Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

21. juli 2009

Skide mobiltelefoner!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:23

Sådan siger Berlusconi uden tvivl i disse dage. Selv den simpleste mobil kan som bekendt bruges som diktafon, og det er der så en dame i verdens ældste erhverv, der har gjort. Herved har verden angiveligt fået en optagelse af Silvio i en situation, der ikke overlader meget til fantasien. Personligt er jeg glad for, at det ikke er en videooptagelse, vi skal udsættes for. Sådan nogle kan mobiltelefoner som bekendt også lave!

7. juli 2009

Silvio har det nu hårdt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 9:50

Nu er det lykkedes Silvio Berlusconi at komme i nyhederne med noget, der ikke har med hans privatliv at gøre. F.N.s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, har nemlig skrevet et åbent brev til ham, hvor han anklager Italien for ikke at følge G8 landenes løfter om at forøge hjælpen til Afrika.

Italien har gjort lige det modsatte, nemlig nedsat hjælpen med over 50%. Men sikke da en overraskelse: Et fascistisk regime, der ikke vil hjælpe sultende mennesker og en Silvio, der ikke holder, hvad han lover. Jeg ville snarere være blevet forbavset, hvis det modsatte var tilfældet.

31. maj 2009

Silvio igen

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 11:33

Det forlyder nu fra Italien, at hr. Berlusconi har problemer, såvel privat som på jobbet, efter at det er kommet frem, at han nærmest rutinemæssigt forlyster sig med/blandt (?) hunkønsvæsener, der er tæt på den kriminelle lavalder. Kan ikke sige, at jeg er overrasket over disse forlydender.

Jeg tror nok, jeg ender med at synes, at det er godt, disse ting kommer frem i lyset og bliver taget afstand fra, selvom den tiltagende nypuritanisme, som dette nok er endnu et udtryk for, irriterer og bekymrer mig. Så er der da i det mindste et sted, hvor puritanisme er på sin plads.

« Nyere indlægÆldre indlæg »