Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. september 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: V

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 22:20

Vi er allerede nået frem til bogstav V her i tredje runde af bloglegen. Det minder mig om, at tiden går. Ubønhørligt nærmer vi os den årstid, jeg holder mindst af. Vinteren. Men nu skal vi selvfølgelig først være færdige med sensommeren, og så kommer der forhåbentlig et langt efterår, og så må vinteren gerne være et pænt stykke kortere end den forrige, vi havde af slagsen. Mindre af det kolde, hvide, der bliver lyseblåt på billeder, ville også være rart.
Vinter

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav V og evt. selv deltage i legen, skulle du tage og besøge ABC-bloggen.

4. september 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: U

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 12:51

U står i denne uge for ur her hos mig. I sommerferien afgik mit gamle ur ved døden, og da jeg ikke kan undvære et ur i hverdagen, skyndte jeg mig at købe et billigt plastik-ur i et supermarked. Meningen var, at jeg ville sondere markedet og finde et ur, som jeg virkelig gerne ville have. Det skulle være stort, så jeg kunne se hvad klokken er uden at bruge lup.

Men så satte den indre regnemaskine i gang: Det gamle ur gav jeg 6-700 kr. for den gang, tilbage i halvfemserne. Ca. hvert andet år skulle det have nyt batteri og ny rem. Denne operation kostede gerne 2-300 kr., alt afhængigt af, hvor luksuriøs remmen skulle være. Det ur, jeg købte i supermarkedet, kostede 70 kr., og der er 3 års garanti! Dog ikke på batteriet, formoder jeg. Det eneste problem med uret er, at det er lilla, og det er ikke altid, man har lyst til at have et lilla ur på. I hvert fald ikke, hvis man er mig. Nu har jeg så købt to andre ure, til 60 kr. pr. styk, og så skifter jeg mellem de tre. Så får vi se, hvornår jeg bliver træt af dem, for de er på ingen måde diskrete, nogen af dem!
Ure
Samtidig har jeg besluttet, at jeg ikke længere vil gå med ur hele tiden. Når jeg er herhjemme og har fri, skal jeg ikke nødvendigvis hele tiden hænge i en klokkestreng. Forskellige stress-symptomer begynder at stikke deres grimme hoveder frem ved for meget klokkestreng.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på, kan du besøge ABC-bloggen.

26. august 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: T

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 22:08

Høstvejr
Atter denne gang kommer turen hjem fra jobbet til at levere billeder til mit ABC-indlæg. Vi er jo kommet til T denne gang, og mit T skal stå for tørvejr, så landmanden forhåbentlig snart kan få kornet i hus.
Høstvejr
Hvis du vil se, hvad andre har fundet på, kan du jo tage og besøge ABC-bloggen!

Ældre indlæg »