Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. august 2009

Silvio igen

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:41

Silvio Berlusconi har nu bedt pressen respektere sit privatliv. Først havde han bare forbudt de italienske medier at bringe kompromitterende billeder af ham; det kan man nemlig når man er sådan lidt ‘Il duce’. Men så fandt han ud af, at folk bare hentede billederne på nettet, så nu vil han altså slet ikke fotograferes i de situationer.

Man kan jo nok ikke regne med, at han fremover vil undgå at omgås letpåklædte børn, prostituerede og politikerkolleger. Det ville jo ellers være en løsning på problemet.

22. juni 2009

Det forsømte forår

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 20:15

Hans Scherfigs roman randt mig i hu i dag, hvor vi sad indendøre i et lokale uden mulighed for at åbne vinduerne og eksaminerede ca. 15 kursister. Der skulle egentlig have været 16, men én glemte at møde op. Hvordan den slags kan ske, kan man godt undre sig over. Der er visse kursister, der stort set ikke tænker på andet end deres afsluttende eksamen den sidste måned forinden. De gør for meget ud af det. Den person, der glemte at møde op, gør så for lidt ud af det. Men selvfølgelig kender man aldrig hele historien om andre menneskers liv, og der kan da være tale om lovligt forfald.

Da jeg skulle hjem, var der lige nogle minutters ventetid, og jeg havde mit lommekamera med. Derfor brugte jeg noget af tiden på at dokumentere, at der virkelig var alt for godt vejr, både til at holde eksamen og til at køre i tog. Men jeg nåede da at lægge mærke til nogle sjove detaljer på bygningerne i nærheden af trinbrættet:

Jeg var hjemme lidt før klokken 4, og fra klokken 6 til 8 havde jeg aftenundervisning. Sjovt nok var der pænt fremmøde, havde det nu været mig, der gik i aftenskole, kunne jeg måske godt have følt mig fristet til at pjække en aften med så dejligt vejr. Men det er nok bare mig, der har en lidt anløben arbejdsmoral!

Under alle omstændigheder blev det en temmelig lang arbejdsdag, hvilket får mig til at glæde mig endnu mere til sommerferien.