Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. juli 2013

Lørdag på Daytona Beach!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:02

Alpha Daytona Beach
Nu er der vældig langt derhen, og jeg hører, at det ligger lige i nærheden af “the Crime Capital of the World”, så måske er jeg heller ikke så interesseret. Så er der strande nærmere ved. Der skal betydeligt højere temperaturer til for så meget som at få mig ud at soppe, og desuden har jeg nærmest slet ikke tid på en lørdag, hvis jeg skal passe tossekassen.

Der var jo både Camilla Plum og Anne og Anders igen. Dem tog jeg nu en pause fra. Så var der en miss Marple, som jeg havde set flere gange før og i flere versioner, så der pjækkede jeg også. Aftenprogrammet kræver også sin kvinde med alle de kriminer. Gordon Harry Selfridge havde jeg set før, så der hoppede jeg af i svinget for at se en ny Father Brown, der dog ikke er nær så god som jeg husker de gamle Father Brown med Kenneth Moore. Dem blev man ligefrem opfordret til at se, fordi netop Kenneth Moore skulle have den smukkeste og mest korrekte engelske udtale, der var at finde den gang. Når father Brown er færdig, kan vi nok lige nå det sidste af en Barnaby, som vi muligvis har set før, og derefter kommer en Lewis, som vi helt sikkert har set før, men det er sk**ligemeget, fordi den foregår i Oxford. Oxford kan jeg ikke få nok af, og fotografen på den serie er til rent ug. Han fanger alle de smukkeste udsigter, uden at de er oversvømmet med mennesker. Da jeg selv boede i nærheden i begyndelsen af halvfjerdserne, var det allerede sådan, at der var så mange mennesker på gaden i Oxford, at det var svært at komme frem, næsten uanset, hvornår man kom derind. Derfor kunne det være svært at se byen på den rigtige måde.

Nå, men det er en travl dag, lørdag, som man vil forstå. TV er i sandhed en tidsrøver af rang, hvis man lader det!

Mine ur-billeder er mest af Daytona-wannabe’er. Det er en hyldest til R013x Daytona, der fylder 50 i år, og som har et efter min mening meget smukt design, selv om jeg er så lidt interesseret i motorløb, som det overhovedet er muligt at være, mens man stadig har en puls!