Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. september 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.

10. december 2012

Blegt lys og brokkeri

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:02

Der viste sig noget gulligt eller lyserødt gennem gardinet her for et par timer siden, så jeg tog lige verdens hurtigste, og korteste, havevandring med kamera:
Vinter
Det blege lys er endnu blegere på billederne, end det var i virkeligheden, eller også så er det fordi øjnene kompenserer. Man kan simpelthen ikke arbejde med så lidt lys. Men solen er altså tilstede, omend meget langt væk. Som man kan se, er de fleste af vores planter dækket med eller druknet i sne. Vores bil, det lille blå lyn, var også godt dækket ned. Hvis du spørger, hvorfor den ikke var i sin dertil indrettede garage, så må jeg svare, dels at det ikke er mit bord, dels at garagen nok ikke er dertil indrettet i øjeblikket. Vi er opbevaringspladsudfordrede, og det går nogle gange ud over bilen, eller rettere garagen.

Videre til det i overskriften lovede brokkeri: Herunder vil der være to punkter. Ad 1. Nu har nyhederne igen et emne om, at “lykkepiller” er vanedannende. Og hvad så? Tror de damer og herrer journalister måske, at det er uden omkostninger at lide af depressioner? Det kan jeg af personlig erfaring fortælle, at det ikke er. Depressioner angriber såvel ens fysiske velbefindende som ens forstand. Nogle af os har så haft så mange depressioner, at vi nu er i livslang behandling med selektive serotonin (reuptake) inhibitorer mv., og derfor er vi flintrende ligeglade med, om vi er blevet afhængige eller ej! Ordet “lykkepiller” er i den grad misvisende. Det, ssri’erne kan, er at tilnærme patienten til en eller anden form for normaltilstand. Så stop da f** f***** den elendige kampagne. Andre gange har man hørt, at ssri-præparater får folk til at begå selvmord. Jamen altså: Uha, da, da, da! Når folk er dybt deprimerede, har de ikke for 2 øre initiativ, ej heller til at tage livet af sig. Hvis de så begynder på en behandling, der virker, ja, så får de måske noget initiativ og noget energi, og for nogle betyder det så, at de tager livet af sig. Der kunne være to løsninger på det problem: Man kunne holde godt øje med folk, der er ved at komme ud af en dyb depression. Man kunne også acceptere, at nogle mennesker har så ondt i livet, at selvmordet er den bedste udvej for dem. Den sidste er vældigt hård, jeg ved det godt.

Ad nr. 2. brok: Jeg skal til opfølgning og kontrol på min operation på Sygehuset i morgen. Og også på torsdag. Sagen er den, at jeg er blevet opereret af et team bestående af gastro-kirurger og hjertelunge-kirurger. Mens de altså nok kan finde ud af at samarbejde om det umiddelbart før og efter og også, selvfølgelig, under selve operationen, så kan de altså ikke finde ud af at følge op på det sammen. Så selv om jeg “kun” er én patient, der “kun” har fået lavet én ting, så skal jeg altså til dobbelt kontrol. Det ville så måske heller ikke være så skrækkeligt endda, hvis det havde været på en anden årstid, men med det føre, vi har i øjeblikket, har man altså ikke lyst til at ligge og flænge mellem Hjørring og Aalborg flere gange end absolut nødvendigt.

7. maj 2010

ABC i ord og billeder, runde 3: D

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 19:58

Bloglegen ABC i ord og billeder er allerede nået frem til bogstav D. Hvad skal man finde på? Det har været et lang dag, og hjernen brændte vist sammen allerede ved 3-tiden, så what to do?

Som før, når inspirationen ikke har været alt for påtrængende, konsulterede jeg min billedmappe. Der fandt jeg dette billede af en bildør. Ikke nogen helt tilfældig bil, næh, det er vores første bil, en flot rød Hyundai Elantra. Den var ubekvem at komme ind og ud af, men smuk, det var den nu. I 2008 opgav den ævred, eller rettere, vi opgav at få den gennem bilsynet, og så blev den erstattet med vores lille Suzuki, som er en helt anden historie, langt mere komfortabel for halvgamle stakler, men altså knap så elegant i linjerne. Man kan ikke få alt!
Døren til verden
Jeg kan godt lide billedet, fordi den hidsige, røde farve indrammer udsigten til marker og vindmøller på en lidt spøjs måde.

Ellers kunne døre som tema jo godt give anledning til nogle flere ord. Man kunne give sig til at være filosofisk omkring indgang, udgang og adgang og jeg skal komme efter dig. Men det er jeg for træt til i dag. D: Dør. Sådan er det.

Du kan finde nogle mere opfindsomme indlæg om bogstav D på ABC-bloggen. Der kan du også læse, hvordan du selv kan deltage i legen, hvis du skulle have lyst til det.

Ældre indlæg »