Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. oktober 2016

Svesken på disken: Økonomi

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:58

Ovre hos Mommer kan man læse en velment opsang til unge mennesker med indtægter om for hulan da at se at komme i gang med at spare op til alderdommen. Jeg tilslutter mig gerne denne opfordring, selvom jeg hellere havde set, at vores velfærdssamfund sikrede alle en god alderdom. Jeg ser, at det ikke er sådan, og at såvel røde som blå regeringer i hvert fald i dette årtusind har reduceret velfærdsydelserne, så i erkendelse af, at det er sådan, det er: Til foret, unge mennesker, jer med de gode indtægter. Der skal nok være dem, der tænker, at det ikke behøvede at være sådan, det gør jeg også selv til en vis grad. Ligeledes kan man have den mening, at problemet a priori er skabt af folk, der hytter sig og sine, fede pensionsformuer bl.a., formuerne, ikke nødvendigvis og ikke sædvanligvis dem, der har skabt dem. Men vi må altså konstatere, at det er sådan, det forholder sig nu, og så er man nok lidt ubegavet, hvis man ikke gør, hvad man kan. Hvis man altså kan noget. Der skal vi ikke glemme, at der er masser af mennesker, der simpelthen ikke har frie midler, fordi de er blevet ramt af en af de begivenheder, ud over alderdom, som vi håber, vores velfærdssamfund beskytter os mod de værste konsekvenser af. Folk i evighedspraktik og på kontanthjælp er selvfølgelig ikke i den privilegerede position at kunne lægge noget til side til alderdommen.

Og nu til egen abildgård: Man siger, at for at det kan være fornøjeligt at være efterlønner eller pensionist, skal man sørge for at have mindst 75% af sin lønindtægt til rådighed. Det har jeg ikke. Langt fra. Men det går alligevel. Og så er der jo mange forskellige definitioner på “fornøjeligt”. Men:

  • Vi var godt forberedt på den lavere indtægt. Jeg var jo sygemeldt fra oktober 2012 til februar 2015. Jeg skruede med fuldt overlæg ikke op for forbruget i de få måneder, jeg arbejdede, før jeg gik på efterløn.
  • Vi bor billigt. Faktisk er det måske den vigtigste grund til at blive boende her. Det og så det faktum, at huset nok ville være nærmest umuligt at sælge. At give det væk vil jeg dog ikke.
  • Vi har skruet ned for en hel del “luksus-forbrug” af den slags, hvor mindre bestemt kan gøre det, men hvor man ikke er bevidst om det på samme måde, hvis man har en lønindtægt. Jeg skal slet ikke udelukke, at der er mere at gøre på den front. PayPal-konto og TV2play, jeg har jer i tankerne!
  • Vi har aldrig levet højt og flot, for vi har levet af én indtægt gennem det meste af vores ægteskab. Jeg forestiller mig, at det faktisk er sværere at vænne sig til relativ smalhans, hvis man har været vant til samtalekøkken, velværelse og flere biler i garagen. Ikke at jeg vil argumentere for, at sådanne mennesker skal have større overførselsindkomster, hvis de skulle få brug for dem. Sorry folks, men der må være en kant!

Så alt i alt går det. Vi har det, vi skal bruge. Bruge mere kunne man vel altid, men det kan også være anstrengende. Det er ikke sådan, at jeg sparker mig selv i ærgrelse over ikke at have sparet mere op, for jeg ser ikke et stort formål i at efterlade en stor arv. Samtidig er jeg da glad for, at jeg ikke har golf eller sejlsport som mine hovedinteresser. Jeg er også ret begejstret over at have netop den alder, jeg har, for havde jeg været bare nogle få år yngre, ville der ikke have været noget, der hed efterløn. Så den havde stået på at slæbe sig på arbejde, indtil man blev smidt ud og derefter kontanthjælp, hvilket man som bekendt ikke kommer langt med i vore dage.

Det var mig og nu tilbage til de andre: Specielt hvis man har meget, bør man tænke over, hvordan man vil leve, når man ikke længere arbejder. De unge skal også tænke over, hvad de vil gøre, hvis de ikke vil arbejde, til de bliver 70. Uden tvivl kommer selv den aldersgrænse kun til at flytte sig opad, sådan at der kun er folkepension til de allerfærreste.

