Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. oktober 2016

Lige et par ting …

… vi skulle se at få lavet om på:

Demonstrationer

Iforbindelse med det svinske bombardement af Syrien, nærmere betegnet Aleppo og specielt hospitalerne her, og – uden nogen sammenhæng i øvrigt – indførelsen af kontanthjælpsloftet, har der været afholdt demonstrationer på Christiansborg slotsplads. Ja, der er planlagt flere til de kommende dage. I den forbindelse er nogle mennesker, som har deltaget i demonstrationerne, kommet til at klatre op på en høj kamel, som jeg ikke kan sluge: De er så stolte over, at de har taget en time eller to ud af deres travle hverdag for at demonstrere for deres mindre heldige medmennesker, at de bebrejder os andre, specielt de mennesker, der rammes af bemeldte loft, at vi/de ikke mødte frem. Det har jeg kunnet konstatere ved at følge debatten på FaceBook. Jeg synes, det er flot, at I har demonstreret, men inden I bebrejder os andre skulle I lige tage og tænke over nogle ting:

  • Godt 75 % af befokningen i Danmark bor i provinsen. Den, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af Christiansborg slotsplads, folkens.
  • Dvs. hvis vi skulle komme med, så koster det. Penge. Tid. Fysiske og psykiske ressourcer.
  • Noget, vi måske ikke har. Slet ikke, hvis vi er vågnet op med et underskud på budgettet på flere tusind kroner. Et underskud, som måske vil få os til at overveje, om vi nu skal betale husleje eller købe mad til børnene.
  • Selv hvis man som jeg ikke umiddelbart er i målgruppen for regeringens nyeste spareøvelse, ligger det ikke lige for at tage til København at demonstrere. Beklager. Jeg er med demonstranterne af overbevisning, men fysisk kommer jeg ikke til at være der.

Så fri os lige fra flere bebrejdelser over, at vi ikke mødte op på slotspladsen. Der er også andre måder at agere politisk på. Det håber jeg virkelig, man vil opleve, når man tæller stemmerne op efter næste valg. Hvis dette ikke sker, må man tage til efterretning, at et flertal af danskerne virkelig ønsker et kontanthjælpsloft. Det vil være en virkelig stor kamel.

Kommentarer

Og nu til noget helt andet, en meget mindre ting: Jeg oplever flere og flere blogs, hvor man skal gennem en helt hysterisk godkendelsesproces for at få lov til at kommentere. Jeg har allerede opgivet at kommentere et par steder i dag, og jeg kommer ikke til at prøve igen på de pågældende blogs foreløbig.

Og nu til et kig i spejlet: Jeg ved, at nogle kommentatorer har haft svært ved at komme til her på årgangen. Jeg ved godt, hvad der er i vejen, men jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det, endnu. Sagen er den, at jeg bliver voldspammet. Det er noget med 1000 kommentarer i døgnet. Det drejer sig som regel om tilbud om at købe mærkelige ting. Derfor har jeg sat mit Akismet-plugin temmelig agressivt. Det medfører som en af de kendte konsekvenser, at folk, der ikke har kommenteret før, bliver sat i kø og skal godkendes af mig personligt, før de kan ses på bloggen. Det har også medført, at nogle af de særdeles velkendte kommentatorer er sat i kø og skal godkendes, og det er en ikke-tilsigtet konsekvens. Nogle velkomne kommentarer er endda røget i spammappen, hvilket er særdeles træls.

Jeg tror måske, at Akismet kan se, når man har en ny ISP. Nogle har en internetservice med dynamisk tildeling af ISP-nummer, andre forflytter sig rundt i verden og bruger forskellige udbydere og har derfor naturligvis forskellige ISP-numre.

Men selv om der er disse problemer, vil jeg altså ikke overlade sorteringen af kommentarer til 3.-parts udbydere som Disqus eller WordPress, da jeg selv har oplevet, hvor trælse disse er for det kommenterende folk. Jeg vil også have kommentarerne på min egen server, sådan at jeg ikke mister dem ved en tilfældighed. Kommentarer betyder noget. Hvis de ikke gjorde, kunne man jo bare skrive dagbog.

