Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. juli 2013

Fra Mattæus, kap. 6

Filed under: — Henny Stewart @ 12:41

v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?

v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?

v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke.

v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.

v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?

v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?

v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.

v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

2 Comments »

  1. Sikke megen livsvisdom, der (også) er i den der bog!
    “Livets sande værdier” og “sådan undgår du stress” samt kernen i “Mindfulnes” bliver lige beskrevet her!
    Ærgerligt, at den (Bogen) er så umoderne

    Comment by Susanne Lund Kristensen — 13. august 2015 @ 18:47

  2. De bedste af teksterne er jo skrevet af nogle meget vise mennesker! 🙂

    Comment by Henny Stewart — 13. august 2015 @ 19:13

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment