Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. november 2014

På en skala fra 1 til 5 …

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:41

Hvor tilfreds er du så? De fleste er sikkert kommet ud for den slags enqueter på nettet efter et køb eller bare sådan i al almindelighed, fordi det er blevet så rasendes interessant, hvad alle vi “pengestærke” forbrugere mener om alt muligt.

Således blev jeg også selv interviewet af en spirrevip af en ung kvinde med en Ipad i bussen på vej hjem forleden dag. Det var såmænd meget skånsomt; hun tolkede selv mine pauser i svarene … Hun kunne så desværre ikke gøre noget ved min manglende bybus fra forleden. Dels, fordi det i al almindelighed er svært at reparere på fortiden (det turde være indlysende, men når man ret betænker, hvor mange mennesker dette ikke er gået op for endnu, finder jeg det relevant lige at nævne det igen …), dels fordi hun altså kun havde: På en skala fra 1 – 5 og ingen kommentarfelter. Det er ikke alle facetter af NT, jeg er helt tilfreds med, men omvendt vil jeg sige, at NT er bedre end sit rygte. Bl.a. fortjener de fleste chauffører stor ros for deres måde at være på, og ikke mindst for deres måde at køre bussen på.

Da jeg var kommet hjem, lå der et brev fra Region Nordjylland. Jeg lod det ligge nogle timer, idet jeg ikke er vant til noget behageligt fra den kant. Jeg tænkte, at det måske drejede sig om endnu en screening, som jeg ville skulle gemme mig for. Hvad siger du? – Kan jeg allerede høre dig tænke, MEN det er sådan, at jeg ikke går til screeninger i disse tider. Jeg vil ikke have udstedt flere dødsdomme eller noget der ligner i meget lang tid, om nogensinde igen. I hvert fald vil jeg ikke have en så invasiv behandling mod cancer igen, som jeg allerede har fået. Hvis den samme slags cancer skulle komme tilbage, er det jo så heller ikke en mulighed. Men selv om man har haft cancer et sted, er det jo desværre ikke en garanti for, at det ikke også opstår i andre dele af ens korpus. Der er det så, at jeg har meddelt gennem de seneste år, at jeg ikke deltager i screeninger for brystkræft og livmoderhalskræft. Selv efter, at jeg har forklaret hvorfor, synes de fleste mennesker at mene, at det er dybt uansvarligt, men jeg lader den ligge her, idet det jo er mit liv, og jeg er tæt på at have så mange bi- og følgevirkninger af min første cancer, at jeg dårligt kan forestille mig, at det vil være en fordel at overleve evt. følgende, hvis sådan nogle skulle opstå.

Nu var Regionen så ude i et helt andet ærinde, viste det sig. Det var et skema med en række spørgsmål, der skulle besvares efter devisen: På en skala fra 1-5 osv. etc. … Der var også et enkelt kommentarfelt eller tre. Årsagen til, at jeg skulle have det skema nu, er at mit forløb på ambulatoriet er “afsluttet“.
Skema
Jeg har haft skemaet liggende her i nogle dage, men i betragtning af, hvordan mit forløb med kontroller, der ikke var kontroller, ikke-eksisterende eller alt for forsinket rehabilitering mm. har været, er det blevet til, at jeg ikke har udfyldt skemaet. Jeg har fundet et tomt sted på skemaet og skrevet følgende:”Jeg er så træt af ambulatoriet, at jeg ikke orker jeres skemaer. På ambulatoriet gik næsten alt, hvad der kunne gå galt, galt. På den baggrund er jeg meget tilfreds med, at forløbet er afkortet til to år”. Put that in your pipe and smoke it!

Bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt, så går det godt! Man har næsten ikke tabt hverken sit gode humør, sin galgenhumor eller sin efterhånden noget forkølede tro på det gode i menneskene …

10. februar 2013

Åh, disse minder!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 7:11

Eftersom jeg er oppe på dette helt forkastelige tidspunkt, har jeg siddet og kigget på den nye kanal, DR3, hvor man om natten åbenbart har en serie, hvor folk fortæller om deres hobbyer. Der er godt nok nogle ret usunde imellem: F.eks. har jeg set en mand, som samler på figurerne fra Kinderæg! Hans mest “værdifulde” genstand var flere hundrede euro værd! Ikke af mine penge. Så er der også en fyr, der åbenbart har til hobby at dirke låse op. Jeg har kigget godt på ham. Men nu kommer vi til det egentlige: Der er en kvinde, som tegner croquis. Det, at tegne efter nøgenmodel, en mandlig model i hendes tilfælde. Det har hun gjort nu i 20 år.

Jeg har også selv tegnet croquis, men det blev kun til en enkelt eftermiddag. Det var mens jeg gik på seminariet, så det har været i 1977 eller 78, vil jeg tro. Jeg havde formning på linje, og vores lærer gjorde os opmærksomme på, at der ville være et kursus i croquistegning den følgende lørdag på Lundergårdsskolen, og hun opfordrede os til at deltage. Det var vi nogle stykker, der indvilligede i. Vi mødte op, 5-6 stykker fra linjefagsholdet. Og så var der ca. 30 andre deltagere, næsten alle sammen mænd. Der var også blevet indkøbt indtil flere rammer øl, så vi tænkte vores, da vi så, at det var en kvindelig model. Men det var nu et pænt og ordentligt kursus, og det var meget givende.

Næsten ingen af os havde prøvet at tegne efter model før. Vi kendte vel ikke nogen, der var villige til at sidde stille længe nok. Jeg var faktisk så tilfreds med resultaterne, at jeg hængte nogle op på væggen efterfølgende. Nu er de formodentlig havnet i en skraldespand. Jeg aner i hvert fald ikke, om de eksisterer mere. Det var jo sådan set heller ikke meningen, croquis er jo netop kunsten at fryse et øjeblik gennem iagttagelse og hurtigt arbejde med kul eller blyant.

20. april 2012

Om at fortryde

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 11:51

Der er ikke den store tvivl i mit sind om, at det er spild af tid, følelser, energi at gå og fortryde ting og sager, som man har eller ikke har gjort i sin fortid.

Ikke destomindre kan selv jeg godt falde i det hul, der består i at sidde og tænke over, hvordan livet havde formet sig, hvis man havde valgt det andet alternativ nogle af de gange, hvor der præsenterede sig to muligheder.

Men altså, jeg ved jo godt, at det ikke kan tages om, livet.