Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. december 2016

Gustent, men ikke overlæg

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 10:26

Gusten trold
Jeg ved ikke lige, hvorfor han gik hen og blev så gusten, ham her. Måske er han ved at holde op med at ryge? Måske har han periodisk madlede? Måske skal han til lægen og have taget blodprøver, og ved, at det er svært at stikke i ham. Han kan selvfølgelig også have pådraget sig en gulsot, men det er slemt nok i sig selv, uden at vi behøver at komme med en forklaring på det …

Faktisk så skal jeg ind og have taget fasteblodprøver her i dag, og det er jeg en smule gusten ved. Men det lykkedes da sidste gang, så mon ikke, der kan findes et sted, der vil bløde, også denne gang. De har mig i kikkerten p.gr. af blodsukret, selv om det har været fint, lige siden jeg blev diagnosticeret som diabetiker. Desuden er den gal med kolesterolet. Jeg havde taget en pause med statinerne hen over sommeren, og jeg synes faktisk, jeg havde det bedre, da jeg var fri for at tage dem, men kolesterolet benyttede chancen til at blive for højt, så jeg måtte på den igen. Så håber jeg bare, de har virket, de statiner. Det er bl.a. det, dagens prøver skal være med til at afsløre. Der skal også tjekkes infektionstal, da disse ikke har været tilfredsstillende de sidste 4-5 gange, jeg har fået taget blodprøver.

Dagens ur er et Zeiger. Et ganske billigt ur i samme stil som Daniel Wellington-urene. Det kom også med en stribet natorem, men den blev jeg ret hurtigt træt af. Ja, det kan da være, jeg tager den i brug igen til sommer. Daniel Wellington-urene koster mellem 1000 og 1400 kr, alt afhængigt af, hvor man køber dem. Efter min bedste overbevisning er det mere, end de er værd. Der er tale om ganske simple quartz-ure, der bare tilfældigvis er moderne. Men bevares, hvis man har svært ved at få udgifterne til at slå til, vil Daniel Wellington gerne hjælpe.
061216

29. september 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.