Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. september 2016

På den anden side af “drøwten”

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 15:07

Drøwten var et fælles engdrag (etymologisk gæt: =”driften”; “kvægdriften”), som lå syd for det husmandssted, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom. Vi gik derned for at plukke engblommer om sommeren, og hele året kunne vi bruge “drøwten” til at lege på eller som en slags genvej hen til skolen. Jeg tror såmænd ikke, det var kortere vej, men afveksling er godt, også når man er barn.

På den anden side af “drøwten” boede der en mand, vi kan kalde ham “Olsen”. Det hed han ikke, han havde et navn, der nemt ville kunne genkendes, og han har muligvis familie, der ikke ville bryde sig om, at jeg skriver, som jeg gør.

Vi var alle sammen bange for Olsen. Mellem os børn gik der sladder om, hvad han ville gøre ved os, hvis han fangede os. Min far havde en konflikt med ham en gang. Jeg tror, det var en hegnstvist eller noget med en grøft, som de hver i sær ikke ville påtage sig ansvaret for at dræne. De råbte vist lidt af hinanden hen over den grøft.

Olsen boede alene, og hans hus så meget forfaldent ud. Det vi kunne se af det. Det lå temmelig langt fra “Drøwten”, og vi skulle ikke have noget af at nærme os huset. Vi var jo ret sikre på at komme til skade, hvis vi gjorde det. Vi havde ikke noget at have det i. Der var ingen rapporter om, at han rent faktisk havde gjort nogle børn noget.

Olsen var med andre ord ikke særlig populær, og ingen havde noget med ham at gøre. Ingen jeg kendte, i hvert fald.

Olsen var sikkert lige glad. Det håber jeg i hvert fald.

Han havde under alle omstændigheder, og helt uden at gøre noget for det, sat sig i respekt hos alle egnens unger.

19. august 2016

Medicin og egetansvar

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:28

Det er noget, jeg nok har haft en anelse om hele livet, at man har sådan et ansvar, men normalt er jeg nok indstillet på bare at tage den medicin, jeg får ordineret. Det går da også udmærket i langt de fleste tilfælde. Jeg er ikke en af de uheldige, der er allergisk over for tablethjælpestoffer, heldigvis, ellers ville jeg have været ilde stedt, specielt de sidste 4-5 år.

Jeg får nemlig rigtig mange tabletter, hver evig eneste dag. Alene mængden af de kosttilskud, jeg får, er nok til at kunne få min mavesæk til at rasle ved hastig gang. Jeg tager dem ikke, fordi jeg er helse-freak og synes, det kunne være en god idé, men fordi jeg får dem ordineret. Siden min operation i 2012 har jeg jo kun en meget lille mavesæk, og især i starten havde jeg voldsomme problemer med at spise. Jeg har stadig problemer, men jeg har til en vis grad vænnet mig til dem. Nå, men jeg har altså fået mine kosttilskud ordineret, fordi man ikke mener, jeg spiser adekvat og i hvert fald, at jeg nok ikke får det ud af maden, som jeg gerne skulle have. Det drejer sig om en Multitablet, vitamin-C, vitamin-B, vitamin-D, jern og kalk. Det havde jeg indtaget i årevis, da en ansat på apoteket gjorde mig opmærksom på, at man ikke skal tage jern og kalk samtidig, da de binder hinanden, og man derfor ikke får det ud af dem, man skulle. Godt så, jeg indrettede mig efter det. Bedre sent end aldrig. Jeg burde selv have checket det. Google kunne sikkert have fortalt mig det, ganske gratis. Eller lægerne kunne.

Jeg spiser også noget mavesyrepumpehæmmende. Det er ganske vigtigt, at jeg gør det, fordi jeg jo ikke har nogen lukkemuskel mellem mavesækken og spiserøret mere, og jeg må ikke få mavesyre op i spiserøret. Det får man kræft af. Efter et stykke tid, håber jeg det er, for det er simpelthen ikke muligt helt at undgå det. Jeg får 3 gange normal dosis af det mavesyrepumpehæmmende. Det ved jeg, for jeg har problemer med at få det udleveret på apoteket næsten hver gang. Jeg bruger jo det på en måned, som systemet fortæller dem, skal vare 3 måneder. Nu er det muligt at fortælle systemet, at denne patient ikke kører efter normaltabellen, men det indebærer at nogen i lægehuset skal ind og pille ved en indstilling i et computerprogram, som de ikke plejer at rette, så det er lidt op og ned, om de får det gjort. Præparatet er ikke noget, man på nogen måde kan have det sjovt med, så jeg har haft lidt svært ved at forstå, hvorfor der skal være sådan et drama omkring det. Nu har jeg selv tænkt mig frem til, at præparatet faktisk kan mindske mit udbytte af alt andet, jeg indtager. Det være sig mad eller medicin. Jeg har også fået bekræftet fra lægeligt hold, at det faktisk er sådan det forholder sig, idet mindre mavesyre betyder mindre effektiv nedbrydning af maden, medicinen, kosttilskudet etc. Men der var ingen, der på eget initiativ fortalte mig det. Man kan formodentlig mindske denne uheldige bivirkning ved at indtage stoffet på et andet tidspunkt end maden og den anden medicin. Det er i hvert fald den metode, jeg har valgt.