1. september 2016

Sygdom osv.

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:47

Selvom jeg nu er på efterløn, så betyder det ikke, at jeg er rask og frisk som en fisk hver eneste dag. Selvom jeg var rask og i arbejde, da jeg gik på efterløn, er der i selve den kendsgerning ikke gemt noget om, hvor stor en del af min fritid, der gik med at restituere mig på en meget lidt aktiv måde, for nu at udtrykke det pænt.

Det ville kun vanskeligt have kunnet fortsætte på den måde. Jamen, hvad fejler du så, vil folk typisk tænke. Jeg har ikke kræft mere, formoder jeg, selvom man aldrig kan være helt sikker. Det, jeg til stadighed har størst besvær med, er senfølger, ikke så meget af kræften, men af operationen, der fjernede den. I det hele taget er kuren mod kræft, hvad enten den så består i operation, stråler, kemo eller en kombination af 2 eller alle tre dele, ikke nogen skovtur, og vil i mange tilfælde efterlade én med symptomer af den ene eller den anden art. Bevares, det kan da være, at man bliver frisk nok til at kunne sendes på arbejde, men skulle vi nu ikke se at komme væk fra den indstilling, at netop det er den eneste måde at måle succes på?

Jeg har stadig episoder med smerter, hvor jeg er nødt til at tage medicin og i nogle tilfælde må lægge mig og blive liggende. Det gjaldt, da jeg gik på arbejde, selv om jeg på besynderlig vis kunne få det til at træffe sammen med min fritid, og det gælder nu, hvor jeg har fri døgnet rundt. Faktisk tror jeg, at det er sundere for mig nu, hvor jeg ikke behøver udsætte mit eventuelle kollaps til sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig det, hvis disse episoder var i aftagende, men det kan jeg ikke påstå, at de er. Det er nok prisen, jeg skal betale for stadig at være her, hvilket mere eller mindre også er den besked, jeg fik fra lægerne i Aalborg, mens jeg stadig gik til “kontrol” der. Det var før, min kræftpakke af sparehensyn blev afsluttet tre år før tid, men fred nu være med det. Jeg var ikke videre tilfreds med de kontrolbesøg alligevel. Blev aldrig helt kvit fornemmelsen af, at de foregik til ære for en eller anden statistik, mere end for at sikre sig, at det gik, som det skulle med mig.

Det er så mit eget job at sikre mig det. Det gør jeg ikke særlig godt, idet jeg har en naturlig tendens til at blive væk fra lægen så meget som muligt. Men jeg har et par tider en gang i oktober, og de er vist delvis sat op med det formål. Vi får se.

Jeg kan godt forstå, hvis folk bliver trætte af det her emne. Det er jeg også selv.

17. maj 2016

Ødelagt pinseferie og tak for ingenting

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:42

Opdatering 23-05-2016:
Min a-kasse meddeler mig, at sagsbehandler og jurist har kigget på sagerne og fundet, at min aktivitet på nettet er hobby, ikke forretning. Man anerkender, at min udbetaling fra COPYDAN er royalties for tidligere udført arbejde, som jeg derfor kan beholde. Jeg har meddelt, at der intet nyt er på bedding, men skal fortælle det til a-kassen, hvis noget sådant skulle ske.

Disclaimer: Dette vil nok blive en noget ynkværdig klagesang, så hvis du ikke orker sådan en, jamen så skal du nok lige springe over denne her.

For nu at begynde med begyndelsen, så er det nok mine faste læsere bekendt, at jeg har en hel del internetdomæner. Ikke så mange, som jeg har haft, men dog en del. Det er sådan en hobby. Mens jeg arbejdede, var det også en del af min forberedelse til undervisningen, hvor jeg lagde tekster og opgaver ud på nettet. Det var alternativet til at installere stoffet på alle skolens maskiner. Et smart og tidsbesparende alternativ, syntes jeg selv. Og det gav jo også andre end mine egne kursister mulighed for at deltage i løjerne, hvis de skulle kunne se nogen mening i det

Så vidt, så godt. Især siden Fjern-uv.dk har over tid opnået en vis popularitet. Nogle lærere må have kopieret fra siden og brugt kopierne i deres undervisning, hvilket de selvfølgelig gerne må. Nogle af de skoler, hvor dette har foregået, har været skoler, hvor COPYDAN har lavet stikprøver. Dette har over tid ført til, at jeg fik penge til gode hos COPYDAN, på samme måde som folk får bibliotekspenge, hvis de har udgivet en bog, som man kan låne på biblioteket. Nå, jeg fik besked på, at jeg havde et beløb til gode hos COPYDAN. Ikke nogen større formue, sådan på lav med halvandet par sko til Lars Løkke eller noget i den dur. Det her skete tilbage i februar.

