Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. september 2016

Hvad motiverer mennesker?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:01

Hvad med indre motivation?
En illustration, der ikke dækker fænomenet “indre motivation”, der i virkeligheden er den eneste, der har egentlig værdi.

Spørgsmålet rejser sig for mig i disse dage, fordi det ser ud til, at regeringen og store dele af oppositionen, med andre ord det politiske establishment, har en mening om, at penge er den store motivator. Eller sult, dårlig samvittighed og stigma.

Jeg havde jo lovet mig selv ikke at lave indlæg om politik, og jeg kan godt se, at dette går til kanten eller over. Pyt, i gamle dage sagde nogle af os, at alt er politisk, og det er det jo også nok, så …

Man siger, at man beskærer de sociale ydelser for at motivere folk til at tage et arbejde, som man kan gå ned på Jobcentret og få anvist. Det sidste er nyt for mig, det tror jeg slet ikke, Jobcentrene beskæftiger sig med. Det er jo også blevet påpeget, at den største del af fx kontanthjælpsmodtagerne, slet ikke er i stand til at arbejde. Så kan de vel i princippet være så motiverede, som det skal være. Det vil altså ikke nytte at “motivere” dem mere. I øvrigt mener jeg, at det er ret uartigt, bare sådan at antage, at man ikke er motiveret for at arbejde, bare fordi man ikke har et arbejde. Der er stadig ikke arbejde nok til alle! Inden nogen skulle finde på at spørge mig, så er jeg ikke det ringeste motiveret for at arbejde, og hvis nogen skulle få idéer om at pålægge mig og andre efterlønnere motivation i form af tom brødkasse, så vil jeg mene, at det er den ringeste form for motivation af alle.

Den øvelse lugter langt mere af, at man vil begrænse kontanthjælpsmodtagernes antal med et hvert til rådighed stående middel. Med Ayn Rand lade universet skælve og ryste disse “pariaer” af sig. Desværre er dette neoliberale “tankegods” bag både den nuværende regering og store dele af den forrige.

Jeg tror ikke på, at magthaverne er uvidende om, at kontanthjælpsmodtagere ofte har børn, og at disse får en sværere barndom, hver gang man skærer i kontanthjælpen. Det er nok her, den dårlige samvittigheds motivation kommer ind i billedet. Men denne dårlige samvittighed er blot en ekstra byrde. Det virker ikke. Syge bliver ikke raske af at have dårlig samvittighed eller være sultne.

Hvis der er nogle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, og hvis der er arbejde til dem, og det er to store hvisser, skal man bare føre de to sammen. Kan det ikke lade sig gøre, skal man arbejde med motivationen, men mon dog ikke, det er en pædagogisk indsats, der ville være brug for? Det er i øvrigt ikke sikkert, at det kun er de potentielle arbejdstagere, der skal motiveres!