16. september 2016

Tendenser i måden, vi bruger nettet på

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:10

Der er ikke nogen statistik, der underbygger det følgende. I hvert fald har jeg ikke kendskab til sådan en statistik, der er udelukkende tale om personlige iagttagelser.

Vi kan jo starte med nærværende medium: Det er bestemt mit indtryk, at det er langt færre, der blogger nu, end da jeg selv startede på det. Endvidere mener jeg, at der blogges på nogle andre måder nu end den gang. Da jeg startede for alvor for godt 8 år siden, var bloggeri meget populært. Det var ikke noget, alle gjorde, men rigtig mange. Den gang var rigtig mange blogs personlige. Folk berettede fra deres hverdag, løst og fast, som det nu kunne passe dem. Der var – og er – også blogge med fast tema, fx madblog, modeblog, boligblog, politisk blog osv. Men min blogliste er blevet kortere, mange blogger ikke mere, og der er ikke rigtig kommet nye til.

Hvor er bloggerne gået hen? Ja, nogle af dem er utvivlsomt bare blevet trætte af det. De har følt, efter et stykke tid, at de ikke havde mere at fortælle, eller de har fået travlt med andre ting. Jeg har jo selv en rem af huden, hvad det angår. Der har været lange perioder af blogtørke, også her. Nogle af de tidligere bloggere huserer nu meget på FaceBook, Instagram, Twitter osv. Efter min mening kan ingen af disse medier erstatte bloggen. Der ses fx kun yderst sjældent lange indlæg der, ja på nogle af disse medier kan det slet ikke lade sig gøre at lave lange indlæg. Meget kan siges til fordel for det at fatte sig i korthed, men det er nu ikke altid det bedste.

Hvordan det forholder sig med blogs, der er mere eller mindre skjulte reklamesøjler for egne eller andres firmaer, ved jeg ikke. Jeg læser dem ikke. Det samme gør sig gældende mht. de blogs, der tilknytte diverse dagblade. Jeg er holdt op med at læse dem, fordi deres kommentarspor ofte er totalt usorterede kloakudledninger, eller det var de, sidst jeg kiggede.

Men det lader til, at folk har mindre blokering i forhold til at kommentere på diverse “sociale medier”, end de har i forhold til at gøre det på en personlig blog. Det kan også være ret besværligt at få lov til at kommentere på en blog, det skal indrømmes. Det er efterhånden nødvendigt for bloggere at beskytte sig mod kommentarspam ved at bruge de mest agressive indstillinger i spamfilteret. Det er ret irriterende at se sin kommentar forsvinde ud i cyberspace for måske, måske ikke at komme tilbage flere timer senere. På FaceBook ser man sin kommentar med det samme, og man får automatisk besked, hvis nogen har reageret. Reageret, ja, man kan nøjes med at like. Det er et enkelt klik. Det kræver mere at give sig til kende på en blog. Alle disse ulemper til trods mener jeg stadig, at bloggen kan noget, FaceBook og de andre ikke kan.

Nok om det. Nu til e-mail: Det er mit indtryk, at rigtig mange mennesker er holdt op med at bruge e-mail til privat kommunikation. Hvad det kan skyldes, kan man kun gisne om, men spam er måske også en stor synder her. Jeg kender det godt, er ved at drukne i uønsket mail somme tider. En anden årsag kunne være, at der ikke er nogle gode e-mail-klienter mere. Specielt er der ingen gode mailprogrammer til Windows. Den, som Windows kommer med, er helt til grin. Aldeles ubrugelig. Nogle bruger Thunderbird, men dette program er heller ikke ideelt. Det bærer i høj grad præg af at være udviklet til et andet styresystem, nemlig Linux. På min laptop har jeg aldrig kunnet få det til at køre godt, og det bliver man træt af. Jeg har i mange år fået al mail gennem g-mail, og løsningen bliver så, at man læser sin mail i en browser, hvilket er en langsom og træls løsning. Det er lidt bedre på iPad og telefon, hvor man kan få apps til at checke mail med, men man bruger netop ikke altid kun iPad eller telefon.