Sidst i april skulle jeg så udfylde en såkaldt Halvårserklæring til a-kassen. I denne skal man så opgive, hvad man måtte have haft af indtægter ud over efterlønnen. Jeg opgav naturligvis de halvandet par sko til Lars Løkke, jeg er jo ingen forbryder. Ikke den mindste smule kriminel.

Nå, men så kom der svar tilbage, at jeg skulle forklare, hvorfor jeg havde fået en udbetaling fra COPYDAN. Dette gjorde jeg prompte, idet jeg jo er kommet aldeles ærligt til pengene, og forresten er det sådan at bibliotekspenge ikke skal modregnes i efterlønnen, så jeg så ikke noget problem i det.

Det skulle jeg så åbenbart have set. For der kom svar tilbage, at man ikke modregner royalties for allerede udført arbejde, men at forfattervirksomhed regnes for selvstændig virksomhed, og indtil jeg har godtgjort, at jeg ikke sidder og forfatter noget, er min efterløn stoppet, idet jeg muligvis har modtaget den uretmæssigt. Og så blev der spurgt, om HennyStewart.dk er min side, og hvorfor jeg ikke havde fortalt a-kassen om den?

Opfattelsen fra a-kassens side er, at jeg på ovennævnte private hjemmeside, som ganske rigtigt er min, tilbyder mig selv som selvstændig erhvervsdrivende. Hvis det var tilfældet, har jeg fandeme ikke været ret god til at sælge mig selv og mine kompetencer, idet bemeldte side aldrig har givet så meget som et eneste tilbud om arbejde. Skulle den gøre det, ville jeg selvfølgelig sige nej, fordi jeg har trukket mig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Jeg har været en del i kontakt med a-kassen siden det her begyndte at udspille sig, bl.a. har jeg givet dem en forhåbentlig komplet liste over de øvrige internetdomæner, jeg har. Jeg har bedt om et skriftligt tilsagn fra a-kassen om, at de har godtaget min redegørelse for, at jeg ikke driver selvstændig virksomhed, men blot har en del internetdomæner. Foreløbig er der ikke kommet sådan en bekræftelse. Så pt. kan jeg altså ikke kalde mig efterlønner.

Hvis det er det, der skal til, kan jeg selvfølgelig slette mine sider i løbet af nul komma fem. Når jeg ikke allerede har gjort det, er det ikke mindst, fordi jeg vil anse det for et indgreb i min ytringsfrihed, og det synes jeg ærlig talt ikke man skal finde sig i, så længe man ellers ytrer sig inden for lovens rammer og ikke bevidst forsøger at træde nogle grupper over tæerne eller såre nogen unødigt. Oops, de sidste to ting er faktisk lovlige, men noget jeg ikke kunne finde på at gøre.

Nå, det jævner sig vel, idet der ikke er noget at komme efter. Jeg annoncerer ikke min arbejdskraft. Sådan en har jeg ikke mere. Jeg er træt. Det var bl.a. derfor, jeg valgte at gå på efterløn. At der ikke er noget at komme efter vil derfor før eller siden også gå op for a-kassen, men indtil dette sker, så lever jeg altså aldeles for egen regning, hvilket jeg også godt kan for en tid, der dog helst ikke skal blive alt for lang.

Det virkelig negative i det her er, at jeg føler det som om man har trukket tæppet væk under mig. Jeg havde virkelig ikke set den komme. Jeg ved ikke, om andre efterlønnere med hjemmesider skal føle sig advaret af min historie. Det må nærmest være op til dem selv. Men de skal i hvert fald passe på, at det de skriver, på ingen måde kan opfattes som om de stiller deres kompetencer til rådighed for andre. For det må man ikke samtidig med, at man modtager efterløn. Jo, man må vist godt være medlem af hjemmeværnet, men det har nu ikke min interesse, desværre.

Ældre indlæg »