter de fleste titler på film og serier til dansk. Fint nok, men så burde de altså også skrive, hvilket sprog filmen eller serien er på. Jeg gider simpelthen næsten aldrig se noget, hvor jeg er afhængig af undertekster. Jeg sidder nemlig ikke med øjnene klistret til skærmen 100% af tiden. Der skal også strikkes, snakkes med kat, eller noget andet samtidig. Derfor er japanske serier ikke noget for mig. Ej heller sydamerikanske “telenovelas”. Faktisk ville jeg gerne bede om en indstilling, så jeg kunne sortere sådan noget fra på forhånd. Mine ører forstår det ikke.
  • Jeg er heller ikke spor tilfreds med Netflix’ ratingsystem. Hvis jeg kun har set et minut af en film, så skal de altså ikke tilbyde mig andre film på baggrund af det. Der er tale om et fravalg, når man ikke ser noget til ende. Desuden er deres procentvise anbefalinger helt ude i hampen. Der findes bedre algoritmer for den slags. Hvis Google kan finde ud af sende ur-reklamer til mig i ugevis, bare jeg har tænkt på et ur, så burde Netflix’ anbefalinger altså kunne laves mere relevante. Hvad med at lade brugerne manuelt rate det, de har set? Oops, sådan var det en gang. Hvorfor hulen er man så gået væk fra det system?

5. marts 2018

En ny runde

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:45

Et stykke tid har jeg tænkt på at sparke gang i bloggen igen. For min egen skyld, helt og aldeles. Jeg bruger nemlig tit at læse noget i den, som jeg skrev for år tilbage, og det lærer jeg næsten altid noget af. Men hvis jeg holder helt op med at skrive, er det jo slut med den fornøjelse, før eller senere.

Når jeg ikke har kunnet komme i gang igen, har det vel været, fordi jeg ikke syntes, jeg havde noget at fortælle. Det er der udfordringen ligger, åbenbart. At finde noget i min heldigvis meget udramatiske tilværelse, som jeg kan transformere “op” til at synes, at det er værd at læse om nogle måneder eller år.

I dag en pudsig oplevelse fra det virkelige liv: En gang imellem, således også i dag, stod jeg op på min badevægt og kunne se, at jeg havde tabt 5 kg. Det er ikke noget, der får mig til at skrige “jubii”, for jeg har lægerne på nakken, når det sker. Åh, forresten, giv mig lige et virtuelt spark, hvis jeg tværer mere i sygdom og alt det. Jeg er virkelig så træt af, at jeg bliver ved med at gøre det. Det må alle andre også være. Nå, men tilbage til “vægttabet”. Jeg kunne ikke rigtig forstå det. Syntes ikke, jeg kunne mærke det på tøjet, eller at jeg havde spist mindre, end jeg plejer. Så jeg foretog en kontrolvejning på mandens vægt, og den viste også den vægt, jeg havde forventet. Tilbage til min egen badevægt for at forsøge at regne ud, hvorfor den er begyndt at lyve for mig. Idet jeg løftede den op, løstes mysteriet: Der lå en tøjklemme inde under den. Hvordan tøjklemmen er kommet derind, er ikke nemt at vide. Det må være kattenes værk. Men i hvert fald var problemet løst og maskineriet virker igen, som det skal

20. oktober 2017

Blandede bolcher

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 11:32

Hvor er det nederen, at man ikke kan se live tv på DR’s app på et Android-TV. Jeg lod mig overtale til, at Android var det rigtige smart-tv at vælge, når man ikke har tv-pakker. (Det har jeg så lidt alligevel, idet jeg stadig har TV2play og er brudt sammen og har fået Netflix, og begge ting fungerer på Androiden, men alligevel).

Sproglig brok

Jeg er helt med på, at mange af de mennesker, der skriver på de sociale medier, ikke ville have været blandt det skrivende folk før de sociale medier, og at vi derfor oplever flere og flere alternative måder at skrive på. At det skriftlige medium demokratiseres, kan jeg ikke blive fornærmet over, og jeg har lovet mig selv ikke mere at være en sur kælling over de sædvanlige fejl, man ser hele tiden. Men, men, men … Derfor kan man jo godt undre sig ind i mellem. Hvad er det fx for noget med “for” og “får”? Det virker virkelig forstyrrende på læsningen, når folk ikke kan kende forskel på de to. Fx kan nogen finde på at skrive: “Jeg for ikke §34 mere”. WTF? Nå, når man har genlæst, går det jo op for en, hvad der menes. Så skal det være: “Far, får får får?” Eller: “Far, for for for?”.

Ligeledes var jeg ved at kløjes i sætningen “Jeg er ikke forsøger”. Først tænker man: “Kære ven, hvis du ikke en gang forsøger, kan du vel ikke forvente (skulle det have været fårvente?) at opnå alverden, og hvad vil du med det “er” i sætningen? Men igen, efter fornyede studier af konteksten, går det op for en, at der menes “forsørger”. Hverken for/får eller forsøger/forsørger-problematikken er enlige svaler. De er begge hentet i FaceBook-grupper med folk, der har det svært på reducerede offentlige ydelser, og jeg har mere end en gang tænkt, at noget af den bedste hjælp, man ville kunne give disse mennesker, ville være at sende dem i skole, så der kunne rettes op på de svigt, de helt åbenbart har været udsat for fra Folkeskolens side.

Håber ikke, det blev for mavesurt, men jeg kan altså virkelig godt se et kæmpeproblem i at skulle skaffe arbejde eller uddannelse til mennesker, der ikke behersker deres eget sprog på det mest rudimentære plan. Selvfølgelig har de fleste af dem myriader af andre problemer, men det der med skriftsproget måtte man for pokker da kunne gøre noget ved! De kan vel ikke være hamrende ordblinde alle sammen.

Dovenskab

Denne blog opdateres yderst sjældent efterhånden. De fleste dage har jeg ikke nogen lyst til at ytre mig, hverken offentligt eller privat om noget som helst, og så må det vel bare være sådan. Det skal nok være en lettelse for nogen. Jeg har ikke selv nogen forklaring på fænomenet, udover at jeg jo ikke kommer meget ud mere og dermed ikke oplever så meget. Jeg er nok begyndt at tænke, at det er mindre interessant, hvad der foregår på indersiden af min hovedskal, og jeg gider ikke ret tit kommentere på det, jeg ser i fjernsynet. Men jeg lover ikke, at det ikke vil forekomme af og til.

« Nyere indlægÆldre indlæg »