Det kunne også være, at mange oplever, at deres arbejde har sat sig tungt på e-mail, og derfor synes de ikke, at det kan være lystbetonet at sende eller modtage e-mail.

Hvad gør folk så i stedet? Som jeg ser det, så sender de sms’er, chatter i Messenger, SnapChat eller hvad de forskellige chatprogrammer nu hedder. Her viser min dåbsattest sig muligvis, men jeg er aldrig kommet rigtigt i gang med at bruge SMS. Jeg checker fx ikke ret tit, om der er kommet en SMS. Folk bliver lidt trætte af det, hvis der går flere uger, inden de får svar. SMS er jo netop karakteriseret som et hurtigt medie. Det er det så ikke i forhold til mig.

Chat er jeg endnu mindre fortrolig med. Bruger det stort set aldrig.

Det hele lugter måske lidt af, at jeg ikke er glad for at fatte mig i korthed, hvem ved? Endelig kan det jo også være, at disse ændringer, som jeg oplever, ikke er alment gældende. Måske har andre nogle helt andre opfattelser af tingenes tilstand.

24. marts 2010

Tilståelse:

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 21:05

Jeg ser ned på indfødte danskere, der som bloggere bør klassificeres som semiprofessionelle sprogbrugere, og som alligevel ikke gider gøre sig den ulejlighed at lære sig forskellen mellem præsens og infinitiv på dansk. Det er nutid og navnemåde, hvis det skal være lettere med de såkaldte danske betegnelser.

Jeg mener, hvor svært kan det lige være: Præsens er en tid og infinitiv er en måde. Langt de fleste verber (udsagnsord) ender på r i præsens. Ingen infinitiver ender på r. Ergo hedder det f.eks.

  • at spørge
  • at skrive
  • at tale, men
  • han spørger
  • han skriver
  • han taler

Så er der lige det lille fif, at efter modalverberne kommer en infinitiv uden at

Modalverberne:

at kunne – jeg kan – jeg kunne – jeg har kunnet
at skulle – jeg skal – jeg skulle – jeg har skullet
at måtte – jeg må – jeg måtte – jeg har måttet
at ville – jeg vil – jeg ville – jeg har villet
at turde – jeg tør – jeg turde – jeg har turdet
at burde – jeg bør – jeg burde – jeg har burdet
(at gide – jeg gider – jeg gad – jeg har gidet)
At gide er i parentes, for den er der lidt delte meninger om. Men det hedder altså:

  • jeg låne din hammer?
  • Kan du spille klaver
  • De skal kunne tale dansk
  • Kan du spørge ham i morgen?
  • Jeg ville gerne have været astronaut

Jeg skal lige tilføje, at jeg har meget stor tolerance over for folk, der er i gang med at lære sproget og derfor laver fejl. Også hvis de fortsætter med at lave fejl, fordi deres sproglige evner er ringere end viljen. Men jeg kan ikke udstrække denne tolerance til danskere, der har haft al mulighed for at vide og gøre bedre. Der er jo ofte tale om begavede mennesker, der kan finde ud af alle slags husflid, er megakreative og/eller har nogle mere eller mindre dybe budskaber til alt folket. Hvorfor så ikke vise mediet, som jo er selve sproget, den respekt at lære det ordentligt?

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der irriteres så meget over det unødvendige sjusk, at jeg kan finde på at slette en ellers interessant blog fra min liste netop på grund af den slappe omgang med sproget.

Mvh,
Henny, mavesur gamling

PS.: Jeg regner med, at dette indlæg er fyldt med fejl, for jeg plejer at blive ramt af sprogrøgternemesis, hver gang jeg brokker mig over andres udgydelser. Men vær evigt forvisset om, at jeg nok skal få dem rettet, alle som en, inden for en måneds tid eller to ….

Ældre indlæg »