Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

18. november 2016

Mis Olga

Mis Olga
Da jeg stadig ikke er kommet længere med at genoptage min kunstnerhobby end at finde en pakke mærkelige fedtfarver oppe fra Tiger, iler jeg med at bringe dette billede af Olga. Dvs. det ligner hende ikke som sådan. Det er mere essensen af Olga, man ser her. Hun er nemlig rigtig god til at slappe af, hvilket, jeg håber, fremgår af billedet.

Det er ikke til at få hendes rigtige farver frem med de syv-otte fedtfarver, der er til rådighed. Hun er mest grå og der er simpelthen ikke nogen grå farve i pakken. Den måde, man så normalt ville få en tertiær farve frem, er ved at blande alle de andre farver. Det har jeg prøvet her, men resultatet bliver nærmest sort.

Jeg har altså både akvarelfarver og acrylmaling, sågar ordentligt oliekridt et eller andet sted, hvis jeg bare vidste hvor. Indtil jeg finder frem til nogle af disse forsyninger, må jeg nøjes med disse fedtfarver. Hvis man nu ville, så kunne man kalde det et benspænd, altså en kreativ udfordring, snarere end et resultat af, at alt roder som sædvanlig. Rodet i sig selv er et benspænd af dimensioner.

Jeg har lige fundet ud af, at der findes en bog der hedder noget i retning “The Life Changing Magic of Tidying Up”. Den vil jeg ønske mig til jul. Rent bortset fra, at jeg ikke får nogen julegaver og altså ville være nødt til selv at købe den, så er jeg stadig i sådan en periode, hvor jeg ikke rigtig har noget ud af at læse. Jeg udfordrer den tilstand nærmest dagligt, for jeg ville virkelig gerne tilbage til læseglæden. Ja, ja. Det kommer vel en gang.
Raketa på lilla rem

27. oktober 2009

“Lysterapi”

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 15:20

På grund af den skide influenza har jeg ikke været meget ude i 10-11 dage, og det kan altså mærkes på humøret. I dag var så en fin solskinsdag, så vi tog en lille udflugt på vej hjem fra arbejde. Det er rart at se marker og træer, køer, heste osv., når man føler, at man har kukkeluret indendørs alt for længe. Vores vej faldt forbi Tårs, og jeg valgte at fotografere lidt omkring Boller Sø:

Boller sø, set gennem træerne

Boller er navnet på herregården lige ved siden af. Søen er en kunstigt anlagt sø, der er anlagt, hvor der engang var en sø, som man drænede. Sådan er det jo med den kære “natur”, at den bliver lavet om på, alt efter hvad der nu er moderne og oppe i tiden. En gang var det “hvad udad tabes, må indad vindes”, og hver en stump jord, uanset hvor tør, fugtig, eller i øvrigt ufrugtbar skulle opdyrkes.
Boller sø og Boller Hovedgård

Nu om stunder, hvor landmænd får EU-støtte for ikke at dyrke jorden, kan man så “genoprette” naturen. Grave drænrørene op og få søerne og moserne tilbage, lade sandet fyge frit og klitter opstå i det, der tidligere var marker osv.
Boller sø med efterårsløv

Det gode ved det er, at man får nogle “rekreative områder”. Nogle pæne steder, hvor vi andre kan komme hen og nyde vejret og tage billeder, hvis vi vil. Natur skal man bare ikke kalde det.

Jeg er bare glad for, at de mennesker der sled hårdt for at dræne søen i sin tid, ikke lever og kan se, hvordan man formedelst en større sum penge har lavet sø igen.

25. oktober 2009

Slut på sommertiden

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 15:12

Så blev det atter tid til at sætte urene en time tilbage. Faktisk så klarer de fleste apparater det med sommer/vintertid aldeles automatisk. Det var vist bare armbåndsuret og mobilen, jeg var nødt til at stille på manuelt. Jo, og så mit vækkeur, som jeg købte i min grønne ungdom.

Det at stille urene en time tilbage er en af de gode ting ved efteråret, efter min mening. Og den slags ting er der god grund til at samle på. Det er ligesom den time gør det lidt lettere for mig at følge med på denne tid af året, og som sagt: Every little helps!

Selv om der ikke er meget lys i dag, tog jeg lige en havevandring:
Efterårsløv, bær og svindende dagslys

Det er helt utroligt, så mange bær-agtige ting, der er derude i år. Ja, de må vel have været der de andre år også, sådan noget kommer jo ikke fra den ene dag til den anden. De er bare i overvældende mængde i år, og nu, da meget af løvet enten er blevet gult eller blæst væk, kan man se bærrene ekstra meget. Trods det blege dagslys giver de farve til dagen.

Der er ikke noget billede af det, men måske har vi trods alt en fremtid som vinnbønder, min mand og jeg. Vores vinstok, der står på friland, efter at vi har fjernet det gamle drivhus, der var bygget omkring den, har båret 10-12 klaser druer i år. De nåede ikke at blive modne, men de var der.