Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. december 2009

Lige for en ordens skyld:

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:16

Jeg synes, italienerne skulle tage og lade være med at stemme på Silvio, og jeg synes også, de skulle retsforfølge ham og få ham dømt for alt det urene trav, han måtte have begået.

Derimod går jeg ikke ind for at slå ham med en stenmodel af en katedral, eller et andet mere eller mindre egnet objekt, uanset hvor fristende det ellers måtte være.

7. oktober 2009

When the shit hits the fan

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:37

Vor helt, Silvio, er virkelig i knibe nu. Jeg tror nærmest, at hans danske fans må sende en redningsekspedition ud efter ham.

Silvio var jo, før han blev premierminister, en stor kanon inden for medieverdenen. Det er han for resten stadig. Det er jo en vældig praktisk kombination. Politiker og medieejer. Det kan godt undre, hvorfor Pia ikke har fået den samme idé? Nåh, nej. Det er jo ikke nødvendigt i Danmark.

Nå, men Silvio har altså ikke rent mel i posen, og det har han aldrig haft. Hvad mere er, han ved det godt selv, ja han er nærmest stolt over det. Da han fik jobbet som toppolitiker i Italien, skyndte han sig derfor at få lavet en lov, der gjorde ham immun for retsforfølgelse.

Nu skete det så hverken værre eller bedre, end at Silvio blev anklaget for korruption i forbindelse med en del af sit medieimperium. Surprise, surprise! Men nu har en dommer med mod og mandshjerte altså erklæret, at immuniteten ikke skal gælde i dette tilfælde. Og så er det, at Silvios redningskorps evt. kunne komme på banen. Jeg skal ikke med.

Jeg håber, at den dommer bliver passet godt på af folk, der vil ham det vel.

12. august 2009

Silvio igen

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:41

Silvio Berlusconi har nu bedt pressen respektere sit privatliv. Først havde han bare forbudt de italienske medier at bringe kompromitterende billeder af ham; det kan man nemlig når man er sådan lidt ‘Il duce’. Men så fandt han ud af, at folk bare hentede billederne på nettet, så nu vil han altså slet ikke fotograferes i de situationer.

Man kan jo nok ikke regne med, at han fremover vil undgå at omgås letpåklædte børn, prostituerede og politikerkolleger. Det ville jo ellers være en løsning på problemet.

Ældre indlæg »