Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. februar 2017

Godt, man ikke skal leve af det!

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 17:19

Bloggeriet, altså. Så kunne der godt nok opstå smalhals her i huset. Det er sjovt nok, for i perioder, som man vil have bemærket, kan jeg ganske udmærket kværne et eller flere daglige blogindlæg ud, uden i øvrigt at have noget særligt at fortælle. I andre perioder gider jeg ikke. Det har ikke nogen særlig sammenhæng med, om der foregår eller ikke foregår noget interessant i min tilværelse.

Principielt er hver dag, hvor man vågner op og husker at blive ved med at trække vejret – dette er meget vigtigt – at betragte som en ekstragevinst, specielt for sådan en som mig, der i år passerer 5-årsdagen for min kræftdiagnose. Men gevinst eller ej, så er humøret ikke lige højt hver dag, og der er masser af faktorer, der kan skrue ned for humøret, hvis man ellers tillader dem det.

Ellers har jeg ikke det helt store at fortælle. Jeg har købt ny PC. Jeg går ud fra, at I alle kan se de fine, flunkende nye bogstaver, der kommer ud af sådan et dyr? Nå, ikke. Ja, det var lidt af en skuffelse. Det var ikke fordi jeg egentlig havde voldsomt meget brug for en ny PC, men jeg syntes, at jeg trængte til lidt indkøbsterapi. Selv om denne maskine har været langt mindre irriterende at få gang i end andre, jeg har haft, har jeg alligevel fortrudt indkøbet lidt. Det er jo lidt fjollet at bruge penge på ting, der ikke er nødvendige, og dog skal man iflg. Piet Hein huske på, “at det ikke er nok at ærgre andre, man skal også huske at glæde sig selv”. Det var det, jeg forsøgte på. Når maskinen var langt mindre irriterende at komme i gang med, var det fordi den ikke havde alt muligt overflødigt skrammel præinstalleret. Det glæder mig, at visse producenter er begyndt at lytte til kritikken af, at helt nye maskiner nærmest skulle “i bad”, inden man kunne begynde at bruge dem.

Jeg havde overvejet, om min næste laptop skulle være en MacBook. Det blev den så ikke. Jeg er glad for min iPad, meget glad, og når den en gang står af, køber jeg nok en ny. Jeg er også glad for min iPhone, men dér kunne meget mindre altså godt gøre det, så jeg tror ikke min næste telefon skal være af det mærke. Jeg bilder mig ind, at jeg er nødt til at have en Windowsmaskine. Der er nogle grafikprogrammer, jeg har brugt siden Ruder Konge var knægt, og det er altså Windowsprogrammer.

20. januar 2017

Ombestemte mig, midlertidigt

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 22:42

I flere uger har jeg jo forsøgt at filtrere Trump ud af de nyheder, jeg beskæftiger mig med. Jeg kan rent ud sagt få det fysisk dårligt bare ved at se et billede af ham. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde et filter til FaceBook, der udelukker ham. Jeg kigger ikke så meget på Twitter, at det gør noget og er egentlig temmelig dårlig til at navigere der. Men på Twitter skal man i det mindste vælge de personer til, som man vil læse.

Den logiske konsekvens af ovenstående ville selvfølgelig være, at jeg holdt mig langt væk fra medier i dag. Men sådan kom det ikke til at gå. Jeg så faktisk det meste af det ud fra en betragtning om, at hvis Hillary Clinton og Obamaerne kan holde til at deltage i det cirkus, så kan jeg vel også holde til at se det i flimmerkassen. Der var så heller ikke ret mange alternativer, hvis jeg ville se TV. Da jeg må nøjes med DR (næsten), var der “inauguration” over hele linjen. Desuden er det nok alligevel bedre at holde øje med ham, uanset hvor meget kvalme, det måtte give anledning til, end at forsøge at gemme sig. Det er næsten de samme argumenter, jeg som regel går med til slut, når det gælder sygdom. Det er bedre at vide besked, selv om den besked er noget skidt.