Jeg får også anden medicin, mod neuropatiske smerter og mod depression. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i, at virkningen af denne medicin bliver decimeret på grund af det mavesyrepumpehæmmende. Alle tre medikamenter er jo nødvendige og ordineret med den dosis, som lægerne mener er nødvendig. Jeg savner bare en grundig orientering om, hvordan alle disse piller spiller sammen, og hvordan det er mest hensigtsmæssigt at indtage dem. Jeg kender godt interaktionsdatabasen, og den er da glimrende, fordi den fortæller ganske klart, hvad man kan krepere af at indtage samtidig, hvilket er godt at vide, men det er mere hvordan man kan leve bedst muligt med de forskellige ting, jeg gerne vil have at vide.

Nu er dette kedelige indlæg ved at være alt for langt, men lad mig lige få de kære benzodiazepiner med i redegørelsen. Det viser sig gudhjælpemig, at sådan noget som ganske almindelig kaffe mindsker virkningen af dem. Gud ved, om ret mange er klar over det? Nå, men det var så lige den sidste ting for i dag. Selv er jeg nærmest holdt op med det stads. Fra at indtage ganske høje doser af skidtet dagligt er jeg tæt på at være holdt op. Hvilket er en god ting™, ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsen har gjort det meget vanskeligt at få fat i det på lovlig vis.

Opdatering: Jeg glemte vist at konkludere på det hele: Det kan godt være, lægerne burde have et overblik over, hvad man får af medicin, og burde give en mere detajeret anvisning på, hvordan medikamenterne skal indtages. Det har de ikke altid, og det gør de næsten aldrig. Det kan godt være, lægerne burde tjekke interaktionsdatabasen, hver gang de udskriver ny medicin, især til folk som mig, der får mange forskellige slags medicin fra flere forskellige læger, men det gør de ikke. Ergo må man selv google den medicin, man får. Det er ikke sikkert, at man dør for tidligt af at leve i uvidenhed, men det er ganske givet en medvirkende faktor.

20. december 2014

Praktik i praksis

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:49

… er sørme godt nok.

Da jeg skulle i praktik, kendte jeg heldigvis stadig nogle af mine forhenværende kolleger, der kunne hjælpe mig med en praktikplads, der hvor de nu arbejder. Der startede jeg så i april måned, og har været der lige siden. Indtil sommerferien var det forrevalidering. Efter sommerferien revalidering til revalideringsydelse. I praksis ingen stor forskel. Men der var en anelse af et problem. Man kunne ikke tilbyde mig fuld tid, og det har jeg brug for, hvis A-kassen skal acceptere mig som stående til rådighed for et arbejdsmarked, der i teorien er helt vildt efter at ansætte mig, og det skal A-kassen jo på et tidspunkt, så jeg dels kan modtage dagpenge, dels søge efterløn, når den tid kommer.

Nu er det sådan, at der er aktivering mandag og tirsdag for stort set den samme gruppe kursister, som jeg hjælper med at undervise onsdag, torsdag og fredag. I praksis var det faktisk overhovedet ikke svært for mig at få lov til at møve mig ind på denne mandag-tirsdags-aktivering og på den måde komme op på fuld tid. Det kommer dog først til at ske i januar, februar og marts, idet jeg fra midten af november har deltaget om tirsdagen, plus selvfølgelig deltaget i sprogundervisningen onsdag, torsdag og fredag. På den måde arbejder jeg mig op på fuld tid, forhåbentlig. Jeg forsøger at tage maven i ed, men den er ikke sådan at handskes med.

Men hvis maven ellers samarbejder er jeg teknisk set fuldt revalideret pr. 1 april. Fint nok, skulle man synes. Men når jeg har snakket med medarbejdere fra min hjemkommune, skulle man tro, at de havde været nødt til at ud til praktikkommunen med deres egne, personlige guldbarrer på en trillebør og aflevere dem for at få ordningen i stand.
Guldtransport?
Faktisk har de kun skullet sørge for at få lidt papirer i orden. Det kan, sammenlignet med hvad folk ellers skal yde for en lønindtægt, i bedste fald kun kaldes lettere arbejde. Noget andet ville være, hvis jobkonsulenter og lignende havde skullet arbejde i døgndrift for at skaffe mig en praktik. Se, det ville have været svært. Med mindre, selvfølgelig, de havde tyet til deres “default-løsninger”: Køkken, rengøring eller grønne områder. Min fornemmelse siger mig, at det er hvad deres talent og motivation i mit tilfælde ville have rakt til.

Imidlertid har mine kolleger, mig hidtil vildt fremmede mennesker og jeg selv arbejdet på at strikke en ordning sammen, så kommunens arbejde med at skaffe mig i praktik har som sagt udelukkende bestået i at udfylde og fremsende nogle fortrykte formularer.

Når det så svigter, det lille nummer med at udfylde og sende papirerne, bliver jeg sq harm. Kald det at være hysterisk, utaknemlig, arrogant – ja, lige hvad du vil. Men sådan forholder det sig!

Ældre indlæg »