Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. november 2016

Elleve grader!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:04

Mærkelig frugt
Sikkert for en kort bemærkning har vi vristet os ud af den præmature vinter og fået lidt efterår tilbage! Sneen er væk, og vi har elleve grader. For at fejre dette gik jeg ud i baghaven medbringende kamera. Noget orange fangede mit øje. Det måtte udforskes nærmere. Men den må være plantet. Det kan ikke passe, at vores benved(?) er begyndt at bære mandariner/clementiner, eller hvad nu det er. En delvist muggen mandarin, for at det ikke skal være løgn. Det må være manden, der har anbragt den der til ære for pipfuglene. Hvis man endelig skal have “Strange Fruit”, er det vel relativt harmløst.

Ellers er der ikke det store nyt at fortælle siden i går. Men man skal jo samle på det positive, og det med, at det lige pludselig er efterår igen, som det bør være, og ikke vinter, det er da positivt.

Men mørkt er det nu stadig. Jeg begynder at fatte, igen, hvad der menes med “november, november, november”. Men det er den 15., dvs. at måneden er halvt gået. 5-6 uger til dagene igen bliver længere. Endnu en positiv ting.
Endnu et dagens ur

22. oktober 2016

Lidt af hvert på en lørdag

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:59

Under en samtale om muligheder man kunne have udnyttet (græd ikke over spildt mælk!), muligheder man stadig kan udnytte (er dampen helt sluppet op? Det er den sikkert) viser der sig noget på horisonten: Skal – skal ikke? Er nok meget træt af “skal”. Faktisk kan man sige, at mit eksperiment med totalt anarki ikke er slut endnu. Nogle dage, ikke mange, leves med stærk energi. Meget adrenalinstyret, tror jeg. Andre dage lader man stå til i en grad, de fleste ville have svært ved at forestille sig. Og dog ville udenforstående have svært ved at kende forskel på de to slags dage. Nogle af “laden-stå-til-dagene” undskylder jeg med, at jeg er fysisk utilpas i større eller mindre grad, men ikke alle. De energiske dage er sådan set farligere, for nogle gange sætter jeg skibe i søen uden at få dem styret i havn igen. Og så tager anarkiet først fat.

Selve mediet her er jeg begyndt at tænke meget over. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at forbedre mit skriveri. Ikke sådan med grammatik og den slags, idet jeg bilder mig ind at have styr på den side af det. Mere generel formuleringsevne. Kunne godt tænke mig at skrive strammere. Skære mere til benet, uden at det dog skal blive manieret. Bare tættere og mere ærligt. Ikke mere udleverende. Der går jeg vidt nok, som det er. Det kunne i sin vorden blive sådan noget som at undgå pleonasmer og andre ufrivillige sprogblomster. Ups, korrekturlæsning, der er vist ingen vej uden om dig?

Jeg har også et ønske omend ikke en plan om at inddrage flere fotos eller andre billeder af egen avl her. Og det siger jeg så i et indlæg, der atter er ord og kun ord.

Ellers skal jeg da love for, at efteråret har taget ved! Det har lagt sig over og spundet sig ind i alt. Lyset er ved at være væk. Det er lige før, det ikke kan betale sig at trække gardinerne fra, hvis man er stået lidt sent op. Og det er man ofte. Jvf. første afsnits tale om anarki.

Hvis der var nogen, der forstod, hvad det handlede om, kan de lige give lyd. Jeg er nemlig ikke helt sikker på, at jeg selv forstod det.

29. september 2016

Efterår?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:39

Tjah, i følge kalenderen er det i gang, og vi har snart den første oktober. De brune blade på billedet er lidt snyd, for de sidder på nogle grene, der blev kappet af tidligere på året. Det blæser dog heftigt derude, måske er det efterveer af stormen Karl? Ja, jeg gider egentlig ikke følge med i det navneuvæsen, ønsker blot at de skide storme vil lade mit tag ligge, hvor det skal. Ellers er der frugter ude i haven, nogen af formodentlig spiselig art, andre ikke så meget.
Efterår
Haven ligner ellers noget, der er løgn. Dette burde ikke undre mig, da jeg ikke lægger noget arbejde derude. Så kan jeg heller ikke forvente, at andre skal gøre det. Jeg har jo ikke tjenestefolk. Det ville heller ikke være godt at have det, for jeg ville ikke være god til at sætte sådan nogle i arbejde.

Men nu tilbage til det efterår: Jeg er bange for, at det går i år, som det er gået adskillige andre år. Løvet lægger an til at visne, men det når ikke at få det fine gul-orange-brune farvespil, før de forskelligt navngivne storme hiver det af. Sådan er det, når man bor på en klode med et klima i forandring. Det gør vi jo, der er bare nogen, der ikke er kommet i gang med at blive klar over det!

Ellers var der jo et lille dyr, der fulgte efter mig ude i haven. Pushkin, den lille tokilos hankat med “erhvervet hareskår” og nu et normalt øre, samt et øre, der er helt krøllet sammen om sig selv. Han er ikke noget udpræget kæledyr, men det kan lade sig gøre at kæle for ham, hvis han er tilstrækkeligt afslappet. Vores gamle dyrlæge udnævnte ham til en farlig vildkat, som han ikke ville undersøge af frygt for at blive kradset til blods. Ham om det, det er hans afgørelse. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå hos vores nye dyrlæge, når vi skal til undersøgelse med hele banden her en gang i oktober. Han kan ikke lide dyrlæger, det er sikkert og vidst, og han har det med at give lyd på forskellig vis, alt afhængig af situationen.

En farlig vildkat er han altså ikke, han er socialiseret til at have kontakt med mennesker. Da jeg gik rundt ude i baghaven, fulgte han efter mig og fortalte i alle detaljer, hvordan han havde forsvaret matriklen mod frække, uvedkommende hankatte med boller, megastore rotter, uforskammede fugle og en hel del andre ting, som jeg ikke rigtig fik med, for jeg taler/forstår ikke helt flydende kat endnu. Han fulgte efter mig, men hvis jeg havde prøvet at få fat i ham på det tidspunkt, ville det ikke være lykkedes for mig.
Pushkin snakker
Nå, det forlyder, at jeg skal med ud og fouragere. Det er jeg svært lidt tilfreds med, for er der noget, der er spild af folks tid, så er det at stå i kø i et supermarked. På den anden side, hvis ikke jeg selv vil, kan jeg jo heller ikke forvente, at andre, læs gemalen, vil. Men jeg er snart ved at være moden til at handle dagligvarer på nettet. Jeg har prøvet det et par gange, og det gik egentlig smidigt nok. Første gang blev varerne dog leveret i et hav af plasticbæreposer, hvilket er et forbandet miljøsvineri. Anden gang ville chaufføren læsse varerne op på mit køkkenbord, hvilket i princippet er god service, men af flere grunde er jeg måske ikke så vild med at lukke vildfremmede mennesker ind i mit hus, og så var der heller ikke rigtig plads på køkkenbordet den dag. Jeg husker egentlig ikke, hvordan vi klarede det, men jeg husker en lidt flov grundstemning.

Hvis man nu var fast kunde til dagligvarer på nettet, måtte de da kunne lave et slags returkassesystem. Nå, bare et forslag. Jeg skal i byen. Det er jo også godt nok en gang i mellem.

Ældre indlæg »