Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

23. december 2009

ABC i ord og billeder: N

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:02

På grund af den nærtforestående jul har Petunia rykket bogstav N en enkelt dag frem. Det må jo udnyttes. For resten, hvis du ikke kan komme ud af dit hus, kunne det være, fordi julen står for døren! Selv om jeg ikke er det store julemenneske, er der måske nok et N, der kunne trænge sig mere på end andre, når man nu tænker på, at det er den 23. december. Det N, jeg tænker på, er ordet “nisse“. Nu er der jo nok ikke ret mange, som stadig er ved deres fulde fem, der tror på nisser, så måske er det på sin plads med en illustration på dette sted:
Terrassenissen
Billedet forestiller min terrassenisse. Han er ikke født til at være terrassenisse, og det er bestemt ikke med min gode vilje, at han overhovedet er kommet ind på matriklen. Hvordan det gik til, kan vi muligvis komme tilbage til en anden gang. Det er, som om han står et nyt sted, hver gang jeg ser ham, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det går til. Det er i hvert fald ikke mig, der går og flytter på ham. Så meget er sikkert!

Men ellers kan man jo fortælle lidt forskelligt om nisser: I gamle dage kaldtes de også “Gårdbo”, det var fordi de boede på alle gårde. I Norge hed de efter sigende “Gardvord” og i Sverige “Tomte”. Men nisser var de nu alle sammen. Der er lidt uenighed om, hvor stor sådan en nisse egentlig er. I 1700-tallet troede mange, at de sådan var på størrelse med et 6-7 års barn. Senere har man troet, at de var betydeligt mindre, på størrelse med en kat f.eks. eller måske så små, at de kunne sove i en sko. Der synes at være almindelig enighed om, at nisserne kunne blive meget gamle. Med hensyn til deres påklædning, lader det til, at de var klædt ligesom bønderne, de boede hos. Mange af disse bønder har åbenbart gået med en rød eller brun tophue… Der er også nogle, der mener, at den tophue er en såkaldt “frygisk hue”. Den frygiske hue var en rød, kegleformet hue med øreklapper og fremadhængende spids. Den blev også kaldt jakobinerhuen og blev efterhånden og op gennem tiden kendt som et frihedskæmpersymbol, så meget så at den i Norge blev forbudt af tyskerne under besættelsen… Nå, det var nisser, vi var i gang med at snakke om. Ordet nisse skulle forresten være en forvanskning af drengenavnet “Niels”. Iøvrigt var de ikke specielt bundet til julehøjtiden, de var der skam året rundt!

Før i tiden kendte folk ikke den videnskabelige sammenhæng i mange af de ting, der sådan kunne ske omkring dem. Når der sker ting, og tit ufordelagtige ting, som f.eks. mælk, der bliver sur i utide, kalvekastningsepidemier, ildebrande, uforklarlig sygdom osv. er det et såre menneskeligt træk, at mennesker har brug for en forklaring på, hvorfor disse ting lige skal overgå dem. Denne forklaring blev så i mange tilfælde, at det var nissen, der havde forårsaget det. Nissen var altså en slags husgud, som det gjaldt om at holde sig gode venner med. Det kunne man f.eks. gøre ved at give ham god og dyr mad. Den gode og dyre mad kunne f.eks. være grød, der var kogt med mælk og forsynet med smørklat. Beviset for nissens eksistens var så også klaret, idet et sådant grødfad næsten altid var tomt næste morgen. At folk dengang ikke valgte at forbinde dette fænomen med tilstedeværelsen af sultne hunde, katte og husmåre siger jo også lidt om de folk.

På den anden side så har der altså også været stærke kræfter i gang for at forvirre folk. F.eks. har et seriøst og ordentligt sted som Zoologisk Museum i København faktisk et skelet af en nisse i deres samlinger:
Nisseskelet fra Zoologisk Museum
Der har vi jo beviset, med hue, stok og briller og det hele! Undtagen brillerne, altså. Onde tunger vil så vide, at det er en af forne tiders kustoder på museet, der har fabrikeret dette præparat ud af skelettet af et pindsvin, kraniet af en silkeabe samt en nissehue og en stok af ukendt oprindelse som en overraskelse til sin lille søn. Men jeg mener, det kan man vel vælge at tro på eller ikke? Dermed er det da stadigvæk en trossag. Jeg har lånt billedet fra Zoologisk Museums hjemmeside. Jeg håber, de vil tilgive mig i anledning af julen. Det har jeg i øvrigt håbet i adskillige år i træk, for jeg plejer at divertere mine voksne kursister med en historisk fremstilling af nissens liv og levned gennem tiderne, blandt andet illustreret med dette billede, hvert år til jul.
Spoiler Alert:
Lige til sidst er der en enkelt ting, jeg skal have ud af verden. Jeg håber ikke, der er nogle børn, der læser med her, men hvis der er: Dette er sidste chance, unger! Zap væk nu!
Nissen blinker til dig!
Jo, det er det lille spørgsmål om julemanden og hans relation til nisserne. Der er ikke nogen! Julemanden er ikke nogen nisse. Faktisk kommer julemanden, som vi kender ham nu, tyk, fed, helt klædt i rødt og med langt, krøllet, hvidt skæg og hår, fra Coca-cola-reklamer. Protester endelig, hvis du vil, men sådan er det. Coca-cola havde så taget nogle elementer fra legenden om St. Nicholas, der vist nok var en biskop i Lilleasien, der på et tidspunkt forhindrede et massemord på nogle børn og på den måde kom til at give disse børn en stor julegave, nemlig livet. Men det er en helt anden historie.

