Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

26. november 2016

Mellemting søges. Måske … ?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 11:27

Tøveprikker, efterfulgt af spørgsmålstegn, må da være udtryk for noget af en rådvildhed. Eller hvad? 😉

Rådvildheden, hvis det er det, der er tale om, går på at finde noget oliekridt, der dels er ret blødt, dels har meget pigment. Fedtfarverne fra Tiger havde noget af det rigtige, men de er for bløde. De fås heller ikke i mange farver, og de er ikke gode at blande. Eksempel:
Fedtfugl
Man ser tydeligt, hvordan rød+blå ikke bliver til lilla her. Det er der flere grunde til. Hverken den røde eller den blå er rene, og farverne dækker hinanden snarere end at blande. Til gengæld var det virkelig hurtigt at lave denne fedtfugl, idet farverne smitter rigtig godt af.

Fabelfyren fra i går, derimod, er lavet med Filia oliekridt, og det smitter ikke ret meget af. Det er svært at lave noget rigtig mørkt eller dækkende, og der skal farves hårdt til, for at man overhovedet kan se, at der er blevet farvet noget. Det er meget svært at få dynamik i billedet, når man ikke kan se, hvilken kraft farven er påført med, hvis det giver nogen mening. Til gengæld kan man få flere detaljer i billedet, når man arbejder med materialer med så meget modstand i. Men, hvis det er det, man vil have, er der næppe noget, der er mere af den slags modstand i, end en kuglepen!

Jeg kunne altså tænke mig noget temmelig, men ikke for, blødt oliekridt med meget pigment i. Jeg synes, jeg kan huske noget, vi kaldte oliepastelfarver, men når jeg googler, finder jeg ikke noget, jeg kender. Jeg fandt nogle, hvor de reklamerede med, at de kunne opløses med terpentin, og at billedet derfor kunne komme til at se ud, som om det var malet med en pensel. Lige den feature har jeg ikke brug for. Jeg er ikke sniffer, og hvis jeg vil have et billede til at se ud, som det er malet med en pensel, maler jeg det med en pensel. Og akrylfarver. Eller akvarel. Men nu var det ligesom farvekridt, jeg var ude i. Disse farver var også ret dyre, hvilket på den anden side kunne tyde på, at det er kvalitet, altså noget med meget pigment i. Nå, det må jeg tænke over.

Videre til dagens ur. Et Wostok på en lyserød rem, jeg selv har fundet frem til. Jeg kan godt lide lyserødt, men man kommer langt med små doser. En urrem er en meget lille dosis.
261116a
Man kan svagt se det på skiven, at uret er lavet i U.S.S.R. Mærket Wostok kendes også som Vostok og, selvfølgelig, Восток. Jeg regner med, at dette ur er fra 1970. Det er dateret ud fra inskriptionen på bagsiden, som jeg ganske vist ikke kan læse, men der skulle – på bulgarsk – stå noget i retningen af “25 års jubilæum for den store krig“. 45+25=’70. Hvis nogen her skulle kunne bulgarsk, modtager jeg gerne rettelser til ovenstående.

Berigtigelse: Så har jeg fået en henvendelse fra en bulgarsktalende på Watchuseek, som siger, at inskriptionen ganske rigtigt er på bulgarsk, og at den ikke taler om den store krig, men derimod om “25 års jubilæum for Folkets Republik“. Og så står der også “Centralkomiteen for det kommunistiske parti”. Dateringen rettes til 1971, nemlig 25 år efter 1946, hvor Folkerepublikken Bulgarien blev etableret. Så blev vi så kloge!
261116b
Hvorfor fotograferer hun sit ur hver dag? Ja, så mange har sagt det så højt, at jeg kan høre det helt heroppe i Hjørring. Jo, det skal jeg forklare: Jeg er medlem af et urforum, der hedder Watchuseek. De har mange forskellige fora, herunder det, som jeg besøger, nemlig Affordable Watches. I det forum er der hver dag en ny tråd, der hedder et eller andet med WRUW (What are you wearing). Der deltager jeg de fleste dage. Det er bedre end FaceBook, folkens. På FaceBook vil en person fx fortælle, at han skal på sygehuset og have foretaget en ikke særlig behagelig men nødvendig operation. På Watchuseek vil samme person fortælle, at han vil have et Seiko Sarb-et-eller-andet på, når han skal på sygehuset og have foretaget en ikke særlig behagelig men nødvendig operation. På FaceBook får man likes. Det gør man også på Watchuseek, men man får også somme tider gaver! Jeg har selv fået tilsendt 6 udmærkede ure fra folk, jeg kun kender på Watchuseek. Så handler det selvfølgelig om at finde måder, man selv kan deltage i gavegiveriet, men jeg må sige, at så behagelig en atmosfære, som der er derinde, føler man sig jo også motiveret. Det kan være, at en person mangler nogle led til en urlænke, og at jeg tilfældigvis har netop sådan nogle led liggende. Så skiller man sig gerne af med dem. Sådan en frivillig omfordeling af ressourcer, så det kommer til at passe bedre med behovene, er jeg helt med på.