En af tilskuerne til cirkusset skal have sagt, at man ikke skal høre efter, hvad Trump siger, men føle, hvad han mener. Farlig strategi. Jeg må sige, at jeg følte mig hensat til mellemkrigstiden, som jeg naturligvis ikke har oplevet, under hans tale. Et isoleret og egoistisk Amerika er, hvad han ønsker sig. Beskæftigelsesarbejder for milliarder. En vis tysker fik også bygget en del veje, samtidig med, at han byggede lejre til dem, der skulle sorteres fra. Der var også ekkoer fra Peron og Evita Peron. Der manglede næsten bare, at han kaldte sine vælgere “descamisados” – skjorteløse og fik den enigmatiske Melania til at uddele skjorter på stedet.

Det ligger mig fjernt at ønske død over nogen, men jeg synes faktisk ikke, man kan fortænkes i at ønske, at hans alder og helbred indhenter ham, inden han får smadret verden helt. Det er yderst tankevækkende, for ikke at sige urovækkende, at al omtale af klimaforandringer allerede er fjernet fra det Hvide Hus’ hjemmeside. At begynde at svine miljøet for fuldt tryk uden tanke for konsekvenserne er den lidt langsommere form for at smadre verden. Den noget hurtigere ligger i de koder, han allerede har fået betroet, der gør det muligt for ham at bruge atombomber nærmest hvorsomhelst i hele verden.

Dette blev et sort indlæg. Jeg, og mange andre i og uden for USA er bange. Med god grund. Be afraid, be very afraid. Det er meget svært at se en redningsplanke nogen steder i denne situation.

Humøret i dag er sort. I morgen vil jeg nok begynde at filtrere USA og Trump ud af mine feeds igen og prøve at fokusere på noget i nærheden, noget jeg kan finde lidt glæde og tryghed ved.

18. januar 2017

Syg, rask eller midt i mellem?

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:42

Nok har jeg været ude i at love mig selv (og andre) fortrinsvis at beskæftige mig med positive emner på denne blog, men jeg bruger den jo altså stadig til at undersøge ting for mig selv, lære om ting ved at skrive om dem, så derfor …

En stor fordel ved at være gået på efterløn er, at man ikke behøver bekymre sig om for mange sygedage i relation til arbejdsgiver, kolleger og, som det var i mit tilfælde, kursister. Men derfor kan man jo godt være træt af for mange sygedage, sådan generelt. Det føles jo ikke mere behageligt at være syg, end det hele tiden har gjort.

Jeg har stadig smerter som følge af min operation i 2012, flere når det er koldt, end når det ikke er. Iflg. de kloge skal jeg ikke regne med, at det bliver stort bedre, men man regner da lidt med det alligevel, gør man ikke? At opgive håbet om at det kan blive bedre er vist ikke noget, der blev fjernet operativt, heldigvis. Jeg får da også udleveret forskellige former for smertestillende, der kan klare det værste til de fleste tider. Men ikke det hele, altid, hvilket ville være, hvad jeg ville vælge, hvis jeg selv kunne bestemme. Det er heller ikke uden omkostninger for resten af ens livsførelse at tage stærk smertestillende medicin, så det ville jeg da egentlig helst undgå, men det kan jeg ikke.

Dertil kommer, at smerterne – ulogisk nok – giver anledning til frygt for, om kræften er kommet tilbage. Ulogisk, fordi kræften som sådan ikke gav den slags smerter, som følgevirkningerne af operationen gør. Jeg kan selvfølgelig godt rende til min praktiserende læge og forlange skanninger og deslige, hver gang jeg oplever den frygt, men jeg er bange for, at hun ville blive alvorligt træt af mig, hvis jeg gjorde det. Det kunne jeg så vælge at være ligeglad med, men erfaringerne siger mig, at den “frikendelse”, jeg ville få ved at en skanning ikke viser noget, ikke varer ret længe, før frygten er tilbage. I det store hele gør cirkusset med henvisninger, ventetid, ventetid, ny konsultation osv. ikke ret meget godt og er dermed stort set ikke værd at bruge tid på.

« Nyere indlægÆldre indlæg »