Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. november 2016

Undslupne pixels

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 11:19

Stoffer
Stoffer, min bedste kat, har naturligvis også måttet stå model til et fedtfarvemaleri. Imidlertid blev det noget pullerværk, for han er cremefarvet over i det letteste pastelorange, og sådan nogle svage nuancer er slet ikke repræsenteret i den pakke farver, som i øvrigt er ved at være slut nu. Den gule er der ikke mere af, og uden den er det ret svært at blande andre farver. Nå, men dette lettere mislykkede maleri undslap og manden animerede det. Nu må den stakkels Stoffer rende rundt efter sin egen hale til tid og evighed.

Det minder mig slet ikke om noget, det der med at rende rundt efter sin egen hale. Efter at jeg er holdt op med at få månedsløn er der meget lidt af den aktivitet. Heldigvis.

Dagens ur er et vintage Citizen. Et sted i Indien har man lavet en mini-industri ud af at male skiverne op, reparere urværkerne (nogen siger med en forhammer), muligvis smække hele baduljen i en ny urkasse og sælge værket på ebay for mindre end halvandet hundrede kroner. Inklusive porto! Man advares fra mange steder mod at købe disse, men jeg må sige, at de blev lavet til at holde og de fungerer udmærket. Ingen klager herfra!
241116

3. oktober 2016

Posthus og bibliotek på en dag?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 16:46

Overskriften hentyder til en samtale, jeg havde med en ven for længe siden. Vi gjorde os lystige over en bekendt (som ikke var tilstede). Hun var arbejdsløs, og hendes tempo var så langt nede, at vi mente, at hun ikke kunne klare at gå på posthuset og biblioteket på en og samme dag. Dengang havde ingen af os prøvet den inerti, der kan falde over mennesker, der ufrivilligt er blevet taget ud af daglig drift. Det er sikkert i mange tilfælde en depression, der følger oven på den følelse af at være blevet kasseret, man kan have, når man har mistet sit arbejde. Jeg ved ikke, hvor almindeligt, det er, men jeg har da set det et par gange. Mon det er sådan noget, der giver anledning til myterne om dovne Robert? Ja, jeg ved godt, at der var en “dovne Robert” i virkeligheden, men det kan da vel ikke passe, at han har fået lov til at stigmatisere hele gruppen af arbejdsløse?

Jeg har kun været meget lidt arbejdsløs, men jeg nåede som bekendt at være sygemeldt i ret lang tid. Under sygemeldingen nåede jeg frem til at fatte, hvad det gik ud på. Der var dage, hvor det føltes, som om jeg gik rundt i et bassin med koldt vand, mens jeg var iklædt tungt, vadmelstøj fra top til tå.

Når jeg nu er ude af drift, er det jo af egen fri vilje. Jeg må indrømme, at jeg er blevet meget kritisk med, hvordan jeg laver aftaler ud af huset. Det skulle jo nødigt være lige så hårdt at være på efterløn som det er at passe et arbejde. Fx sørger jeg gerne for, at aftaler med læge, tandlæge og dyrlæge og lignende ligger over middag. Jeg gider ikke stå op kl. lort for at passe den slags. Til gengæld kommer jeg gerne ind omkring frokosttid, så jeg ikke snupper de se sene eftermiddagstider foran næsen af folk med et arbejde at passe. Der skal da også være rimelighed med galskaben.

Imidlertid var en tid med sygeplejersken sluppet igennem uden at være afstemt med de udmærkede principper ovenfor. Jeg skulle have taget blodprøver, og det skulle være fastende, så min tid lød på 8.50. Hos lægen mener de ikke, man kan være fastende, hvis man kommer ind kl. 13.30. Det kan jeg sagtens. Nu, hvor jeg er selv er herre over min tid, spiser jeg alligevel sjældent før den tid. Men selvfølgelig kan jeg godt komme op tidligt, hvis jeg absolut skal. Således også i morges. Men næppe havde jeg gjort klar til mine renselsesprocedurer, før jeg blev sk*desyg. Det fossede ud af begge ender. Jeg skal ikke gå i flere detaljer, men da det nu var, som det var, måtte jeg ringe og melde afbud. Ingen er interesseret i at få besøg af mig, når jeg har lige det symptom ud af mine senfølger, mærkeligt nok. Jeg har det heller ikke så tit mere, men selvfølgelig skal det ske, når jeg har en aftale. Ikke nok med, at jeg måtte aflyse denne aftale, det samme måtte jeg gøre med den aftale, jeg havde med lægen i næste uge for at drøfte resultaterne af blodprøven.

Nå, men det ordner sig vel alt sammen.

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.

Ældre indlæg »