Ellers vil jeg da gerne ønske alle en glædelig og fredelig jul, med eller uden nisser eller julemænd.

Hvad andre har fundet på til bogstav N kan du se her:

14. december 2009

Mine 3 x 7

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 17:55

Ellen, a.k.a. Mommer har sendt denne udfordring i min retning. Jeg må sige, at jeg ikke er ret god til sådan nogle ting. Hvis jeg først skal til at grave op i hver kategori, så kommer der enten ingenting frem, eller også mange flere end tre. Men lad os nu se, hvordan det kan komme til at gå:

Tre ting, jeg husker, som var det i går. . .

  • Vores bryllupsdag, 26/10-1998. Der var ingen, udover folkene på borgmesterkontoret, der vidste noget. Der var hverken blomster, ring eller fest, men alligevel var det helt specielt. Når jeg her vover at påstå, at jeg husker det, som det var i går, så er det ikke ensbetydende med, at jeg aldrig glemmer min bryllupsdag. Det har jeg faktisk præsteret flere gange!
  • Da vi var i British Columbia i år 2000. Sjovt nok er det som om, jeg nyder minderne om rejsen mere, end jeg nød rejsen selv. Jeg er ikke god til at rejse, savner hurtigt mine ting og mine vante omgivelser og har det ikke godt med at vente i timevis i lufthavne eller andre af de små eller store overraskelser, nærmest enhver rejse byder på. Men når jeg vel er kommet hjem igen, kan jeg sagtens sætte pris på de mange indtryk, jeg har fået undervejs.
  • Da jeg var til min første mands (samlevers) begravelse i 2001. Jeg havde ikke set ham i over 10 år og troede egentlig, at jeg følelsesmæssigt havde afsluttet den historie. Men først, da han var død, turde jeg indrømme over for mig selv, at han faktisk havde mange gode sider, og at der var gode grunde til, at vi i sin tid fandt sammen, forstå det, hvem der kan.

Tre ting, jeg ikke kan lide . . .

  • Når utidig geskæftighed skal gøre det ud for effektivitet.
  • Når personlig uformuenhed skal gives udtryk i kontroltrang over for andre.
  • Når folk parkerer deres holdninger og moral hos Dansk Folkeparti.

Tre ting, jeg kan lide . . .

  • Katte
  • Elektroniske gadgets af enhver beskrivelse
  • Bøger

Tre sange, jeg hører . . .

  • Blomsterduetten fra Leo Delibes’ Lakmè, den er jeg faktisk så vild med, at jeg har lavet den som ringetone på min telefon for tiden. Desværre kan jeg ikke selv synge, men hvis jeg får noget at skulle have sagt om, hvilke evner, jeg skal have i et evt. næste liv (jeg regner chancerne for begge dele for minimale), så kunne jeg godt tænke mig at kunne synge som Anna Netrebko.
  • Preludio no. 1 af Heitor Villa-Lobos. Jeg har en gang kunnet den, og mange andre stykker, udenad. Desværre kunne jeg ikke få det til at lyde særlig godt. Men det var sjovt at lære klassisk guitar. Efter 8 år på musikskole syntes jeg ikke rigtig, at jeg gjorde fremskridt, så jeg stoppede. Nu er præludiet jo ikke nogen sang, men det er dog et musikstykke, så jeg siger, at det gælder!
  • Når jeg bli’r gammel af og med Gnags. Jeg kunne godt lide den, da den kom frem, og jeg synes stadig, den holder.

Tre tv-udsendelser, jeg følger med i . . .
Følger med og følger med, det gør jeg ikke sådan rigtig. Men jeg kan godt lide f.eks.

  • Poirot
  • Miss Marple
  • Foyle’s War

Tre blogs, som besøges dagligt . . .
Jeg har en liste så lang, og jeg besøger dem alle hver dag, hvor jeg er i stand til at bruge armene. Der er ingen grund til at fremhæve nogen frem for andre.
Tre bloggere, som skal udfordres . . .
Her har jeg også tænkt mig at snyde. Dels har denne leg vist været rundt i store dele af blogland, dels er det ikke nemt at vælge nogen ud frem for andre. Så vi gør følgende:
Hvis du føler dig tiltalt af konceptet med 3 x 7, så kan du hermed regne dig for udfordret!