Desuden er der mange af forummedlemmerne fra Watchuseek, der har en stor viden om ure og alt hvad dertil hører, og også er villige til at dele denne viden. Der er endda fra tid til anden “projekture”, hvor medlemmerne i fælleskab designer et ur og får det lavet, som regel i Kina. Man tegner sig for at ville købe et eller flere af urene på forhånd. En slags crowdfunding altså. Jeg finder den slags økonomi særdeles interessant, men jeg har dog ikke tegnet mig for noget “projektur” endnu. Dels ender de gerne med at blive noget dyrere end de ure, jeg normalt køber, dels har jeg svært ved at forestille mig, hvordan uret kommer til at se ud, når jeg bare har en computertegning at forholde mig til. Mangel på fantasi, sikkert, men sådan er det nu en gang.

God lørdag til alle.

20. november 2016

Lidt af en bølle!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:33

Bimse a.k.a. Punktum
Jeg må sige, at de hersens fedtfarver fra Tiger er af den slags, der ville have givet anledning til frustration, hvis man havde fået dem, da man var barn. Efter 4 tegninger er den gule farve ved at være forsvundet! Snyd! Bortset fra det, havde man slet ikke sådan nogle farver den gang. De virker på samme måde som en læbestift, dvs. man skal dreje dem ud af et hylster. De er også ca. lige så bløde, hvilket gør at de er udrøje, som beskrevet. Til gengæld er der godt med pigment i. Jeg har i de senere år oplevet billigt oliekridt, hvor der var alt for lidt pigment. Uanset hvor meget de stakkels unger lagde kræfterne i, blev deres produkter utroligt fesne.

Nå, men ovenstående maleri skal forestille Punktum, eller Bimse, som jeg kalder ham, når ingen hører det. Han er den yngste og samtidig den største af kattene. At han er blevet så stor og så tung er gået helt hen over hovedet på ham. Han tror stadig, han er sådan et lille fnug, der bare skøjter hen over verden. Han vejer nu 8 kg og har en kort, utroligt kraftig hale, som han er meget dygtig til at vælte ting med. Somme tider vågner man til et vældigt rabalder midt om natten, og så kan man godt være sikker på, at det er Punktum, der ikke har kunnet manøvrere sit korpus forbi en eller anden forhindring. Så sidder han typisk og fløjter, mens han kigger den anden vej. Helt klart skyldig! Andre gange vågner jeg og tror, det er det hersens KOL, som jeg i virkeligheden ikke havde, der har meldt sin ankomst igen. Så er det gerne fordi Punktum synes, han skal have en lur på min brystkasse. Så vågner man og kan kigge lige ind i de her øjne:
Ikke KOL men Bimse
Han er ellers en meget venlig kat og gode venner med det meste af resten af flokken. Ja, lige undtagen Olga. Hun er til gengæld ikke venner med nogen. Stoffer kan godt finde på at give ham et dask med poten en gang imellem. Typisk, når Punktum kommer møvende og bare i kraft af sin størrelse kræver, at man flytter sig. Punktum bærer ikke nag, han er stadig bevidst om, at han er nederst i hierarkiet.

Dagens ur er stadig en russer. Denne gang et Победа, som kaldes et “fattigmandsskeletur” p.gr. af illustrationen på skiven.
Fattigmandsskeletur

19. november 2016

Så’ det mig, Andre-e-e-a!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 11:50

Fjerkræ
Eller det er det jo nok ikke. Men jeg kan da ikke blive ved med bare at tegne katte, skønt der nok er en kattetegning eller to i systemet stadigvæk. Men her blev det altså til en papegøjelignende fantasifugl-ting.

Hvis man nu kunne overvinde sin kvalme, kunne man jo give sig til at tegne karrikaturer. Der er nok kandidater til at blive gjort nar af i tiden. Ligefrem taknemmelige kandidater, som fx skaldede diktatorer med orange høstakke på issen. Men selv ikke Metoclopramid™ i industriel styrke, hvis man da kan få det, ville være nok til at holde brækfornemmelserne i skak. Og dog. Det var måske en ide.

Ellers foregår der ikke noget særligt her på matriklen. Hverken spændende eller det modsatte. Det er vist på vej til at blive vinter igen. Jeg går og skæver lidt til mit vatterede arbejdstøj. Godt nok får det mig til at ligne trailer trash, har jeg ladet mig fortælle, men det må jo blive et problem for de personer, der evt. får øje på mig, før det bliver et problem for mig selv. Desuden tror jeg, at vedkommende kan have misforstået termen, da der ikke kan siges at være nogen som helst seksuelle undertoner til vatteret arbejdstøj. Ellers så har jeg da virkelig misforstået en hel masse, hvilket selvfølgelig er inden for mulighedernes grænse, men alligevel …

Ur har jeg da også på i dag, som alle andre dage. Denne gang igen et gammelt russisk ur, som har fået en julefestlig rød rem. Det var så de juleforberedelser overstået. Det var der ingen ben i overhovedet. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor folk vånder sig sådan. De kan jo bare tage og justere lidt på ambitionsniveauet. Med mindre de da har fået sådan et (ambitionsniveau) i one-size, i hvilket fald de virkelig er at beklage.
191116b

Ældre indlæg »