Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. juni 2017

Klip

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 10:33

Der for godt en måned siden, da jeg svedte og kløede allermest, fordi jeg tåler noget af min nødvendige medicin ret dårligt, var mit meget lange hår blevet sammenfiltret og træls. Det opdagede jeg sådan omkring midnat og var aldeles ikke i stand til at vente på at få en aftale hos en frisør.

Men heldigvis har jeg da en saks. Jeg fik to spejle arrangeret, så jeg kunne se mig selv i nakken, så nogenlunde, og skred til værket. Målet var sådan en frisure a la Lise Nørgård. Men modet svigtede mig, så jeg fik ikke lavet kort pandehår. Resultatet er blevet mere a la Søren Pind. Men – to hwa to skidt, som man siger på disse kanter – lever jeg længe nok, gror det jo ud igen, og så kan jeg få de professionelle på banen.

Noget af det, der irriterede mig ved det lange hår, var, at jeg altid skulle have det sat op, når jeg skulle sove. Nu irriterer det mig, at jeg ikke kan sætte det op. Det er det med varmen. Sådan en grå hjelm varmer jo som en ulden hat! Hvorimod en hestehale tillader luft ind til hårbunden.

Nå, det var jo en billig klipning, og jeg har faktisk fået komplimenter for den, tro det eller lad være. Og så sparer man jo også en gevaldig masse shampoo. Og andre produkter, hvis man ellers havde brugt sådan nogen. Men det gør jeg ikke, så det …

Fik jeg fortalt, at det her ikke er nogen nyhedskanal? Hvis ikke, så må det nu være gået op for alle, at det er sådan, det forholder sig.

Jeg er stadig skæv i hovedet, efter at jeg fik fjernet den tand, der først blev plomberet efter alle kunstens regler, derefter rodbehandlet og tilsidst trukket ud. Gud ved, om det er normalt?

Men, man laver blogpost, ergo er man stadig i live …

28. juni 2010

Udkantsdanmark – mig her!

Gennem det meste af foråret kørte DR et tema om “Udkantsdanmark”. Utallige var de billeder, man så af landsbyer, hvor samtlige huse så mere end trætte ud, også de beboede. Vi har måttet høre på, hvordan det kun er taberne, der bliver hængende i udkanten, dvs. at de unge, der ikke drager ind til hovedstaden eller til nød til Århus, er af hankøn og kun udstyret med nødtørftige kundskaber fra Folkeskolen og generelt ret håbløse i enhver henseende.

Dertil er også kommet gruopvækkende historier om familier, der i den grad er dysfunktionelle, og som drager landet rundt som “sociale nomader” og bor i betændte rønner, der ejes af en vis hr. Svendsen fra Låsby på Fyn. Det sidste er det absolut ikke min hensigt at slå hen, der er simpelthen brug for, at kommunerne tvinges til at arbejde bedre sammen, sådan at man ikke skal starte forfra med f.eks. fjernelse af børn fra et totalt uegnet hjem, blot fordi familien i ly af natten er draget videre til en anden “udkantskommune”.

Men, helt ærligt altså: Man kan da blive helt skidt tilpas over at ens hjemegn sådan bliver stemplet som død, håbløs, træt og gennemgående et sted, hvor selv kragerne skal have madpakke med, når de flyver baglæns.
Udkantsdanmark
Et plaster på såret er så, at man nu har lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt nordjyderne, hvordan de egentlig er tilfredse med at bo i landsdelen. 98% svarer, at de er godt tilfredse, 1% svarer at de ikke er tilfredse, og 1% ved ikke. Analytikere siger, at den fordeling af svar er meget atypisk for den slags undersøgelser. Så det kan da godt være, at det kun er knoldesparkerne, der er tilbage heroppe, til gengæld har vi det godt her. Så det!

15. juni 2009

Må se at få lært at læse!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 10:56

På grund af den mærkelige måde, tøj er konstrueret på nu om dage – nemlig med et meget stort halshul – er jeg storforbruger af tørklæder. Jeg kan jo ikke rende rundt i det offentlige rum og være udringet til navlen. Jeg har før bemærket det, men de designere, der laver tøj i min størrelse, tror åbenbart, at mit hoved også er meget stort. Ellers ville de vel ikke lave halshullerne næsten lige så store som livmålet.

Forleden så jeg et tørklæde i vores lokale Aldi. Det er et pænt og diskret tørklæde, og prisen var også rigtig. I farten læste jeg, at der var tale om et hørlærredstørklæde. Fint, tænkte jeg. Det passer til sol og sommer. Men nu, hvor jeg har kigget på pakken i ro og fred herhjemme, er jeg sørme kommet i tvivl om, hvorvidt jeg tør åbne pakken:

Jeg har jo allergi, og sådan noget hølærred lyder da allergifremkaldende. Nu skulle Dame og Hølærredstørklæde nok have været sammenskrevet, og så kan man give sig til at fundere over, hvad damehø eller damehølærred mon er for noget. Men man kommer da næsten til at nyse ved tanken. Nå, jeg kigger videre på pakken, det kunne jo være, at der var tale om en simpel tyrkflej, men nej, det lader ikke til at være tilfældet:

Det lader til, at de mener det. Eller i det mindste er de konsekvente. Dame hølærred er det og Dame hølærred bliver det. Da jeg havde konstateret det, tænkte jeg, at det da var et blogindlæg værdigt. Som sagt, så gjort, frem med kameraet og knips, knips! For fuldstændighedens skyld studerer jeg også lige vaskeanvisningen, og så er det lige før, jeg synes det er for meget, hvad man sådan kan få for 49.95 henne i Aldi:

Der er et eller andet, som jeg ikke har været klar over i fremstillingen af tørklæder… Så lagde jeg også mærke til, at der er en lille lap klistret hen over med ordet viskose. Så overmandede nysgerrigheden mig. Jeg flåede pakken op og tog den lille lap af. Den var klistret hen over ordet viscose. De er altså ikke ligeglade med tyrkflej, sdavefegl og dårlig romfulering i Aldi. Det må man lade dem!

Ældre indlæg »